Indsamling af tekstilaffald

Bliv klædt på til at sortere dine tekstiler.

Nu kan du give dine hullede sokker nyt liv

En af de store syndere i overforbruget af naturens ressourcer er produktionen af tekstiler. Når du sorterer dine slidte tekstiler som tekstilaffald, kan vi genanvende det i nye produkter, og sammen sænke ressourceforbruget.

Sammen kan vi passe på miljøet

Tekstilproduktion koster mange ressourcer. Produktionen af en enkelt t-shirt bruger op mod 2700 liter vand, og ved at genanvende udtjente tekstiler til nye tekstilprodukter kan vi nedsætte ressourceforbruget. Men kun, hvis vi sorterer vores tekstilaffald. Derfor er det vigtigt, at vi afleverer de ødelagte, plettede, iturevne tekstiler i Tekstilaffald, så det kan blive genanvendt til nye produkter. På den måde er vi alle sammen med til at passe på både klima og miljø.

Vi vil gerne have dine:

  • Ødelagte klude og viskestykker
  • Sengetøj og linned med pletter/huller
  • Slidte håndklæder
  • Plettet og slidte gardiner og duge
  • Hullet tøj
  • Stof- og garnrester.

Tekstilerne må gerne være slidte, hullede eller plettede, da de bearbejdes til nye produkter. Men de må ikke være våde eller snavsede.

Hver sommer modtager du en pakke med 10 poser. Denne pakke er gratis og skal holde til hele året, men får du dem alle brugt, kan du købe flere poser i vores genbrugsbutikker og kundeservice for 15 kr. pr. rulle.

Giv andre glæde af dit gamle tøj

Har du tøj og tekstiler, der er i god stand og som kan genbruges, skal du fortsat afleveres til genbrugsbutikker eller nødhjælpsorganisationer, så andre kan få glæde af dem.

Nemt og hurtigt at komme af med

Det er nemt og hurtigt at komme af med dine slidte og ødelagte tekstiler. Når din lyserøde pose er fyldt op, afleverer du den lukkede pose med tekstilaffald ned i genbrugsbeholderen til Papir/pap.

Har du mere tekstilaffald end der kan være i posen, eller er dine tekstiler for store, kan du fortsat aflevere dem i en klar pose på vores genbrugspladser. De lyserøde poser må ikke afleveres på genbrugspladsen.

Spørgsmål om den nye sortering

Hvor skal posen med tekstilaffald afleveres?

Når posen med tekstilaffald er fyldt, skal du binde en knude på posen og aflevere den i din genbrugsbeholder til papir/pap.

Hvad må komme i tekstilaffald?

I tekstilaffald må der komme tøj og tekstiler, som ikke er egnet til genbrug, fx ødelagt, hullet eller plettet tøj. Det kan også være en enlig sok, udtjente underbukser eller ødelagte strømpebukser.

Hvor mange poser får jeg?

Du får en pakke med 10 poser i alt. Poserne er gratis og skal holde til et helt år. Hvis du gerne vil have flere poser, kan du købe flere ude på genbrugspladserne til 15 kr. pr. pakke med 10 poser.