Offentlig interesse og store fremskridt i 2023: Højdepunkter fra SONFORs generalforsamling

Nyheder

SONFOR har nået meget i det forgangne år, og selskabet står nu med et godt fundament for at bevæge sig i en endnu mere bæredygtig retning. Det stod klart på generalforsamlingen i går. For første gang var generalforsamlingen åben for offentligheden, og efterfølgende var der stor interesse blandt deltagerne for havvindmølleprojektet Lillebælt Syd og den fremtidige rensestruktur.

For første gang siden etableringen havde vi åbnet dørene til generalforsamlingen for offentligheden. Dette skridt blev mødt med interesse, både med fysisk fremmøde og dem, der fulgte med via livestreaming.

Det var virkelig dejligt at opleve interessen, og jeg tror, vi alle gik lidt klogere derfra. Vi ser vores kunder som en vigtig del af løsningen i forhold til at skabe en grønnere hverdag. Og det er klart, der er interesse for SONFORs projekter, som kommer til at få stor betydning for både vores havmiljø og fremtidens sektorkobling,”

Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand i SONFOR

Fremskridt i 2023
På generalforsamlingen i SONFOR blev årsrapporten for 2023 godkendt, og i formandens beretning lagde hun blandt andet vægt på de mange milepæle i det forgangne år. Blandt andet er det nye Havnbjerg Vandværk bygget færdigt. Der er investeret i en klimavenlig varmepumpe, der muliggør levering af systemydelser til elnettet og til projektet hører også en 5.500 m3 stor akkumuleringstank, som tillader produktion af fjernvarme, når elprisen er lavest mulig i forbrugsdøgnet. Og også udvidelsen af fjernvarme til Guderup er startet op. Syv ud af otte genbrugspladser er nu døgnåbent med Genbrugplus. SONFOR opnåede en milepæl med indsamling af 10. og sidste fraktion, da de indførte indsamling af tekstilaffald sidste sommer.

SONFOR sigter mod en ”sammenkoblet fremtid”
Af beretningen fremgik også den nye strategi, der blev godkendt slut 2023 og som peger frem mod 2034:

Strategien fokuserer på at skabe en sammenkoblet og fremtidssikret infrastruktur, der ikke blot sikrer stabil forsyningssikkerhed, men også bidrager positivt til klima, miljø og vores lokalsamfund.

Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand i SONFOR

Fra 2026 vil alle forsyningsselskaber være omfattet af EU-direktivet CSRD, men SONFOR er allerede godt i gang med at udarbejde CO2-regnskaber for alle forsyningsgrene, og bestyrelsesformanden fortsatte:

SONFOR er dedikerede til at reducere vores CO2-aftryk, ikke fordi vi skal, men fordi vi har en ambition om positiv påvirkning.

Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand i SONFOR

Vederlagsmodellen blev vedtaget
Et andet punkt på dagsordenen var den nye vederlagsmodel for SONFORs bestyrelse. Til generalforsamlingen i 2023 blev vederlagspolitikken godkendt af ejer, Sønderborg Kommune.
Efter en grundig proces med sammenligning af vederlag fra forsyningsbranchen og kommunale udvalg, samt kommentarer fra et eksternt udvalg af uvildige personer i branchen, er modellen nu godkendt på generalforsamlingen. I modellen er der indført et fast beløb samt diæt per fremmøde og et årligt loft på vederlaget. Den nye vederlagsmodel sikrer, at honorering og bestyrelsesansvar passer sammen. SONFOR ser ind i udvikling af koncernen og store investeringer.

Orientering af havvindmølle – og renseprojekt
Efter generalforsamlingen orienterede Stinne Stokkebo, SONFOR forretningschef, om renseprojektet med fokus på en gennemgang af den for nylig besluttede rensestruktur og økonomien heraf. For Lillebælt Syd vindmøllepark berettede adm. direktør, Christian Udby især om projektets realiseringsplaner, køberetsordningen samt om den lokale forankring.

Gense livestreaming
For dem, der ønsker et indblik i SONFOR, er det muligt at gense generalforsamlingen og de efterfølgende infomøder på SONFORs hjemmeside, sonfor.dk.

For yderligere information kontakt venligst Bodil Hestbæk, tlf. 60405307

Andre resulter fra 2023 til gavn for kunder og klima
  • 60% CO2-reduktion af renovations- og containerkørsel fra 2019 til 2023​​ ved skift til kørsel med vedvarende energi brændstof
  • Den samlede genanvendelsesprocent for husholdningsaffald og genbrugspladser steg til 54,4% i 2023​​. Genanvendelse på plastik, mad- og drikkekartoner på 60%.
  • 563 nye kunder blev forsynet med fjernvarme i 2023, hvilket bringer det samlede antal til 2.700 huse​​.
  • Tilstrækkelig kundetilsagn til Dyndved som nyt fjernvarmeområde samt projektgodkendelse i huset og afventer nu endelig puljebevillig godkendes.
  • Levering af 2,3 milliarder liter drikkevand i 2023 fra SONFORs vandværker
  • Målet for 2030 er at reducere vandspild til 5%, og i 2023 var vandspildet på 6%​​.
  • 85% af Sønderborg Kommune er kloaksepareret​​. Den sidste etape af Grundvigsallé er blev afsluttet.
  • SONFOR har lukket 2 overløb i 2023 og 15 siden 2021.
  • Lanceret en brugervenlig hjemmeside, der også tilbyder en såkaldt Chatbot, der hjælper med at besvare kundehenvendelser døgnet rundt.