Spørgsmål og materialer

Åbent brev til SONFOR koncernens bestyrelse 

Det åbne brev er tidligere lagt op i  Facebook-gruppen: "STOP fjernvarmepriserne på Nordals".

SONFOR svar på åbent brev

Forespørgsel fra forsyningstilsynet

Svar på forsyningstilsynets forespørgsel

Fakta ark, delt på SONFOR Varme pressemøde den 14. november 2025

Der er kun 2,6 millioner kroner, der skal tilbage til kunderne, fordi de andre 14,4 millioner i overdækning ikke er penge, vi har fået ind som likviditet. 

De kommer fra, at vi har lavet en låneomlægning i efteråret, så hovedstolen på vores ene lån bliver nedskrevet med 14,4 millioner kroner.

Så det, der reelt kan gives tilbage til kunderne i de kommende år, er kun de 2,6 millioner kroner, som kunderne faktisk har betalt for meget via takststigning og varmeprisen i 2025. 

En overdækning skal tilbage til kunderne i et af de efterfølgende år. Revisor anbefaler, at det tidligst sker i forbindelse med det endelige årsregnskab, der godkendes på generalforsamlingen.

SONFORs aflægger årsregnskab på generalforsamlingen i maj 2026. Det betyder, at det bliver op til en ny bestyrelse at beslutte, hvordan pengene kommer tilbage til kunderne.

Overskud er et begreb, der bruges i driftsøkonomisk sammenhæng i et årsregnskab, mens overdækning er et regulatorisk begreb, der bruges i det varmeregnskab, som varmeforsyningsvirksomheder skal udarbejde efter varmeforsyningsloven.  

Der gælder forskellige regler for de to typer regnskaber for så vidt angår f.eks. måden, man kan foretage afskrivninger på og indregne f.eks. tilslutningsbidrag.   

Varmeforsyningsselskaber skal efter varmelovgivningen hvile i sig selv økonomisk. Det betyder, at de hverken må lave overskud eller underskud og, at underdækninger og overdækninger skal udlignes over tid.

Hvis et varmselskab har en overdækning, så har selskabet opkrævet flere penge, end det har kostet at levere varmen. Dermed skal selskabet i de efterfølgende år udligne denne overdækning ved at tilbagebetale de for meget opkrævede penge til forbrugerne. 

Hvis selskabet omvendt har en underdækning, betyder det, at selskabet har opkrævet færre penge, end det har kostet at levere varmen til kunder. Her vil selskabet omvendt skulle opkræve de manglende penge hos kunderne i de efterfølgende år.

Der er ikke tale om et under-/overskud, men om over-/underdækning. Se forrige svar for en uddybning.  

At tallet på underdækning/overdækning er gået fra -21 mio. kr. til +17 mio. kr, skyldes hovedsagligt tre forhold:   

• Ændring af bogføring af tilslutningsbidrag på anbefaling fra SONFORs revisor. Dette giver en regulatorisk indtægt på 21 mio. kr. i 2024 og 2025, og dermed er underdækningen indhentet i varmeregnskabet.  

• Kursgevinst ved omlægning af lån på 14,4 mio. kr. Kursgevinsten betyder, at hovedstolen på lånet reduceres tilsvarende med 14,4 mio. kr. Dette er med til at skabe en overdækning i varmeregnskabet, men har ingen likviditetseffekt. 

• At varmepumpen nu er gået i drift og har leveret billigere varme.  

Det betyder samlet set, at der er 2,6 mio. kr., som skal tilbage til kunderne, når regnskabet er helt afsluttet og godkendt ved generalforsamling i 2026. De 14,4 mio. Kr., som er kursgevinsten ved låneomlægningen, vil blive anvendt til ekstraordinære afskrivninger. 

Forsyningstilsynet har beskrevet deres kerneopgaver på deres hjemmeside her: Forsyningstilsynets opgaver | Forsyningstilsynet

Et tilsyn består grundlæggende i, at en myndighed kontrollerer, om en virksomhed eller et område lever op til de krav, regler og standarder, der gælder. 

I dette tilfælde ville et eventuelt tilsyn i praksis betyde, at Forsyningstilsynet ville gennemgå relevante oplysninger – typisk økonomi, priser, regnskaber, dokumentation, processer eller drift – for at vurdere, om alt foregår korrekt i SONFOR Varme.  

Budgettet for 2025 var baseret på, at SONFOR Varme kunne købe varme fra varmepumpen. Da varmepumpen ikke som planlagt kom i drift i januar, måtte SONFOR bruge mere halm og spidslast for at dække varmebehovet. Derfor blev regningen for at producere varmen højere end oprindeligt budgetteret.  

Ja, det har vi. Du kan læse vores henvendelse til forsyningstilsynet her.  

Efter dialog med Forsyningstilsynet fik vi udskudt fristen for at svare til den 13.11 2025. Denne udskudte frist har vi overholdt. 

SONFOR Varme vil meget gerne tale med Gravergruppen og andre kunder. Gravergruppen har en stående invitation til at mødes, men har indtil videre afslået invitationen.

Det hænger sammen med målet ved den justering af takststrukturen, som vi begyndte på ved takstændringen, der blev annonceret i juni. Formålet er, at faste omkostninger i SONFOR Varme i højere grad skal dækkes af faste indtægter, så der er bedre balance mellem, hvad det koster at drive selskabet, og hvordan indtægterne fordeles.

Det kan sammenlignes med at have en bil. Du betaler både for at eje bilen (forsikring, afgifter og værkstedsbesøg) og for at køre i den (benzin eller el). Hvis du en måned kører mindre, sparer du lidt på brændstof, men de faste udgifter er der stadig.  Sådan er det også med fjernvarmen: Vi arbejder på, at de faste bidrag dækker de faste omkostninger, mens den variable del følger forbruget.

Vi er endnu ikke helt i mål med denne omlægning, så takststrukturen afspejler endnu ikke dette forhold fuldt ud. Det betyder også, at vi ikke kan love, at vi fremover kun vil regulere den variable del. Faste omkostninger kan nemlig også ændre sig.

Samlet set er målet at gøre selskabet så økonomisk robust som muligt, så vi kan modstå udsving i forbrug og priser uden at det går ud over den grundlæggende økonomi i selskabet.

Når kunderne fx bruger mindre varme, skal det ikke føre til, at vi mangler indtægter til at dække de faste omkostninger, som er nødvendige for at holde hele systemet kørende.

Når vi får fastlagt de sidste elementer i vores finansiering, bliver økonomien mere stabil og mindre sårbar over for udsving, bortset fra almindelige forhold som inflation. Læs om, hvordan vi allerede har gennemført første trin, og forventer at afslutte næste trin inden nytår.  

Der er i øjeblikket to varmeselskaber på Nordals: SONFOR Varme og SONFOR Varme Resort.

Som fjernvarmeselskaber er vi forpligtet til altid at købe den billigste tilgængelige varme. Det betyder, at når varmepumpen leverer den billigste varme, og der er kapacitet, køber SONFOR Varme herfra, fordi det er tilgængeligt for os.

SONFOR Varme Resort blev oprindeligt oprettet som et separat selskab for at etablere fjernvarmen til Nordborg Resort og samtidig beskytte de øvrige varmeforbrugere på Nordals mod den økonomiske risiko ved et så stort projekt. Nu hvor anlægget står færdigt, er der ikke længere behov for at opretholde to selskaber.

Derfor forventes de to selskaber at blive lagt sammen inden årsskiftet 2025/2026, så vi får ét samlet varmeselskab.

Nej, en sammenlægning forventes ikke at få negative økonomiske konsekvenser for kunderne i SONFOR Varme. Tværtimod.

Byggeprojektet bag SONFOR Resort Varme er nu afsluttet, og udgifterne er kendte og indarbejdet i selskabets økonomi. Når selskaberne lægges sammen, vil økonomien blive samlet i ét fælles varmesystem, hvor omkostninger og indtægter deles på tværs.

En sammenlægning betyder, at driften bliver mere enkel og effektiv, og der bliver bedre mulighed for at udnytte varmekilderne optimalt til gavn for alle kunder på Nordals.

Vi forstår godt, at prisændringerne kan vække frustration. Når vi nu giver en lettelse på 600 kr. om året for et standardhus, svarer det til cirka 18 % af den prisstigning, vi meldte ud i juni (som var 3.375 kr. om året for et standardhus). Det er altså en konkret lettelse, som bør kunne mærkes, selvom vi godt ved, at det ikke fjerner hele prisstigningen.

Vi arbejder målrettet på at bringe varmeprisen ned over tid, i takt med at økonomien i selskabet tillader det. 600 kr. mindre om året er et skridt i den rigtige retning, og det er en del af den udvikling, vi fortsætter arbejdet med. Når vi får fastlagt de sidste elementer i vores finansiering, bliver økonomien mere stabil og mindre sårbar over for udsving, bortset fra almindelige forhold som inflation. Læs om, hvordan vi allerede har gennemført første trin, og forventer at afslutte næste trin inden nytår 2025.  

