Hvordan sikrer vi drikkevand i en krisesituation?
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har på et pressemøde med Beredskabsstyrelsen lørdag den 15. juni 2024 offentliggjort nyeste anbefalinger fra myndighederne. Anbefalingerne er rettet mod at forberede den danske befolkning på krisesituationer, hvor det er nødvendigt at kunne klare sig selv i op til tre døgn.
Som drikkevandsselskab vil vi derfor gerne sikre at vores kunder er velinformerede og forberedte og derfor kan du her læse vores anbefalinger i en eventuel krisesituation.
Konkrete anbefalinger til sikring af drikkevand:
- Rengør beholdere
Rengør flasker og dunke til drikkevand og skyl grundigt. Desinficer med 2 “propfulde” husholdningsklorin pr. 10 liter vand. Lad stå i 30 minutter før grundig skylning. Hvis vandet er tappet på godt rengjorte beholdere, og vandet er af god kvalitet – som alt drikkevand fra hanen er – kan det i princippet stå i årevis. - Tap vandet korrekt
Lad vandet løbe, til det bliver koldt, før du tapper det. Fyld beholderen helt op. - Opbevar vandet i godkendte beholdere
Opbevar vandet i en beholder, der er godkendt til fødevarer. Se efter symbol på emballagen og følg producentens vejledning.
Læs mere om mærkning på Fødevarestyrelsens hjemmeside. - Opbevar korrekt
Opbevar vandet køligt og mørkt. Opbevaring bør ske i et skab, under en køkkenvask eller et andet sted væk fra direkte sollys. Beholderen kan pakkes ind i aviser eller klæde, hvis et mørkt sted ikke er tilgængeligt. - Udskift jævnligt
Hvis vandet er tappet på godt rengjorte beholdere, og vandet er af god kvalitet – som alt drikkevand fra hanen er – kan det i princippet stå i årevis. Alligevel anbefaler vi, at vandet for en sikkerheds skyld udskiftes løbende for at sikre, at du altid har rent vand klar. Rengør beholdere, inden du skifter vandet. Du kan evt. bruge det gamle vand til fx at vande blomster eller skylle ud i toilettet. - Køb flaskevand som alternativ
Opbevares vandet mørkt og køligt og bruges en ren beholder, der er godkendt til opbevaring af fødevarer, er der ingen forskel på, om du køber flaskevand eller tapper vand fra hanen. Hvis opbevaring og tapning af vand ikke kan ske korrekt, køb da flaskevand og følg udløbsdatoen.