Miljøkasserne

Miljøkassen er til dit farlige husholdningsaffald

Den røde og orange miljøkasse

Miljøkassen er til dit farlige husholdningsaffald – for eksempel batterier, småt elektronik og emballage med faresymboler, som stadig indeholder rester af farlige eller giftige stoffer.

Har du en privat affaldsløsning, har du en rød miljøkasse. Har du en fælles affaldsløsning, har du en orange miljøkasse.

Ikke alt med faresymboler skal dog i miljøkassen. Er en beholder helt tom, kan den i nogle tilfælde sorteres sammen med dit øvrige affald. Det gælder for eksempel tomme plastflasker fra vaskemiddel eller håndsprit. Tag låget eller proppen af, så det er tydeligt, at beholderen er tom.

Når din røde miljøkasse er fyldt, stiller du den ved siden af dine affaldsbeholdere inden tømning. Renovationsmedarbejderen tager den med og stiller en tom, rengjort kasse til dig.

Har du en orange miljøkasse, afleverer du den fyldte kasse i miljøskabet.

Hvad må komme i miljøkassen?

Hvorfor skal batterier og sparepærer i en klar pose?

Batterier kan lække væsker, der kan skabe farlige kemiske forbindelser med andre kemikalier. Hvis du sørger for, at batterierne er i en pose, er der ingen fare.

Sparepærer kan indeholde kviksølv, og hvis pærerne bliver knust under transporten, kan det være sundhedsskadeligt for dem, der skal behandle indholdet af din Miljøkasse.

Fire vigtige huskeregler om miljøkassen

Hold øje med faresymbolerne

Det er dog ikke alt affald med faresymboler, der behøves at blive sorteret som farligt affald, når det er helt tomt. Du skal bare huske at tage låget eller proppen af, så skraldemanden kan se, at flasken er tom. Det kan f.eks. være tomme plastflasker fra vaskemiddel eller fra håndsprit.

Sådan får du din Miljøkasse tømt

Har du en rød Miljøkasse, stiller du ganske enkelt den fyldte kasse ud på jorden ved siden af dine affaldsbeholdere, inden skraldemanden kommer. Så tager skraldemanden den fyldte Miljøkasse med – og stiller en tom, rengjort kasse til dig.

(Miljøkassen må max. veje 4 kg, når du afleverer den eller stiller den ud til tømning).

Miljøkasserne kan ikke afleveres på genbrugspladsen, men du har mulighed for at aflevere dit farlige affald derude inden for åbningstiden, og tage din miljøkasse med hjem igen.

Har du en orange Miljøkasse, kan du aflevere den fyldte kasse i Miljøskabet. Miljøskabet står typisk der, hvor du afleverer dit øvrige genbrugsaffald. Her indsamler vi de orange miljøkasser, og erstatter dem med nye tomme kasser.

Er du i tvivl?

Hvis du står med noget affald og er i tvivl, om det skal i Miljøkasse eller ej, så kan du slå det op i vores sorteringsguide og få svaret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor må brugte batterier ikke ende i skraldespanden?

En meget stor del af et batteri er faktisk værdifulde råstoffer – til gengæld kan de afgive miljøskadelige stoffer, hvis ikke de bliver håndteret korrekt.

Hvorfor er brugte sparepærer farligt affald?

Sparepærer kan frigive små mængder kviksølv til luften, hvis det bliver brændt sammen med resten af dit affald fra beholderen til dagrenovation. Kviksølv er farligt og kan påvirke vores nervesystem.

Hvad sker der med de tomme spraydåser

Dåsen med flødeskum, hårlak eller spraymaling – alle spraydåser står under tryk, og det betyder, at de kan eksplodere, hvis de bliver brændt af. Derfor indsamler vi de tomme spraydåser som farligt affald, så de kan blive tømt under forsvarlige forhold – og metallet fra dåsen kan blive brugt igen.