Hvis du gerne vil vide, hvad lettelsen konkret betyder i forskel for dit eget varmebudget, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice – for ikke alle bor i et standardhus, og effekten kan derfor variere fra kunde til kunde.

Der er vandtætte skotter, og omkostninger flyttes ikke mellem de to selskaber. Helt generelt så skal forsyningsområderne Varme og Affald varetages i selvstændige selskaber, og deres økonomi hvile i sig selv. Vi har et serviceselskab i SONFOR, hvor fællesomkostninger for administration fordeles efter fordelingsnøgle.

PowerPoint præsentation

Det blev hverken sagt eller lovet, at vi ville levere Danmarks billigste fjernvarme. Der blev derimod sagt, at vores mål var, at prisen skulle ned.

Det budget, som bestyrelsen har godkendt for indeværende år, byggede på en forventning om, at vi kunne indhente både den historiske underdækning og den aktuelle underdækning. Den forventning byggede på, at varmepumpen ville kunne producere varme til en markant lavere pris, end vi tidligere har været vant til. Det var derfor grundlaget for, at vi sagde, at vi forventede at holde priserne i ro i 2025.

Det løfte kan vi desværre ikke indfri. Derfor har vi varslet en prisstigning. Årsagen er, at varmepumpen er tre måneder forsinket, og fordi vi i første kvartal kan se, at budgetterne ikke holder. Det er beklageligt, og vi forstår godt, at det er utilfredsstillende. Men beslutningen var truffet på baggrund af de budgetter og forventninger, vi havde til varmepumpens indkøring, og som efterfølgende har vist sig ikke at kunne holde.

Gælden er på 530 mio. kr., og dækker investeringer i SONFOR Varme alene.

Den anden gæld, der er relateret til varmepumpen, ligger i et andet selskab, der hedder SONFOR Resort Varme. SONFOR Resort Varme har kun én kunde, nemlig resortet, og derfor har gælden rent juridisk ikke noget med SONFOR Varme at gøre.

Men det er planen, at vi i fremtiden kan købe billigere varme fra SONFOR Resort Varme, når varmepumpen producerer billigst varme, og på den måde kommer det alle forbrugere til gode.

Vi er oprigtigt kede af, at du har haft den oplevelse. Det er bestemt ikke vores ønske at linke til noget, der ikke virker, og vi er meget opsatte på at gøre det bedre fremover. Det tager vi naturligvis med hjem.

Vi har for nyligt skiftet system og er i gang med at implementere et nyt. Vi må helt åbent erkende, at det har givet udfordringer, og vi er kede af, at nogle kunder har oplevet problemer i den forbindelse.

Vores bestræbelse er hele tiden at få fejl rettet så hurtigt som muligt. Derfor vil vi gerne garantere, at hvis I henvender jer til kundeservice, så får I den hjælp, der er nødvendig, for at få løst de problemer, der måtte opstå.

Det er et rigtig godt spørgsmål. Bagved ligger der en række tekniske forhold, men kort fortalt handler det om samtidighedsprincippet i varmelovgivningen.

Hvert år skal vi indberette til myndighederne, hvor stor en underdækning der er – altså hvor meget gæld forbrugerne samlet set har til selskabet. Denne underdækning får man kun et par år til at indhente. Hvis det ikke lykkes, forfalder retten til at opkræve beløbet. For et nystiftet selskab som vores er det ikke en mulighed, da vi ikke har egenkapital eller likviditetsberedskab til at absorbere tabet. Derfor skal de, der er med til at skabe underdækningen, også være med til at bringe økonomien tilbage i balance. Det er netop det, samtidighedsprincippet handler om.

I 2022 fik vi en ekstraordinær lang frist til at opkræve underdækningen – helt frem til 2025. Normalt skal en underdækning indkræves hurtigst muligt, men vi fik en særlig godkendelse fra myndighederne, som forlængede fristen til tre år.

Der er efter vores vurdering ikke nogen reel mulighed for at få en ny forlængelse, fordi forløbet allerede er blevet strakt længere end normalt. Derfor er det nødvendigt at få nulstillet gælden nu for at sikre en stabil og positiv økonomi i selskabet.

Vi har indført en sundere takststruktur for selskabet fremadrettet, så vi bedre kan håndtere indkrævningerne.

Den nuværende takststruktur betyder, at selskabets faste omkostninger – f.eks. til at servicere den gæld, vi har – skal dækkes gennem salget af varme. Det dækningsbidrag, der ligger i varmeprisen, skal dermed dække de faste omkostninger. Når vi som i år oplever en relativt varm start på året, opstår der problemer. Den faste del i den nuværende takststruktur er nemlig ikke tilstrækkelig til at dække de faste omkostninger, og når vi samtidig sælger mindre varme med lavt dækningsbidrag, bliver udfordringen endnu større.

Derfor tager vi nu et skridt i retning af en mere robust og langsigtet takststruktur, som også kan holde i perioder, hvor vi sælger mindre varme.

I drøftelserne med ledelsen har fokus været at skabe en sundere struktur, hvor den variable pris afspejler de bagvedliggende omkostninger bedst muligt. Samtidig er der stadig et klart incitament til at spare på varmen, fordi man sparer på den variable del af prisen.

Ændringen bygger på to overvejelser:

1. Den faste pris hæves for at afspejle de faste omkostninger.
2. Den variable pris justeres, fordi den tidligere har indeholdt en del af de faste omkostninger. Det betyder, at den først fremstår lavere, men derefter igen stiger til et niveau, der dækker de stigende produktionsomkostninger.

Det korte svar er, at vi altid agerer ud fra de bedste oplysninger, vi har på det tidspunkt. Vi har ingen mulighed for at forudsige fremtiden.

Når vi melder priser ud, sker det på baggrund af budgetter, som vi tror på. Hvis det senere viser sig, at budgetterne ikke holder, er vi nødt til at være ansvarlige og handle derefter – ellers går det den forkerte vej. Sådanne processer kan udvikle sig både positivt og negativt, og vi skal reagere i begge situationer. Det er det, vi gør her.

På det tidspunkt, hvor du besluttede dig for at tilslutte dig, var det den bedste pris, vi kunne tilbyde med den viden, vi havde dengang. Havde vi haft den viden, vi har i dag, ville vi naturligvis have fastsat prisen anderledes.

Vi forsøger altid at give et retvisende billede ud fra den viden, vi har på det givne tidspunkt.

I 2023 var finansieringsomkostningen 10,3 mio. kr., mens den i 2024 var 17 mio. kr., og i 2025 forventer vi, at den stiger til 31,5 mio. kr.

Årsagen er dels, at vi har investeret kraftigt i perioden, hvilket har øget vores udestående, og dels at renteniveauet generelt er steget markant. Det betyder, at vi betaler mere i renter, end der tidligere var budgetteret med, og derfor ser man en større procentuel stigning i renteomkostningerne end i selve gælden.

Indtil nu har vi haft et halmværk, som har fungeret rigtig godt og leveret stabil varme. Nu har vi i et andet selskab bygget en varmepumpe, som kan levere varme til SONFOR Varme.

Det betyder, at vi fremadrettet kan producere varme på den billigste enhed til enhver tid. Driften kan dermed hele tiden optimeres, så vi leverer den billigst mulige varme. Hvis vi kun havde haft et halmværk – og måske udvidet med endnu et – ville vi udelukkende have været afhængige af halmprisen. Vi ville dermed ikke have haft nogen reguleringsmulighed. Netop denne fleksibilitet er det, varmepumpen tilfører.

Da vi blev opmærksomme på udfordringerne, overvejede vi, hvordan vi kunne optimere driften yderligere. Vores medarbejdere arbejder hver dag, året rundt, for at sikre den bedst mulige drift, men vi ønskede også et eksternt blik. Derfor fik vi gennemført en ekstern modellering og vurdering af driften.

Konklusionen var, at der kun var et potentiale på ca. 40.000 kr. at indhente. Det betyder, at vi allerede driver anlægget så godt, som det er muligt inden for de tekniske rammer. Men arbejdet stopper ikke her – vi fortsætter naturligvis med at optimere driften løbende, så vi kan levere den billigst mulige varme til vores kunder fremadrettet.

Varmeprisen vil altid blive reguleret af de faktiske omkostninger.

Det er korrekt, at vi har haft stigende personaleomkostninger.

Det hænger sammen med, at vi i perioden har tredoblet antallet af forbrugere og ligeledes tredoblet mængden af ledninger. Det kræver naturligt flere ressourcer at drive og vedligeholde både ledningsnet og produktion.

Derudover har vi oplevet en generel lønstigning i samfundet. Vi følger KL’s overenskomst, ligesom andre forsyningsselskaber, og det har også bidraget til stigende omkostninger.

