Kom og mød os til Kulturnatten i Sønderborg fredag den 5.9. Du finder os på stand nr. 72 ved broen på Nørre Havnegade fra kl. 16.00–22.30.
I år har vi særligt fokus på spildevand og Værdivand. På standen kan du både høre mere om, hvordan vi arbejder med at sikre rent vand og en bæredygtig håndtering af spildevand – og samtidig deltage i aktiviteter for både børn og voksne:
- Tegn en fisk sammen med Viggo Vanddråbe og de blå fisk
- Quizzen “Hvad må komme i toilettet?” – test din viden og bliv klogere på, hvordan vi passer på kloaksystemet
- Hør om Sønderborgs nye rensestruktur og de fordele, den giver for miljø og lokalsamfund
Derudover trækker vi lod om to præmier blandt alle, der deltager i aktiviteterne.
Vi glæder os til en spændende aften og håber at se mange nysgerrige gæster på Kulturnatten.
