Den 22. marts åbner vi dørene for alle til byens gamle vandtårn i anledning af den internationale Vandets Dag. Hvert år sætter FN fokus på vand som en af jordens vigtigste ressourcer, og det gør vi også lokalt i Sønderborg.
På vandets dag i år kan du tage familien med til en dag i vandets tegn og nyde den flotte udsigt fra toppen. Du kan
møde vores maskot Viggo Vanddråbe, tage et billede med Viggo, deltage i sjove aktiviteter, vinde en pose slik og de første 50 børn får en gratis drikkedunk med hjem.
Vi glæder os til at se dig!
Hvornår: Søndag den 22. marts 2026
Tidspunkt: kl 9.30 – 11.30
Sted: Vandtårnet Solvang, Lysvang 31, 6400 Sønderborg
I Danmark har vi en helt særlig ressource lige under fødderne – nemlig vores grundvand. Det er rent, værdifuldt og noget vi skal passe godt på, så det også er sådan i fremtiden. På vandets dag deler vi viden om, hvordan du selv kan være med til det i hverdagen – og om forsyningen af drikkevand i Sønderborg.
Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.