Mobil banner

Nu kan dine natursten kan give nyt liv til havet

Genbrug

Foreningen Havørred Als og SONFOR har indgået samarbejde om at indsamle natursten. Foreningen vil bruge stenene til at bygge kystnære stenrev i Flensborg Fjord.

Samarbejdet betyder, at SONFOR laver et område på Glansager Genbrugsplads, hvor haveejere kan aflevere tiloversblevne natursten. Der er ingen krav til størrelse mv. Blot skal stenene være rene, uden cement eller anden forurening.

Chef for Genbrug og Affald Jesper Ryegaard Rasmussen er glad for samarbejdet:

”Vi arbejder meget målrettet i SONFOR med at gøre restprodukter til værdi. Natursten er en fraktion, som traditionelt har været dyr for os at håndtere. Derfor er vi glade for, at stenene i stedet kan gøre gavn for havmiljøet gennem Havørred Als’ projekter.” 

Der er opsat skilte på Glansager, så det er tydeligt, hvor stenene kan afleveres. SONFORs personale står klar til at vejlede besøgende på genbrugspladsen, så det sikres, at der kun indleveres rene natursten til Havørred Als’ indsamling.