Har du brug for varmehjælp?
Hvis du har brug for at søge økonomisk varmehjælp, skal det gøres via det budget, som du finder under selvbetjeningen i toppen af vores fjernvarmeside.
Her kan du logge ind og få adgang til både E|Forsyning og MinForsyning, hvor alle relevante oplysninger og ansøgningsmuligheder forekommer.
Du får et budget og en årsopgørelse
Som varmekunde betaler du for varmen via en a conto opkrævning hvert kvartal.
I starten af hvert år får du tilsendt et varmebudget og en årsopgørelse.
Varmebudgettet kigger fremad. Her ser du et estimat på dit forventede varmeforbrug for det kommende år – og på den baggrund, hvor meget du skal betale ved hver af årets fire a conto-opkrævninger.
Nedenfor kan du se et eksempel på et varmebudget med forklaring af de enkelte poster.
Årsopgørelsen kigger bagud. Her opgør vi, hvor meget du har betalt a conto i det forgangne år, sammenholdt med dit faktiske varmeforbrug. Har du betalt for meget eller for lidt, bliver beløbet modregnet din første a conto-opkrævning i det nye år.
På side 1 af årsopgørelsen kan du se beregningen af dit forbrug i forhold til dine a conto-indbetalinger, mens regnestykket for efterreguleringen fremgår af side 2.
Nedenfor finder du et eksempel på en årsopgørelse med forklaring af de enkelte poster.
Har du spørgsmål til dit budget eller en årsopgørelse, er du altid velkommen til at kontakte os. Du finder nummeret til vores kundeservice nederst på siden.

Varmebudget-eksempel
Årsopgørelse-eksempel
Side 1:
Side 2:
Priser og takster ved SONFOR
Her finder du alle vores priser og takster for affald, drikkevand, spildevand og varme.