Maskinmester

Bliv en del af os

Vi søger en Maskinmester eller lignende, der vil være med til at optimere håndteringen af spildevandet og bidrage til den teknologiske udvikling inden for området. Vil du være med til at beskytte recipienter, og interesserer du dig for optimering og styring af anlæg – så er det dig, vi søger til vores renseanlægsafdeling.

Om stillingen

I SONFOR Spildevand har vi et ønske om at reducere klimaaftrykket fra spildevandshåndteringen. Kombineret med implementering af strikse krav til driftsoptimering/effektivisering via intelligent styring, samt planlægningen af ny rensestruktur skaber det et behov for ressourcer, der kan hjælpe os med at træde ind i fremtiden.

I det daglige vil du være med til at planlægge og drive optimerings- og teknologiprocesser for herigennem at forbedre produktiviteten af forsyningens renseanlæg og sikre at kvalitetskrav, produktionskapacitet og økonomimål overholdes i tæt samarbejde med dedikerede og dygtige kolleger. Dine opgaver vil primært relatere sig til vores renseanlæg med alt fra databaseret procesoptimering og nybyg til renovering og optimering af eksisterende anlægsdele. Det kan være mindre projekter, hvor du selvstændigt skal styre og udføre projekterne med bistand fra kollegaerne, eller større projekter, der foregår i store projekt-teams på tværs af fagligheder.

Ansvar og opgaver

Opgaverne er meget varierede. Afhængigt af din profil vil dine opgaver bl.a. være:

  • Projektledelse – både nye anlæg og renovering af eksisterende anlæg
  • Optimering af spildevandshåndtering – i samarbejde med afdelingen
  • Deltagelse i udviklingsprojekter – såsom nyt renseanlæg
  • Dataanalyse
  • Styring/regulering
  • Driftsoptimering, kvalitetssikring, tidsstyring og indkøb

Om dig:

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af – både over for samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor udviklingen er i højsædet, og hvor du samtidig kan bibeholde din sans for struktur og detaljer.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Har en baggrund som maskinmester eller lignende
  • Kan gennemskue forretningsbehov, og hjælpe med at tilpasse dem til systemmæssige opsætninger
  • Er løsningsorienteret
  • Er god til at skabe relationer
  • Skabe et godt samarbejdsklima
  • Forstår du værdien af et teamsamarbejde, hvor personlige, sociale og faglige kompetencer kan få 2+2 til at give 5
  • Kommunikerer godt i tale samt på skrift
  • Kan formidle komplekse problemstillinger, så de bliver letforståelige
  • Har stor interesse for at lære nyt og mod på at arbejde både teoretisk og praktisk
  • Kan se dig selv som fremtidig leder af teamet og driften på SONFORs renseanlæg

Vi tilbyder

Vores tilbud til dig er en meningsfuld rolle, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Du får muligheden for at arbejde med intelligent styring af vores driftsanlæg og udvikle dine evner inden for området, mens du bidrager til den grønne omstilling. Du vil være en del af et positivt arbejdsmiljø med dedikerede kolleger, hvor vi støtter hinanden og har det sjovt sammen.

Som maskinmester træder du ind i en virksomhedskultur, som er præget af en humoristisk tone, vilje til at samarbejde og ikke mindst ønsket om at gøre en forskel. Du bliver en del af et hold bestående af ca. 150 medarbejdere, som fagligt spænder fra civilingeniører, automatikteknikere over projektledere og procesoperatører til specialister inden for økonomi, HR, IT og kommunikation. Vi har fokus på en god arbejdskultur og et bredt arbejdsfællesskab med gode kollegaer. Vi har en aktiv personaleforening, firmabetalt sundhedssikring, samt mulighed for selvbetalt frokost- og massageordning.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via formularen. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsleder for renseanlæg, Henning Waldemar, på HWAL@sonfor.dk. Vi vil løbende afholde samtaler til den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Stillingstype

fuldtid

Arbejdssted

Ellegårdsvej 8, 6400 Sønderborg

Ansøgningsfrist

1. september 2024, 00:00

Om SONFOR

SONFOR sikrer en hverdag med vand, spildevand, varme, energi, og renovation på en måde, der respekterer vores planet og dens ressourcer. Vi arbejder sammen med mennesker og virksomheder i Sønderborg-området om en grønnere hverdag for os alle. Vi er omkring 130 medarbejdere i alt, som i fællesskab er ansvarlige for driften af otte genbrugspladser, seks vandværker, et deponi, fem renseanlæg og et fjernvarmeværk. Vores hovedkontor er på Ellegårdvej 8 i Sønderborg.