Hvis man kigger i vores regnskaber fra 2020–2024, kan man tydeligt se en stigning i lønomkostningerne. Det skyldes de nævnte forhold, men også den måde, løn fordeles på i selskabet.

Alle medarbejdere er ansat i SONFOR Service. Herfra fordeles lønnen til de enkelte selskaber efter en fordelingsnøgle. For eksempel er der ca. 10 medarbejdere, som udelukkende arbejder med varme, men medarbejdere kan i perioder også være tilknyttet projekter. Når deres tid flyttes til projekterne, modregnes det i de direkte lønomkostninger i selskabet.

Det betyder, at man ikke umiddelbart kan regne en gennemsnitsløn pr. medarbejder ud alene ved at se på regnskabet. Ønsker man indblik i de konkrete tal, kan vi selvfølgelig levere dem.

Revisor for SONFOR kan bekræfte, at de gennemgår lønomkostningerne nøje, herunder også de fordelingsnøgler, der anvendes til at fordele omkostningerne fra SONFOR Service til de enkelte selskaber. Revisors vurdering er, at niveauet ligger helt på linje med, hvad de ser i andre forsyninger af tilsvarende størrelse.

Uden at gå ind i den politiske del af spørgsmålet kan vi sige, at fordelingen af underdækningen følger varmeforsyningslovens kollektivitetsprincip. Det betyder, at omkostningerne er fælles og ikke kan fordeles på den enkelte forbruger. Vi kan ikke pege på, hvor meget en bestemt kunde har belastet halmværket eller ledningsnettet. Ifølge lovgivningen skal omkostningerne deles kollektivt.

Når man ser på en mindre bolig eller et lavt forbrug, vil en prisstigning procentuelt fremstå større end for en større bolig eller et højere forbrug. For eksempel: hvis regningen stiger 1.000 kr., vil det opleves forskelligt afhængigt af, om den oprindelige regning var 10.000 kr. eller betydeligt højere.

Når vi udarbejder et takstblad og fordeler selskabets omkostninger, skal vi tage højde for, at alle kunder – uanset størrelse – er tilsluttet det samme ledningsnet og det samme produktionsapparat. Beredskabet står klar uanset, hvor lidt eller meget den enkelte aftager.

Derfor fordeles udgifterne mellem faste og variable omkostninger. Denne fordeling giver forskellige procentvise udslag for de enkelte kundetyper, men afspejler samtidig princippet om fælles omkostninger og beredskab.

Det korte svar er, at der endnu ikke er taget stilling til dette.

Flere spørgsmål berører ændringen i fordelingen mellem den faste og den variable takst. Når beslutningen om at hæve satserne blev truffet, skete det på baggrund af både faglige anbefalinger fra branchen og fra vores revisor.

Anbefalingen var, at der var en ubalance i prisstrukturen mellem faste og variable omkostninger. Når vi retter op på det, rammer de prisstigninger, vi nu melder ud, forholdsmæssigt hårdere i forhold til forbrugets størrelse.

Der blev også spurgt til, hvorfor vi tidligere lagde et budget, der viste, at vi kunne holde priserne i ro, men nu står her og må varsle stigninger. Den væsentligste forskel er varmepumpen. Vores forventning var, at varmepumpen kunne producere til en pris på ca. 125 kr. pr. enhed. Til sammenligning har de dyreste enheder, vi måtte købe i foråret, ligget helt oppe omkring 950 kr. pr. enhed. Det er en meget stor forskel.

Budgettet blev lagt ud fra en antagelse om, at varmepumpen var i drift. I de måneder, hvor den har kørt, har den også leveret varme til den forventede, lave pris. Men fordi varmepumpen var forsinket, kunne vi ikke indhente tabet fra januar til marts. Derfor har vi været nødt til at hæve prisen. Det letteste ville have været at udskyde problemet og lade en ny bestyrelse tage det efter et valg, men vi har valgt at tage ansvar nu.

Priserne vil blive genbesøgt i 2026, og det er den bestyrelse, der sidder til den tid, som skal træffe beslutning om en eventuel ændring.

Taksterne fastsættes for ét år ad gangen, og vi har lært af erfaringerne fra sidste år, så vi må afvente og tage stilling, når vi ser, hvordan situationen udvikler sig frem mod 2026.

Resortet får ikke billigere varme end kunderne i SONFOR Varme.

Tværtimod har vi ved at placere varmepumpen i det selskab, vi kalder SONFOR Resort Varme, fået mulighed for at spare en investering i ekstra varmekilder i SONFOR Varme. I stedet kan vi købe varme fra Resort Varme, hvilket samlet set giver en bedre pris for alle kunder.

Der har været henvendelser fra kunder, som har haft en opfattelse af, at de har været med til at betale for resortet. Det er ikke korrekt. SONFOR Resort Varme blev oprettet for at risikoafgrænse en stor investering, da varmepumpen skulle opføres på resortets grund. På det tidspunkt var investeringsrisikoen høj, fordi det ikke var sikkert, at Nordborg Resort ville blive opført. Hvis varmepumpen og distributionsnettet var blevet etableret i SONFOR Varme, ville risikoen have ligget hos jer som kunder. Derfor blev der oprettet to selskaber med det formål at afgrænse risikoen.

Priserne til resortet er de samme som for kunderne i SONFOR Varme. Derudover betaler resortet et pristillæg for sit eget distributionsnet.

Vi har ikke søgt om forlængelse, fordi vores beregninger viste, at priserne under alle omstændigheder ville stige i 2026. Derfor vurderede vi, at det mest ansvarlige var at tilpasse priserne allerede fra 1. oktober, så de kom op på det forventede niveau. På den måde sikrede vi, at bestyrelsen selv havde beslutningskraften – og vi undgik risikoen ved at afvente en afgørelse fra Forsyningstilsynet, som vi sandsynligvis alligevel ikke ville have fået medhold i. Revisoren, som har set rigtig meget praksis, vurderede, at vi ikke ville have fået en forlængelse.

Når vi ikke lover en bestemt pris for 2026, er det fordi vi sidste år sagde, at vi kunne holde prisen i 2025, og det kunne vi ikke holde. Derfor kan vi for 2026 kun sige, hvad vi arbejder for, men ikke garantere et resultat.

Hvis der på et tidspunkt åbner sig en realistisk mulighed for forlængelse, så vil vi naturligvis tage den dialog.

Vi har prøvet at søge om længere forlængelse – i 2022 søgte vi om en ekstraordinær forlængelse på fem år, men fik tre. Det er de tre år, vi nu forholder os til. Skulle vi ekstraordinært få mulighed for en forlængelse, vil det føre til en midlertidig overdækning, som i sidste ende vil komme kunderne til gode. Men det er ikke ansvarligt at basere økonomien på et usikkert svar fra myndighederne – derfor har vi valgt at handle nu.

Vi er rigtig kede af at stå i en situation, hvor priserne må hæves. Bestyrelsen får løbende anbefalinger fra direktionen og vores revisor til, hvordan vi bedst kan navigere, og på den baggrund træffer vi beslutninger i fællesskab. Det er ikke bestyrelsens rolle at være eksperter i de tekniske løsninger – det er fagfolkene, der leverer input og analyser. Vores ansvar er at lytte til de faglige vurderinger og derefter tage de beslutninger, der er nødvendige, ligesom man gør i andre politiske og strategiske udvalg.

Den variable varmepris er fortsat uændret, og derfor er det stadig relevant at spare på varmen. Vi er kede af, at udviklingen går i denne retning, men vi er nødt til at have en takststruktur, der afspejler de faktiske omkostninger og dermed bliver mere kostdækkende. Det er den ikke i dag.

Hvis vi fastholder den nuværende takststruktur, og alle samtidig bliver dygtige til at spare på varmen – kombineret med et varmere klima – så vil salget af varme falde. I den situation vil selskabet komme i problemer, fordi der ikke genereres nok indtægter til at dække dækningsbidraget. Derfor er det nødvendigt at justere. Det er et skridt mod en sundere og mere robust takststruktur, som kan bære de store investeringer og håndtere de højere renter, der præger vilkårene i dag, sammenlignet med dengang fjernvarmen blev etableret.

Vi kan ikke spå om fremtiden, men det er afgørende er, at vi får en bæredygtig takststruktur, der også kan holde i fremadrettet. Hvis eksempelvis halmprisen falder til det halve, så vil det naturligvis kunne afspejle sig i en lavere pris på den variable del.

Den økonomi, der ligger omkring affaldet, hører til i vores affaldsselskab og indgår i takststrukturen der.

Det indsamlede affald bliver i øjeblikket kørt til forbrændingsanlægget i Sønderborg. Det er som regel en omkostning at komme af med affald, og derfor laver vi løbende udbud, så det altid sker til den lavest mulige pris. Næste gang kan affaldet ende et andet sted – det afhænger af, hvem der kan håndtere det mest økonomisk fordelagtigt.

