Mobil banner

Varmens dag 2024

Fjernvarme

I dag d. 7. februar er det varmens dag, og det markerer vi ved SONFOR da varme, især fjernvarme, har en stor betydning for os som forsyningsselskab og for vores ambitioner om at bidrage til en grønnere hverdag.

I anledning af Varmens dag, vil vi gerne inviterer jer indenfor på en virtuel rundvisning af vores fjernvarmeværk, hvor I kan se værket indefra og lære mere om, hvordan vi producerer fjernvarme til Nordals fra vores CO2-neutrale halmværk.

Snart åbent for rundvisninger

Som en del af SONFOR Formidling tilbyder vi lærerige formidlingstilbud til foreninger og institutioner. Snart vil det være muligt at booke rundvisninger på vores fjernvarmeværk, hvor vores formidler vil vise jer rundt og fortælle meget mere om fjernvarme.

Hold øje med vores formidlingstilbud på www.sonforce.dk

Hvorfor er det en god idé med fjernvarme?

Fjernvarme er fortsat en af de mest miljøvenlige opvarmningsforme, du kan vælge som boligejer. Ved at vælge fjernvarme fra SONFOR Varme er du hvert år med til at skåne miljøet for 4 ton CO2, fremfor hvis du opvarmer din bolig med naturgas. Vores halmværk producerer nemlig CO2-neutral fjernvarme, da halm har en kort cirkulationstid i modsætning til andre fossile brændstoffer som naturgas, træ, olie osv.

Et bæredygtigt kredsløb

Vores halmværk på Nordals fyrer med halm og forsyner derfor Nordals med fjernvarme fra klimavenlige kilder.

Fjernvarmeproduktionen er baseret på halm, og det er godt for miljøet. I modsætning til fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der vejer tungt i CO2-regnskabet, er biomassebaseret fjernvarme er nemlig CO2-neutralt. Den mængde CO2 der bliver udledt ved afbrænding af halm, bliver nemlig optaget året efter, hvor nyt halm gror på markerne. Derfor dannes der et bæredygtigt kredsløb.

Andre fordele ved fjernvarme

  • SONFOR står for alt vedligehold og service, og du behøver ikke frygte uforudsete udgifter til reparationer
  • Det er en engangsinvestering – når du har en fjernvarmeunit behøver du ikke at bekymre dig, om at skulle udskifte den, når den er forældet.
  • Vores fjernvarmeunits er støjfrie i modsætning til andre varmeløsninger
  • Dit nuværende fyr bliver erstattet af en lille fuldautomatisk fjernvarmeunit på væggen
  • Fjernvarmen kommer automatisk, og løber aldrig tør

Varmepumpe til Nordborg Resort

Vi udvider vores fjernvarmeværk på Nordals med en varmepumpe, som i første omgang skal levere varme til Nordborg Resort. Den kommende varmepumpe er et vigtigt led i den grønne omstilling og vil bidrage positivt til denne, da det er en vedvarende energikilde, som er uafhængig af biobrændsel.