Målgruppe
Foreninger, Indskoling, Mellemtrin, Udskoling
Varighed
2,5 time
Emner
Biologi, Geografi, Natur og teknik
Det sker her
Hvad skal der ske?
Vi starter forløbet med, at I får en kort introduktion til vandets kredsløb, hvorefter vi går en tur rundt på vandværket. Her følger vi vandet fra det pumpes op af jorden som råvand, indtil det igen forlader vandværket, og ender i vandhanen som velsmagende drikkevand. Undervejs snakker vi om fremtidens drikkevandsforsyning, vores vandforbrug samt, hvordan vi sammen kan passe på grundvandet. Efterfølgende arbejder vi med vandforbrug og vandbehandling.
Det er vigtigt for os, at forløbet og indholdet tilpasses netop jeres besøg. Hvis rundvisningen på vandværket indgår i et længere undervisningsforløb, eller hvis I har nogle specifikke ønsker i forhold til indholdet, så skriv det gerne i “noter til booking”.
Praktisk info
SONFOR står klar til at tage imod jer, når I ankommer. Af hensyn til hygiejnen uddeler vi ved ankomsten håndsprit samt overtrækssko, som I skal have på under hele besøget.
Én af vandværkets boringer er placeret i gåafstand til vandværket, og den vil vi i forbindelse med forløbet besøge. Medbring derfor tøj efter vejret.
Grundet vandværkets størrelse anbefaler vi en gruppestørrelse på maximalt 30 personer.