Nej, vi har ikke mistet kunder efter udmeldingen om prisstigninger.

Vi har modtaget 29 henvendelser fra kunder, der har ønsket at få oplyst, hvad det koster at udtræde af fjernvarmen. Alle har fået et svar, men indtil nu er der ingen, der har meldt sig ud.

Hvis man ser tilbage til første halvår af 2020, oplevede kunderne en prisstigning på omkring 40 %. Efterfølgende blev prisen sat ned igen, og sammenligner man med andet halvår 2020 og 2021, er priserne steget med cirka 91 % for et gennemsnitshus på 125 m² med et standardforbrug på 13,4 MWh om året. Det er korrekt, at det er udviklingen.

Vi har i denne bestyrelsesperiode regnet på en mulig sammenkobling med Sønderborg Varmes net. Forudsætningen for, at varmen kan løbe fra Sønderborg til Nordborg, er en ledning. Den løsning har vi tidligere regnet på to gange, og vi har sat nye beregninger i gang igen før sommerferien.

Baggrunden for, at det er relevant, er spørgsmålet om det affald, der brændes af på et næsten afbetalt anlæg i Sønderborg. Den energi kan ikke flyttes til Nordborg uden en ledning. Derfor undersøger vi endnu engang mulighederne. Tidligere beregninger af en ledning viste desværre, at det ville være en dårlig forretning. Det er vigtigt at understrege, så ingen får det indtryk, at en ledning alene vil løse problemerne.

Spørgsmålet om, hvorvidt vi vil regne på en fusion, kan vi svare klart ja til. Alt, der kan gøre det billigere at være kunde i SONFOR Varme – uanset om det er effektiviseringer, sammenlægninger, sammenkoblinger eller fusioner – vil vi gerne belyse nærmere. Men det skal ske på et grundlag, hvor det også kan dokumenteres, at det er en god idé.

Det er ikke sådan, at man bare kan lægge to selskaber sammen og få den laveste pris fra den ene dag til den anden. Det skyldes, at priserne skal være omkostningseffektive. Hvis der ikke er en sammenkobling mellem de to værker, og SONFOR Varme har en historisk gæld, mens Sønderborg Varme har en anden gæld, så må en fusion ikke medføre, at kunderne i Sønderborg urimeligt skal dække Nordborgs højere pris. En sådan løsning ville betyde, at Sønderborgs kunder kom til at betale for en billigere varmepris i Nordborg, og det tillader reglerne ikke.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå nye prischok som følge af halmpriserne. Vi kan naturligvis ikke spå om fremtiden, men vi arbejder netop med flere forskellige varmekilder, så vi ikke er afhængige af én enkelt løsning. Hvis halmpriserne stiger, kan vi trække på andre kilder – og det er den vej, vi går fremover.

Det er vigtigt at understrege, at vi har fastholdt prisen i næsten tre år ved at have et meget stærkt fokus på økonomien. Oprindeligt var det planen at bygge to halmværker, men fordi halm ikke længere er en billig varmekilde, har vi i stedet valgt at investere i en stor varmepumpe. Det gør os mindre sårbare og giver mulighed for at producere varme til en lavere enhedsomkostning, når den er i fuld drift.

Derudover undersøger vi, om en fusion med Resort Varme kan være til fordel for kunderne på Nordals. Formålet med alle disse tiltag er at skabe en mere stabil og robust varmeforsyning, der kan modstå udsving i priserne – for ingen er interesseret i nye prischok.

Fra et økonomisk perspektiv koster det stort set det samme at tilslutte en stor forbruger som en lille. Det er derfor afspejlet i vores takststruktur, hvor tilslutningsomkostningen er ens, uanset størrelse.

På varmeregningen får større boliger og virksomheder i praksis en fordel på bidraget, fordi ellers ville fjernvarmen blive uoverkommelig dyr for dem. Men for de første 150 m² betaler alle kunder den samme faste pris. Det vil sige, at en børnefamilie i et hus på 150 m² betaler det samme pr. m² som en stor kunde gør for de første 150 m².

Vi kan ikke udtale os om de bagvedliggende beslutninger før denne direktion og bestyrelses tid, men vi går ud fra – og tror på – at selskabet på daværende tidspunkt traf de beslutninger, som var de bedst mulige. I 2022 blev der meldt en plan ind for at rydde op i økonomien. Vi håbede at få en periode på fem år, men fik kun tre. Derfor arbejder vi nu på at indhente underdækningen.

Vi har haft udbud på halm. Vi kunne godt se, at vi fik en underdækning i 2024, men vi vidste også på det tidspunkt, at der var en varmepumpe på vej. Hvis leverandørerne havde leveret til tiden, som kontrakterne tilsagde, ville vi have indhentet underdækningen i 2024. Man kan klandre os for at være optimistiske, men ud fra den viden vi havde, var det den bedste vurdering på daværende tidspunkt. Efter april blev vi klogere, og som ansvarlig virksomhed blev vi nødt til at hæve prisen for at få underdækningen ud af verden.

I 2025 får vi en varmepumpe, som i runde tal kan producere varme til cirka en tredjedel af prisen for halm. Havde vi haft den i drift allerede, ville vi ikke have behøvet at bruge de dyrere varmekilder i 2025, og underdækningen kunne være blevet indhentet.

Som reaktion på de stigende priser på halm har vi også indhentet tilbud syd for grænsen for at skabe mere konkurrence og måske finde billigere alternativer. Det har dog ikke givet den ønskede effekt.

Beslutningen om at satse på halm blev truffet på et tidspunkt, hvor det var den billigste måde at producere fjernvarme på Nordals. Beslutningen var baseret på de bedste anbefalinger, vejledninger og vurderinger, der fandtes på daværende tidspunkt. Det var på den baggrund, budgetter og oplæg for Nordals blev lavet. Planen var oprindeligt at bygge to halmkedler. I mellemtiden er halmprisen steget markant. Derfor blev beslutningen ændret, så der i stedet blev etableret en varmepumpe kombineret med et halmværk. Når situationen ændres, handler vi for at tilpasse os de nye vilkår.

Vi kan ikke give én eksakt pris for at melde sig ud af fjernvarmen.

Det skyldes, at når man er en del af et kollektiv som fjernvarmeforsyningen, så skal vi som selskab sikre, at de tilbageværende kunder ikke bliver belastet økonomisk, når nogen vælger at melde sig ud. Derfor er der en udtrædelsesomkostning, som sikrer, at regningen ikke falder tilbage på de kunder, der bliver.

Udmeldelsesprisen kan være forskellig fra kunde til kunde og afhænger bl.a. af husets størrelse. For nogle kan det beløbe sig til omkring 200.000 kr. Der er tale om en udtrædelsesgodtgørelse, som skal dække de investeringer, man har været med til at forårsage, så de ikke efterlades til de øvrige kunder.

Derudover indgår de direkte omkostninger i beregningen – f.eks. at stikledningen til huset skal sløjfes, unit’en skal nedtages, samt afregning for eventuel gæld, tilgodehavender eller forbrug i perioden.

I selskaber, hvor der løbende kommer mange nye kunder ind, kan man nogle gange fravælge udtrædelsesgodtgørelsen, fordi kapaciteten hurtigt overtages af andre. I vores situation er forsyningen færdigbygget, og der kommer ikke flere kunder til, så vidt vi kan se. Derfor gælder princippet om udtrædelsesgodtgørelse for os.

De 29 kunder, der har spurgt til, hvad det koster at melde sig ud, har alle fået svar på, at prisen fastsættes individuelt efter husets størrelse.

Den nuværende sats er 892 kr. pr. kvadratmeter.

Note: Prisen kan ændre sig afhængigt af tidspunktet for udmeldelse og hvor mange, der samlet ønsker at udtræde.

Vi gør flere ting:

1. For at indhente underdækningen har vi været nødt til at hæve prisen nu. Det er desværre nødvendigt for at få dækket underdækningen inden for de rammer, vi har.
2. Samtidig arbejder vi løbende på at optimere vores drift. Det er en væsentlig indsats, som vi hele tiden har fokus på. Et centralt element er samspillet mellem varmepumpen og halmværket, så vi kan bruge den billigste energikilde på det rette tidspunkt. Når varmepumpen er i fuld drift, vil den desuden kunne bidrage med indtægter fra salg af balanceydelser. Det betyder, at vi kan tilpasse driften til elmarkedet, eksempelvis når solen skinner eller vinden blæser, hvor priserne svinger. På den måde kan vi tænde og slukke varmepumpen i takt med markedet og dermed skabe ekstra indtægter, som forbedrer økonomien i driften fremadrettet.
3. Derudover arbejder vi hele tiden med at optimere flowet i systemet, herunder returvarme samt fremløb og returløb. Målet er at sikre den bedst mulige temperatur i ledningsnettet og dermed reducere varmetab.

