Fra næste uge af og de næste par uger frem kører vi ud med klistermærker og håndtag, som vi sætter på vores kunders beholdere.
Vi kommer forbi din adresse for at gøre følgende:
- sætte klistermærke til TEKSTILAFFALD på din beholder til papir/pap og glas
- sætte klistermærke til MAD- OG DRIKKEKARTONER på din beholder til plast og metal
- sætte en skrue i drejehåndtaget på dine beholdere (ved 240 liter med drejehåndtag i låget)
Du skal sørge for, at dine beholdere er synlige for vores skraldemænd, og at de er frit tilgængelige, så skraldemanden kan komme hen til dine beholdere.
OBS! Vi er opmærksomme op, at der i midtbyerne er særlige vilkår, og ikke alle har mulighed for at stille deres beholdere synligt fra vejen. Har du ikke mulighed for det, beder vi dig på anden vis sikre adgang; Sæt fx en seddel på hoveddøren med anvisning til jeres beholdere
Du vil modtage en besked 5 dage inden, vi kommer ud på din adresse.
Vi sætter et ekstra klistermærke på din beholder, da vi fra 1. juli er begyndt at indsamle tekstilaffald ved husstandene. Læs mere om den nye sortering på sonfor.dk/affald/tekstilaffald/.
Vi skruer håndtagene fast på dine beholdere, da vi oplever problemer med, at håndtagene kan falde af.