Din nye portal som varmekunde

Følg dit varmeforbrug, og se dit budget.

Følg dit varmeforbrug dagligt

Som varmekunde har du nu fået adgang til en portal, der hedder E|Forsyning. Her kan du følge med i dit varmeforbrug dagligt, og du kan se dit varmebudget, som er vores estimat for, hvor meget varme du bruger i år.

Hvad betyder det nye system for dig?

Som varmekunde hos SONFOR får du fremadrettet kun 4 acontoregninger om året. Hidtil har det været 12 acontoregninger om året. Den første regning i 2025 kommer med fysisk post, hvor Mastercard er afsender på brevet.

OBS! Du skal være opmærksom på, at vi har opsagt alle nuværende PBS-aftaler. Du skal derfor betale den første regning i 2025 manuelt, og derefter tilmelde til PBS på ny, med de oplysninger som du finder på regningen.

Sammen med den første regning har vi også vedlagt et budget for 2025. Du vil fremadrettet for et budget for året sammen med din regning i hvert år. Dette budget er et estimat for, hvor meget varme du forventeligt vil bruge i år, og det er grundlaget for hvor meget vi opkræver aconto hvert kvartal. Du kan til hver en tid finde dit varmebudget på E|Forsyning.

Har du spørgsmål til dit varmebudget? Se, hvad de forskellige poster på budgettet betyder, og hvad du betaler for.

Sådan logger du på E|Forsyning

For at oprette dig på E|Forsyning, skal du første gang bruge kundenummer og aktiveringskode.

Du kan se dit kundenummer og aktiveringskode på din regning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte får jeg en varmeregning?

Du får en acontoopkrævning hvert kvartal. De falder til betaling den første bankdag efter 1. februar, 1. maj, 1. august, og 1. november hvert år.

I første kvartal hvert år får du din årsopgørelse på din varmeregning. Det er her, hvor vi udligner forskellen mellem det beløb, som du har betalt aconto (for dit forventede forbrug) og det du burde betale (for dit faktiske forbrug).

Hvordan ændrer jeg i mit varmebudget?

Du har ikke mulighed for at ændre i dit varmebudget. Varmebudgettet er baseret på dit forbrug sidste år. Hvis der er sket ændringer i din ejendom, som gør, at du forventer at have et markant lavere varmeforbrug i år, er du velkommen til at kontakte os. Så vil vi gerne kigge på det sammen med dig. Du finder kontaktoplysninger til vores kundeservice nederst på denne side.

Hvorfor er min gamle PBS-aftale opsagt?

Med den nye portal E|Forsyning, har vi skiftet afregningssystem, og derfor var din gamle PBS-aftale ikke længere gyldig. Du skal derfor oprette en ny PBS-aftale, når du får din første varmeregning for næste kvartal. Du finder de nødvendige oplysninger på din regning, og kan oprette PBS-aftalen i din netbank.