Tømmeruterne for affald i Sønderborg Kommune ændres. Det betyder, at nogle husstande får nye tømmedage.
Er du i tvivl om, hvornår vi kommer forbi hos dig? Du kan altid se dine aktuelle tømmedage i vores selvbetjening på sonfor.dk/toemmedage.
Se dine tømmedage i selvbetjeningen
På sonfor.dk/toemmedage kan du slå din adresse op og se, hvornår dine beholdere bliver tømt.
I en overgangsperiode kan både gamle og nye tømmedage være synlige. De husstande, der bliver berørt af ændringerne, får derfor også information om, hvornår den nye rute træder i kraft.
Ekstra tømning i forbindelse med overgangen
For nogle husstande kan der blive længere end normalt mellem den sidste tømning på den gamle rute og den første tømning på den nye.
Hvis der bliver mere end tre ekstra dage mellem de to tømninger, sørger vi for én ekstra mellemtømning i forbindelse med overgangen til den nye rute. Mellemtømningen er altså kun en del af omlægningen og fortsætter ikke fremover.
De berørte husstande får direkte besked om datoen for en eventuel mellemtømning.
Har du overskydende affald i forbindelse med omlægningen, kan du sætte en klar plastsæk med det overskydende affald ud ved den første ordinære tømning efter din nye tømmekalender. Affaldet skal være sorteret som normalt.
Få en påmindelse på sms
Vil du gerne have besked, inden vi tømmer din affaldsbeholder, kan du tilmelde dig vores sms-service på sonfor.dk/sms-service.
Har du brug for en fysisk tømmekalender, kan du skrive til info@sonfor.dk.
Har du spørgsmål til de nye tømmeruter, kan du kontakte os på 88 43 53 00 eller info@sonfor.dk.