Vi har en gæld på 530 mio. kr., som vi aktivt plejer. Det gør vi ved ikke kun at have én lånetype, men ved at kombinere forskellige lån – både variable og faste – der kan konverteres og dermed optimere restgælden. For nyligt omlagde vi et eksisterende lån og sparede 13 mio. kr. Den slags gevinster kommer forbrugerne til gode og bidrager samtidig til at indhente underdækningen

Vi beklager meget, at I føler, vi ikke har informeret tydeligt i tide. Det tager vi til os, og vi skal blive bedre til fremadrettet.

Tilføjelse til svaret efter mødet:

Betingelserne for udtrædelse af fjernvarmen står beskrevet i de generelle bestemmelser, som der i kontrakten henvises til, at man læser, inden man skriver under.

Du finder de generelle bestemmelser for fjernvarme her: ALMINDELIGE-BESTEMMELSER-FOR-FJERNVARMELEVERING.pdf

Det korte svar på det første er, at vi har to varmeselskaber.

Når vi indberetter til Forsyningstilsynet, er det alle de gebyrer og priser, som alle kunder betaler, der skal medtages. Fordi unitordningen er en individuel ordning og et tilvalg, indgår den som udgangspunkt ikke i prisindberetningerne fra noget selskab.

I slutningen af 2024 har vi indberettet en regulatorisk fusion til Forsyningstilsynet. Baggrunden for den indberetning er, at bestyrelsen har besluttet, at prisstrukturen i SONFOR Resort Varme skal matche den, vi har i SONFOR Varme. Derfor fremstår der som udgangspunkt kun én pris i SONFOR Varme, som dækker alle kunder.

Selskaberne er ikke juridisk fusioneret. Der er stadig to selskaber, indtil en eventuel fusion bliver gennemført. Bestyrelsen har besluttet at undersøge en fusion af de to selskaber med henblik på, at det kan give fordele i begge selskaber. Det er en beslutning, der er truffet, men ikke effektueret. Undersøgelsen er i gang.

Det, der er sket, er, at vi har meldt en regulatorisk fusion ind. Det betyder, at hvis selskaberne juridisk fusioneres – hvilket endnu ikke er besluttet – så er vi forberedte. Der er tale om en overvejelse, ikke en realiseret fusion. I det daglige har det ingen betydning.

Begrundelsen for den indmeldte regulatoriske fusion er netop at gøre processen så enkel som muligt og undgå at skulle gå omveje eller bruge ekstra ressourcer senere. Vi har forberedt os på en mulig fusion, men hvis det viser sig, at der ikke er fordele ved en juridisk sammenlægning af SONFOR Varme og SONFOR Resort Varme, kan den regulatoriske fusion afmeldes. I så fald vil Forsyningstilsynet få besked om, at der fortsat vil være to prisområder, ét for hvert CVR-nummer.

Der er således ikke truffet beslutninger, vi ikke kan stå på mål for. På det tidspunkt, vi lagde budgettet i december, var det den retning, vi så som mest hensigtsmæssig.

Vi ved ikke præcist, hvor meget Resortet kommer til at forbruge endnu. Det tal, vi regner med, er 12.500 MW.

Vi styrer ikke alene efter elprisen, men den samlede varmepris, som vi skal optimere. Derfor arbejder vi i øjeblikket på, hvordan vi bedst kan styre sammenproduktionen, så vi får mest muligt ud af den.

Det anlæg, vi har etableret, indeholder også et ekstra varmelager. Det betyder, at vi kan udnytte produktionen bedst muligt ved at opbygge et varmelager, vi kan trække på. Derudover er systemet indrettet, så der ved spidsbelastninger er en reserve i form af en gaskedel – den gaskedel, som Danfoss anvender. Vi har beholdt den gaskedel. Man kunne vælge at fjerne den for at være 100 % grøn, og det arbejder vi også hen imod på længere sigt, men ikke ved at fjerne gassen helt. Gassen er fortsat den billigste måde at håndtere spidslast på.

Det betyder ikke, at vi ikke bliver klogere undervejs – det gør vi. Men vi kommer til at styre efter en optimeret varmepris, udnytte varmelageret og kombinere de to varmekilder, fordi det giver den mest optimale løsning. Hvis Resortet eller andre dele af forsyningen udbygges, opstår en ny situation, men det kan vi ikke planlægge efter på nuværende tidspunkt. I så fald vil vi vurdere, om der er behov for en booster-funktion eller en anden løsning.

Resortet har fortrinsret til varmepumpen, og kunderne i SONFOR Varme har fortrinsret til halmen.

Da vi oprindeligt lavede planerne for projektet, var der planlagt en ekstra varmeproduktion til en investering på i runde tal næsten 40-50 millioner kroner for SONFOR Varme.

Den investering har vi sparet, fordi vi med sammenproduktionen kan øge aktiviteten på det samlede net. Sammenproduktionen udligner effekten. Når vi får de sidste modeller i fusionen til at hænge sammen, fjerner vi også risikoen for, at Resortet ikke realiseres. Dermed har vi elimineret den investeringsrisiko, der tidligere lå ved Resort Varme. Det er netop årsagen til, at vi har valgt denne model – for at fjerne risikoen.

Nu ligger investeringerne fast, og vi kan se fremad og finde de næste mest optimale løsninger. Vi arbejder løbende på forbedringer, og hvis I har idéer, er vi meget åbne for dialog og til at regne på nye forslag.

Vi kan endnu ikke sige ved hvilken pris, vi slukker for varmepumpen, da vi ikke har haft den kørende længe nok til at fastsætte en sådan grænse. Vi styrer efter den resulterende varmepris. Det er den, der er afgørende, og det er de modeller og programmer, vi anvender, der ligger til grund for styringen.

Vi kan love, at vi finansierer det nødvendige – med eller uden kommunal garanti. Faktum er, at kommunen allerede har udstedt garantier. På nuværende tidspunkt ligger der en garanti for SONFOR Varmes gæld på 530 mio. kr. Derudover er der en garanti for Resort Varme på 178 mio. kr., svarende til de investeringer, der er foretaget i det selskab.

En stor del af lånene er i forvejen optaget gennem Kommunekredit. Når vi mangler slutfinansiering, vurderer vi altid, hvor det er billigst at låne. Det er ikke nødvendigvis gennem Kommunekredit, da der også følger garantiprovisioner med.

Bestyrelsen har givet direktionen mandat til, at slutlånet skal optages i den billigst mulige kombination.

Den kommunale garanti indebærer en garantiprovision på 1 % af stiftelsesprovisionen samt 1,61 % på den løbende garanti, som udbetales til kommunen. Hertil kommer renteudgifterne.

Der er indhentet kommunal garanti både på eksisterende lån i begge selskaberne til kommunekredit og på de 375 mio. kr., som Byrådet godkendte i maj 2025. Tidligere har Byrådet også godkendt garanti på lån til både SONFOR Resort Varme og SONFOR Varme. Alle disse sager er færdigbehandlet i kommunen.

Tilføjelse til svaret efter mødet:

Der findes et realkreditlån i SONFOR Varme uden kommunal garanti, som er en del af den oplyste samlede gæld på 530 mio. kr. Der er tale om et såkaldt konvertibelt lån, som til enhver tid kan indfris til restgælden. Lånet er optaget for at balancere selskabets lån sådan at det sikrer muligheden for aktiv gældspleje, hvor lån løbende omlægges når det giver en fordel. Dette fordi det langsigtet vurderes som en prismæssig fordel at kunne omlægge lån og reducere restgæld, eller ændre i løbetiden.

SONFOR Varme A/S betaler en løbende garantiprovision til Sønderborg Kommune på 1 % på de eksisterende lån, hvor der også blev betalt en stiftelsesprovision på 1 %. Den løbende provision beregnes af lånets til enhver tid værende hovedstol.

I maj 2025 har Sønderborg Kommune stillet garantier for nye, endnu ikke optagne lån på op til 375 mio. kr. Her gælder:

• Stiftelsesprovision på 1 % af de første 100 mio. kr. og 0,50 % af lånebeløb derover.
• Løbende provision på 1,299 %, hvis hele lånet finansieres med kommunegaranti.
• Løbende provision på 1,607 %, hvis dele af lånet finansieres med pant i aktiverne (typisk realkredit).

SONFOR Varme A/S har endnu ikke besluttet, hvordan de 375 mio. kr. skal finansieres. Derfor er provisionssatserne på disse lån endnu ikke aktiveret.

Det kan desværre ikke køre på affald – det kan kun køre på halm. Man valgte på daværende tidspunkt kun at køre med halm og ikke lave en kombinationsmulighed, da det var den bedste løsning til de bedste priser på daværende tidspunkt.

