Mobil banner

Repair Festival 2024

Genbrug

Vær med til Repair Festival 2024 i Genbrugsbutikken på Nørrekobbel.

I uge 43 deltager vi i den landsdækkende Repair Festival, og vi inviterer dig til at være med i vores genbrugsbutik på Nørrekobbel, hvor vi sætter fokus på reparation og genbrug. Hver dag har vi spændende workshops, hvor du kan lære nye færdigheder og få inspiration til at reparere dine egne ting i stedet for at smide dem ud.

Rikke vil være til stede for at guide dig med tips og tricks til upcycling og kreativ genanvendelse af genbrugsmateriale. Hun er ekspert i at give nyt liv til gamle ting og vil inspirere dig til at tænke kreativt.

Ugens program

  • Mandag d. 21. oktober: Hæklede tæpper af stofstrimler
  • Tirsdag d. 22. oktober: Sy en mulepose af genbrugsstof
  • Onsdag d. 23. oktober: Reparér huller i tøj
  • Torsdag d. 24. oktober: Lav gaveposer af stof
  • Fredag d. 25. oktober: Sy vanter af tæpper og uldtrøjer

Kom og vær med til vores praktiske og hyggelige workshops – alle kan deltage, og vi sørger for materialer. Det er en fantastisk mulighed for at lære, hvordan små reparationer kan gøre en stor forskel for både dine ting og miljøet.

Om Repair Festivalen

Repair Festivalen er et landsdækkende initiativ, der finder sted fra den 14. til den 27. oktober. Festivalen sætter fokus på reparation som en bæredygtig løsning og samler events over hele landet, der hylder reparation frem for at smide ud.

Læs mere om SONFORs grønne projekter her.