De seneste prøver fra vores vand fra Mjang Dam Vandværk viser ingen spor af coliforme bakterier.
Vi har i en periode haft mistanke om, at regnvand kunne trænge ind i vores drikkevand fra Mjang Dam Vandværk. Indtil for nylig har vi ikke kunne finde kilden, men det er nu endelig lykkedes.
En utæt betontank fra 1970 har været skyld i mindre overskridelse af coliforme bakterier. Den er nu tætnet, og der er ikke længere coliforme bakterier i vandet. Der har på intet tidspunkt været fund af tarmbakterien E. Coli.
Som en ekstra sikkerhed opsætter vi et UV-anlæg ved Mjang Dam Vandværk, som kun startes, hvis der igen skulle komme coliforme bakterier.
Vi har også planer om at bygge et nyt vandværk med overjordiske tanke i rustfrit stål, så vi ikke længere skal bekymre os, om utætte betontanke.
Vi holder fortsat øje med kvaliteten af drikkevandet, så du trygt kan drikke vand fra vandhanen.