Det er en enhedsbestyrelse, som sidder for alle SONFORs selskaber. Det vil sige, at det er hele kommunens selskab på Affald og genbrug, på den del af vandforsyningen som SONFOR Vand har, forsyningsforpligtelsen i hele kommunen på vand og Spildevand, Lillebælt Vind, Skodsbøl Deponi, solceller på tagene i forhold til Vedvarende energi, samt i Holding og i servicedelen, og så er der også Varme.

Der er to forbrugervalgte medlemmer i bestyrelsen – og der er faktisk forbrugervalg om lidt. Derudover består den af fem politisk udpegede medlemmer, tre medarbejderrepræsentanter samt – fra generalforsamlingen i år – to eksterne medlemmer med faglig ekspertise, hvilket er blevet et krav i varmeforsyningsloven.

Nogle gange er der folk fra Nordborg, både på politikerdelen og på forbrugersiden. I denne periode har der været et forbrugervalgt bestyrelsesmedlem fra Nordborg, som desværre er gået ud af bestyrelsen, men som har siddet i bestyrelsen ikke bare i denne periode, men i en lang periode. Der har også været andre repræsentanter, som har været fjernvarmekunder, der har siddet i bestyrelsen.

Bestyrelsen er ikke valgt kun for varmedelen, de er valgt for det samlede SONFOR-selskab, og dermed for alle de dele, hvor det berører alle. Det er byrådet, der udpeger de fem politikere.

Bestyrelsesarbejdet handler om det samlede SONFOR, ikke kun om varmedelen. Vederlaget fordeles derfor forholdsmæssigt mellem selskaberne. For varmedelen udgør det 8,8 % af bestyrelsesvederlaget og 1,1 % af administrationsudgifterne. I 2023 var det samlede bestyrelsesvederlag 417.000 kr., i 2024 624.000 kr., hvilket svarer til en merudgift for varmekunderne på omkring 6 kr. årligt.

Note: Det præciseres at der er tale om 6 kr. per varmekunde

SONFOR kan udtale sig om SONFOR, vi kan ikke udtale os om enkeltkunder eller andre selskaber.

Vores strategi er hele tiden at sikre, at så mange som muligt kan få fjernvarme.

LINAK er ikke en del af vores kundeportefølje på nuværende tidspunkt, men vi har dimensioneret og forberedt ledningsnettet, så der er kapacitet, hvis de ønsker at tilslutte sig. Mere end det kan vi ikke sige.

Individuelt, har vi valgt at sende det her ud, fordi da nye kunder skulle tilsluttes fjernvarmen, har man valgt fra SONFORs side for at gøre det nemmere at komme ombord, at man kan få finansieret sine tilslutningsomkostninger og sin unit. Nu går vi ud med denne mulighed, fordi den finansiering skal SONFOR jo låne ude i verden, og den rente vi sparer ved ikke at skulle låne det, det er den, vi tilbyder i rabat, hvis man vælger at indbetale sin gæld, som man har til selskabet.

Det er noget, som bestyrelsen har bakket op om, at man giver den mulighed. Det er sådan, at hvis man var kunde i Sønderborg Varme, så skulle man betale for den samlede tilslutning til at starte med. Det vil sige, at indgangsomkostningerne er større.

Det har man ikke valgt at gøre på den måde heroppe i SONFOR. Hvis alle vores kunder indbetalte nu, så er det i runde tal 60 millioner, som vi så skulle forrente mindre i den slutfinansiering, vi skal ud at optage nu.

Efter varmeforsyningsloven skal de indbetalte beløb bruges til at dække selskabets samlede omkostninger. Det betyder, at hvis vi samlet set kan reducere gælden, vil det på sigt give lavere priser på fjernvarmen. Pengene kan enten bruges til at afdrage eksisterende lån eller til at undgå at optage nye lån, når vi skal refinansiere. På den måde er det et værktøj til at sikre de lavest mulige priser for alle kunder fremadrettet.

Det er et godt spørgsmål, og det vil jeg meget gerne give dig et svar på, når jeg har regnet på det.

Der er en finansieringshorisont, som er forskellig alt efter, om det er et regulatorisk regnskab eller om det er vores årsregnskab. Vi har løbetid på vores lån, som vi kan kvalificere en smule i forhold til spørgsmålet om, hvor mange år vi finansierer vores gæld over.

De lån, som man må optage i fjernvarmeselskaber, som er ejet af en kommune, må maximalt have en løbetid på 30 år. Det er det, der ligger til grund for de fremskrivninger, der er blevet lavet af varmeprisen. Det er en indikation for at sige, at vi skal være sikker på den pris, der er nu, plus der er taget udgangspunkt i, at man bruger længst mulig tid på at afdrage de her lån for at sikre, at man ikke får nogle uhensigtsmæssige hop i varmeselskabet.

Tilføjelse til svaret efter mødet:

På mødet kunne vi desværre ikke svare præcist, fordi der ikke er et enkelt regnestykke, som kan give et præcist svar.

Det korte svar, som også blev givet på mødet, er at efter reglerne må vi som fjernvarmeselskab maksimalt have en løbetid på 30 år på vores lån. Gælden vil altså, hvis vi fortsætter med de nye priser, være afviklet efter maksimalt 30 år.

SONFOR Varme A/S har en samlet gæld på ca. 530 mio. kr.

Når vi siger "maksimalt 30 år", så bygger det ikke på en konkret beregning af vores lån, men på selve reglerne for, hvordan kommunalt ejede varmeselskaber må optage lån. Reglerne hedder lånebekendtgørelsen og betyder, at vi ikke kan planlægge længere end 30 år.

Det er lidt det samme som hvis man låner til sit parcelhus: Banken vil måske gerne give dig 30 års lån, men hvis du begynder at afdrage hurtigere eller omlægge til en bedre rente undervejs, så ændrer billedet sig. Sådan er det også for SONFOR. Vi har endnu ikke slutfinansieret alle lånene, og derfor ved vi ikke præcis, hvilke renter og vilkår vi ender med.

SONFOR arbejder med gælden ved at optage lån inden for lovens rammer, og styre dem aktivt, så vi hele tiden sikrer bedst mulige vilkår for vores kunder. Nogle lån kan være med fast rente, andre med variabel rente, og nogle kan omlægges undervejs. Hvis vi f.eks. kan opnå lavere renter eller kursgevinster, kan vi enten vælge at afdrage hurtigere eller holde priserne lavere.

Derfor kan det meget vel ende med, at gælden er betalt ud hurtigere end 30 år – afhængigt af renter, omlægninger og vores finansiering undervejs. Men vi kan ikke sige præcist hvor meget hurtigere endnu. Ændres reglerne i lånebekendtgørelsen kan det modsatte også blive tilfældet - altså at gælden afvikles over længere tid. Det vil så i givet fald have en dæmpende effekt på prisen, alt andet lige.

Det kan lede til tanken om, hvordan vi kan hæve priserne uden af kende den præcise gæld, lån og renter endnu. Svaret er, at vi hæver priserne, fordi vi allerede kender størrelsen på de investeringer, vi har lavet, og vi er forpligtet til at balancere økonomien her og nu. Vi kender ikke alle lånevilkår endnu, men det ændrer ikke på, at vi skal sikre, at selskabet kan betale regningerne. Når vi får de endelige lån på plads, kan prisen blive tilpasset igen, så kunderne altid kun betaler de reelle omkostninger.

Det var vurderingen ved budgetlægningen for 2025, at underdækningen ville kunne indhentes i 2025 med uændrede takster, men efter de første fire måneder af 2025 stod det klart, at denne forventning ikke kan indfris grundet bl.a. omkostninger til brændsel, der er højere end forudsat i budgetlægningen med deraf følgende negativ budgetafvigelse på 11 mio. kr. Det var således ikke længere realistisk, at underdækningen ville kunne indhentes i 2025.

SONFOR fik efterfølgende udarbejdet en analyse af tekniske effektiviseringsmuligheder, som konkluderede, at der ikke var et effektiviseringspotentiale, der kunne opveje underdækningen. Derfor besluttede SONFORs bestyrelse på sit møde den 25. juni 2025 at varsle takstforhøjelse per 1.10 2025.

Helt overordnet skal fjernvarmeselskabers økonomi hvile i sig selv i henhold til lovgivningen. Det betyder, at selskabets takster skal dække de omkostninger, der er ved at levere varme. For at undgå at taksterne fluktuerer år til år, er der mulighed for at udglatte den såkaldte over- eller underdækning over flere år. En overdækning er et udtryk for, at kunderne i et år har betalt mere end produktionsprisen, mens en underdækning betyder, at kunderne har betalt for lidt i forhold til den faktiske produktionspris. Produktionsprisen består af både faste og variable omkostninger.

