Vi er glade for at kunne fortælle, at SONFOR har indgået et samarbejde med BALS, hvor vi sammen vil gøre det lettere for dig at komme af med ekstra affald derhjemme.
Fra den 31. maj kan du nu nemt købe SONFORs affaldssække til rest-, plast- og madaffald direkte i alle BALS’ 12 butikker, når du alligevel handler ind. Én særlig tak til SAABU Sønderborg som har været involveret i pakningen af sækkene.
Affaldssækkene er til de situationer, hvor du ville ønske, at der var ekstra plads i skraldespandene derhjemme. Her tilbydes disse ekstra affaldssække, som du blot fylder og stiller ved siden af din egen affaldsbeholder på den dag, hvor denne skraldespand/fraktion skal tømmes. Så tager skraldemanden den med, når han kommer.
Udover affaldssække vil det fremover også være muligt at købe ekstra tekstilposer til tekstilaffald i BALS butikkerne, hvis du har brug for flere end dem, der bliver omdelt. De 10 årlige gratis tekstilposer bliver næste gang husstandsomdelt i løbet af august-måned.
Sammen gør vi en stor forskel, når vi sorterer vores affald til Mad, Plast og Tekstil, selv når der ikke er mere plads i skraldespanden. På den måde bliver affaldet til nye ressourcer i stedet for at gå til spild. Og nu er det heldigvis blevet nemmere med dette samarbejde.
I disse BALS butikker kan du finde affaldssække og tekstilposer:
- Coop365 Kløvermarken
- Coop365 Ulkebøl
- SuperBrugsen Augustenborg
- SuperBrugsen Høruphav
- Dagli’Brugsen Vester Sottrup
- Dagli’Brugsen Nybøl
- Dagli’Brugsen Skovby
- Dagli’Brugsen Fynshav
- Dagli’Brugsen Dybbøl
- SuperBrugsen Guderup
- Kvickly Nordborg
- Coop365 Lunden
- (SONFOR Kundeservice)
- (SONFORs Genbrugsbutikker)
FAKTA
- En enkelt stor ekstra sæk rummer 110 liter og må maksimalt fyldes med 15 kg.
- Én skraldesæk koster 25,-. Prisen dækker både sæk samt afhentning ved hjemmet.
- Når sækken er fuld og lukket, skal du blot placere den ved din almindelige beholder til enten rest-, plast- eller madaffald.
- Skraldemanden tager sækken med uden ekstra beregning ved næste tømning af samme type affald, som det du har i sækken.