I pressemeddelelsen og kundebrevet fra slutningen af juni begrundes prisstigningen med, at både halmpris, anlægsomkostninger og finansieringsomkostninger er steget. Det er altså både variable og faste omkostninger, som ligger bag prisstigningen, da både anlægsomkostninger og finansieringsomkostninger indgår som faste omkostninger. Disse er steget, fordi fjernvarmen er udrullet i en periode, hvor både råvarepriser, lønninger og renter er steget. Derudover er prisen på halm steget med 70% i perioden 2020-2024. Det er forventningen, at en større del af varmen kan komme fra varmepumpen til en lavere pris end halmværket, når varmepumpen er helt indkørt i produktionen.

Når prisstigningen varsles på den faste takst og ikke på den variable takst, skyldes det også, at SONFORs takststruktur indtil nu har været således, at der faktisk skal sælges varme for at dække de faste omkostninger. Det er ikke en ”sund” takststruktur, da den gør selskabet følsomt over for udsving i varmesalget. Derfor er takststigningen efter anbefaling fra SONFORs revisor varslet på den faste takst.

SONFOR følger anbefalingerne, hvilket var baggrunden for prisstigningen i 2022/23. Inflation og brændselspriser (halm) har imidlertid udhulet den prisstigning og nødvendiggør nu en ny prisstigning. Anbefalingerne siger også, at varmeselskaber skal tilstræbe at udglatte udsving i enkelte år for at holde så stabile priser som muligt. Det såkaldte ”samtidighedsprincip” i varmelovgivningen begrænser dog perioden over hvilken over-/underdækninger må udlignes. Dette for at sikre at det så vidt muligt er de samme forbrugere, der har medvirket til over-/underdækningerne, der er med til at afvikle dem.

Baggrunden for stiftelsen af selskabet SONFOR Resort Varme A/S og indkapslingen af etableringen af den kollektive varmeforsyning til ferieresortet i et separat selskab var primært et ønske om at friholde fjernvarmeforbrugerne i SONFOR Varme A/S for enhver risiko og negativ indvirkning på varmeprisen som følge af etableringen af forsyningen til Nordborg Resort.

Det er Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med varmeselskaber, herunder SONFOR Varme og SONFOR Resort Varme. Forsyningstilsynet, fører bl.a. tilsyn med varmeselskabernes fastsættelse af priser, og de fastsætter krav til dokumentation for priseftervisningen. Det er altså ikke den enkelte kunde, som selv skal føre tilsyn med og kontrollere selskabernes priseftervisning. Forsyningstilsynets tilsynsaktiviteter er nærmere beskrevet på Forsyningstilsynets hjemmeside og i deres vejledninger her: Forside | Forsyningstilsynet

SONFOR Varme A/S vil sammensætte en låneportefølje som balancerer risiko og finansieringsomkostninger så hensigtsmæssigt som muligt, og som muliggør aktiv gældspleje. Det indbefatter f.eks. at kan optages et mix af konvertible og in-konvertible lån, og et mix mellem fast og variabel rente. Aktiv gældspleje kan bl.a. indbefatte løbende omlægning af lån når dette giver en fordel i forhold til de samlede finansieringsomkostninger.

Vi kan principielt få/har adgang til alle typer lån (faste/variable/konvertible/inkonvertible). SONFOR sammensætter en låneportefølje, som balancerer risiko og finansieringsomkostning så hensigtsmæssigt som muligt på den lange bane.

SONFOR Varme A/S har en samlet gæld på ca. 530 mio. kr.

Som med et almindeligt huslån skal gælden betales tilbage over en årrække med både renter og afdrag. Loven siger, at vi højst kan strække lånet over 30 år. Det svarer lidt til, når man finansierer sit parcelhus: jo længere man kan sprede betalingen ud, jo lavere bliver ydelsen her og nu.

Hvis man lavede beregninger for de rentesatser, som der specifikt spørges indtil i spørgsmålet, ville det ikke give et sigende indblik i, hvilken konkret udgift, som SONFOR Varme A/S kommer til at skulle betale samlet årligt til renter og afdrag.

Vi kender lige nu størrelsen på vores investeringer i SONFOR Varme A/S, men vi har ikke optaget alle de endelige lån endnu. Det svarer til at bygge et hus: undervejs har man et byggelån, og først når man optager det endelige realkreditlån, kender man renten helt præcist.

SONFOR arbejder hele tiden med at sammensætte lånene bedst muligt og refinansiere, når det kan betale sig. Det betyder, at vi løbende kan ændre lånene, så de enten får lavere renter eller bedre vilkår.

Som fjernvarmeselskab er vi underlagt hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at kunderne aldrig betaler mere end de faktiske udgifter. Når vi hæver priserne, skyldes det, at vi skal have økonomien til at balancere her og nu. Når vi senere får de endelige lån på plads, kan priserne justeres igen – og bliver vilkårene bedre, kommer det kunderne til gode.

Vi gør det på denne måde for at sikre mere stabile priser over tid.

Helt overordnet skal fjernvarmeselskabers økonomi hvile i sig selv i henhold til lovgivningen. Det betyder, at selskabets takster skal dække de omkostninger, der er ved at levere varme. Den nuværende ubalance forventes indhentet i 2026 under forudsætning af, at de nuværende forudsætninger/prognoser holder. SONFOR forventer i øjeblikket ikke, at der udover mindre inflationsreguleringer på enkelte takstelementer, vil ske ændringer i priserne i 2026.

Fjernvarmetaksterne fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år. Når vi genbesøger taksterne, kan det resultere i en stigning, et fald eller en fastholdelse af taksterne ud fra princippet om, at selskabet skal hvile i sig selv. Det er ikke muligt at give et præcist bud på, hvordan situationen ser ud i årene fremover.

I årsrapporten for SONFOR Varme opgøres "Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere" kun for de medarbejdere, der er direkte tilknyttet driften af varmeområdet – fx varmedriftsleder, driftsmedarbejdere og varmechef.

Posten "Gager & lønninger" i årsrapporten omfatter derimod både løn til disse driftsmedarbejdere og de lønomkostninger, som fordeles fra SONFOR Service til driftsselskabet. Medarbejderne i serviceselskabet tæller ikke med i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i SONFOR Varmes opgørelse, men udfører opgaver for SONFOR Varme og andre driftsselskaber. Det kan være kundeservice, administrative medarbejdere, økonomimedarbejdere m.fl. Fordelingen af deres løn sker ud fra faktisk tidsforbrug eller en procentfordeling baseret på indsatsen i driftsselskabet.

Derfor er der ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem udviklingen i antallet af fuldtidsansatte i opgørelsen og udviklingen i de samlede lønomkostninger.

Årsager til stigning i lønomkostninger fra 2023 til 2024:

• Organisationsændring besluttet i 2023, som fik fuld effekt i 2024.
• Løntilpasninger som følge af øget ansvar, nyoprettede stillinger og fratrædelsesaftaler hensat i 2024.
• Overenskomstmæssig lønregulering på 6 %.

Alt personale i SONFOR er ansat i SONFOR Service og allokeres til de enkelte driftsselskaber.

En gang om året ved budgetforhandlingerne foretager vi en vurdering for hver enkelt medarbejder af, hvor meget tid de forventes at bruge på de forskellige selskaber i det kommende år. Vurderingen tager udgangspunkt i de opgaver, vi kender på forhånd, når vi udarbejder budgettet. På baggrund af denne vurdering fastsættes en procentsats for fordelingen af medarbejderens løn mellem selskaberne. Medarbejdernes tid registreres løbende, så den kan allokeres til konkrete projekter eller driftsopgaver.

Eksempel: Hvis en driftsmedarbejder forventes at bruge 20 % af sin tid på opgaver for SONFOR Varme A/S og 80 % på opgaver for SONFOR Resort Varme A/S, fordeles lønnen efter denne fordeling.

Vi følger løbende op i løbet af året for at vurdere, om fordelingen fortsat svarer til det faktiske tidsforbrug. Hvis opgaverne ændrer sig væsentligt, justerer vi fordelingen, så den afspejler virkeligheden.

Alt personale i SONFOR er ansat i SONFOR Service og allokeres til de enkelte selskaber, som betaler for den andel af lønudgifterne, der vedrører dem.

Fordeling af lønudgifter:

• Hvert driftsselskab betaler løn til egne medarbejdere, dvs. dem, der er direkte tilknyttet selskabets drift (fx en varmedriftsleder). En del af lønnen til fx varmedriftslederen kan dog godt blive dækket af et andet driftsselskab, fx SONFOR Resort Varme, hvis varmedriftslederen løfter opgaver for det andet driftsselskab. Se evt. spørgsmål 11.
• Derudover betaler driftsselskaberne en andel af fælles administrative medarbejderomkostninger. Denne andel fordeles efter en fordelingsnøgle, der fastlægges i forbindelse med den årlige budgetproces.
• Fordelingsnøglen udarbejdes af SONFORs budgetansvarlige på baggrund af de planlagte aktiviteter og opgaver i det kommende år. Fordelingen meddeles også til medarbejderen.
• Hvis den budgetansvarlige chef midt på året vurderer, at den faktiske fordeling af tid har ændret sig væsentligt, justeres fordelingsnøglen.

Administrationsbidrag:

• Udover lønandelene betaler alle driftsselskaber et administrationsbidrag til SONFOR Service. Dette bidrag fordeles efter selskabernes omsætning og dækker bl.a. omkostninger til IT (software og hardware), konsulentbistand, advokat og revisor, lokaler m.m.

Der er udarbejdet to analyser af en uvildig rådgiver af potentialet i at etablere en transmissionsledning mellem SONFORs og Sønderborg Varmes varmenet. Den seneste analyse fra 2023 konkluderede, at med den daværende situation, så ville sammenkoblingen resultere i et økonomisk underskud. SONFOR Varme følger løbende udviklingen og genbesøger tidligere analyser hvis væsentlige forhold kunne indikere en anden konklusion. Der er ikke på nuværende tidspunkt lavet analyser på en egentligt sammenlægning/fusion af SONFOR Varme A/S og Sønderborg Varme AMBA.

SONFOR forstår spørgsmålet således, at det går på en sammenlægning af SONFORs fjernvarmeselskaber og Sønderborg Varme. Der er pt. ikke truffet beslutning om eller lagt konkrete planer for en sammenlægning.

SONFOR Varme A/S betalte i alt 54.562 kr. af bestyrelsens vederlag i 2024, svarende til en andel på 9,24%. Dette svarer til, at hver fjernvarmekunde (3.329 tilslutninger i 2024) har betalt 16,39 kr. til bestyrelsesvederlag i 2024.

De samlede omkostninger til ny visuel identitet udgør 1.011.117 kr. Omkostningerne er blevet fordelt mellem selskaberne i henhold til fordelingsnøglen. SONFOR Varme er således belastet med 120.323 kr. svarende til 53,26 kr./varmekunde (ved 2.259 tilslutninger i 2023).

Omkostningsfordelingen er nærmere beskrevet her

VS Svar På Anmodning Om Aktindsigt

2025 07 08 Varme Aktindsigtssvar

Tilslutningsforhold Mellem SONFOR Resort Varme Og SONFOR Varme

Meddelelse Om Aktindsigt Nr 2 Pkt 3 7 8

Besvarelse Anmodning Om Aktindsigt Nr 2

Statusrapport Bestyrelsesmøde D. 12. September 2022

Slides Til Bestyrelsesmødet 11. Januar 2022

Slides Fremlagt På Bestyrelsesmøde D. 12. September

Slides Bestyrelsesmøde 3. August 2022

Punkt 1 Vedtægter SONFOR Resort Varme A S DLAP Mark Up 13.05.2025

Punkt 1 Vedtægter SONFOR Resort Varme A S DLAP Final Version 30.05.2023

Kommentarer Til Punkt 1

Bilag 1.1 Projektforslag For Tilslutning Af Nordals Ferieresort 27092021

Bestyrelsesmoede 12 September 2022

Beslutningsreferat Af Bestyrelsesmoede D 11 Januar 2022 1

3.2. 20220111 Nordals Fjernvarme Notat Om Budgetforøgelse

3.1. 20220111 Historisk Oversigt Over Udviklingen I Nordals Fjernvarmeprojektet

GF2025 Præsentation Generalforsamling 26. Maj 2025

Forhandlingsprotokollat Af Ordinær Generalforsamling 26. Maj 2025

BM 20250617 Bestyrelsespræsentation 17 06 25

BM 20250513 Bestyrelsespræsentation 13 05 25

BM20250617 Referat Bestyrelsesmøde 17. Juni 2025

BM20250617 Bilag 4.5 Redegørelse For SONFOR Varme Selskabshistorisk Og Udvikling I Den økonomiske Over Og Underdækning

BM20250617 Bilag 4.4 SONFOR Varsel Om Prisstigninger

BM20250617 Bilag 4.3 SONFOR Overvejelser Om Prisstigninger 05 06 2025

BM20250617 Bilag 4.2 SONFOR Varme Final Version Til Bestyrelse

BM20250617 Bilag 4.1 Indstilling Til Bestyrelsen Prisstigning Varme

BM20250513 Referat Bestyrelsesmøde 13 05 25

Sønderborg Forsyning Nordals Fjernvarme Revideret Projektforslag Februar 2016

SDRBFORS 2021 001 Projektforslag Maj 2021 Med Bilag

Nordals Kapacitet Og Muligheder 15.12.2022

Kommentarer Til Medsendt Materiale Vedr. Punkt 3

Kapacitetkort V2

Budgetpris Udbygning Med 6 MW

Gældsbrev 202558357 Underskrevet

Forklaring Vedr. Finansiering Af Varmepumpe Og Resorts Ledningsnet

75620 Godkendelseafansøgningomkommunalgarantiforf

Kommentarer Vedr. Kommunal Garanti Og Låneoptagelse

76869 3Godkendelseafansøgningomkommunalgarantifo

Udvikling I Halmpriser 2020 2025

Varmekompas Scenarier

Strategisk Beslutning 10.03.2023

Nordals Fjernvarme Projektforslag For Tilslutning Af Nordals Ferieresort 27092021

Kommentarer Til Medsendt Materiale Vedr. Forespørgsel Nr. 7

04 Særlig Arbejdsbeskrivelse Teknik (SAB T)

Besvarelse Pkt 8

Udvikling I Gennemsnitlige Fjernvarmepriser 2020 2025 Jf. Forsyningstilsynet

Kommentarer Og Forklaring Vedr. Punkt 9

Besvarelse Punkt 10

Svar Aktindsigt Koncerninterne Aftaler Mv

Balance 11120_sonfor resort varme

Balance 311120 SONFOR Varme

Aftale Mellem SONFOR Service Og SONFOR Resort Varme

Balance 3100725 SONFOR Resort Varme

Balance 3100725 SONFOR Varme

Balance 311123 SONFOR Varme

Balance 311124 SONFOR Resort Varme

Balance 311121 SONFOR Resort Varme

Balance 311121 SONFOR Varme

Balance 311122 SONFOR Resort Varme

Balance 311122 SONFOR Varme

Balance 311123 SONFOR Resort Varme

Balance 311124 SONFOR Varme

Serviceaftale FS Nordals Fjernvarme 2015

Afstemning Og Regl. Administrationsbidrag 2020

Afstemning Og Regl. Administrationsbidrag 2021

Afstemning Og Regl. Administrationsbidrag 2022

Afstemning Og Regl. Administrationsbidrag 2023

Afstemning Og Regl. Administrationsbidrag 2024

Fællesomkostninger Fordelt 2020

Fællesomkostninger Fordelt 2021

Fællesomkostninger Fordelt 2022

Fællesomkostninger Fordelt 2023

Fællesomkostninger Fordelt 2024

Fællesomkostninger Fordelt 2025

Transaktioner I Resort Siden Stiftelse

Transaktioner I SONFOR Varme Siden 2020

Svar På Anmodning Om Dokumentation For Prisstigningens Effekt

SONFOR Første Trin Mod Slutfinansiering Af Fjernvarmen På Nordals 15 09 2025

Svar På Anmodning Om Aktindsigt Oplysning Om Budgetafvigelse Og Status På Varmepumpe

Budgetopfølgning SONFOR Varme August 2025

Svar På Anmodning Om Aktindsigt Spørgsmål Om Kommunegarantier

Lån Og Kommunegarantier Varme

Gældsbrev 79,2 Mil. KomKredit NF 2022

Gældsbrev 86,4 Mil. KomKredit NF 2020

Gældsbrev 202356177

Gældsbrev 202501401

Gældsbrev 202558357

Indfrielsesbrev 202558546 I

Bevillingsskrivelse 202501401

Se materiale i punkt 1

Svar På Anmodning Om Aktindsigt DEL 2

Svar På Anmodning Om Aktindsigt

NO Garantiprovision Varme SONFOR Endelig 22082025

Delvis besvarelse 1

Delvis besvarelse 2

Aktnr 1

Aktnr 2

Aktnr 3

Aktnr 4

Aktnr 5

Aktnr 6

Aktnr 7

Aktnr 8

Aktnr 9

Aktnr 10

Aktnr 11

Aktnr 12

Aktnr 13

Aktnr 14

Aktnr 15

Aktnr 16

Aktnr 17

Aktnr 18

Aktnr 19

Aknr 20

Aktnr 21

Aktnr 22

Aktnr 23

Aktnr 24

Aktnr 25

Aktnr 26

Aktnr 27

Aktnr 28

Aktnr 29

Aktnr 30

Aktnr 31

Aktnr 32

Aktnr 33

Aktnr 34

Aktnr 35

Aktnr 36

Aktnr 37

Aktnr 38

Aktnr 39

Aktnr 40

Aktnr 41

Aktnr 42