Custom Featured Image

Nye regler for isoleringsmaterialer

Nye regler for aflevering af isolering

Fra 1. september gælder der nye regler for aflevering af isolering på SONFORs genbrugspladser. Fra denne dato skal isoleringen sorteres efter stenuld og glasuld.

Miljøstyrelsen har klassificeret glasuld som farligt affald, fordi materialet kan indeholde sundhedsskadelige fibre. De nye regler er med til at beskytte medarbejderne, der håndterer affaldet hver dag.

Samtidig betyder den nye sortering, at stenuld kan holdes fri for andre materialer. Det giver bedre muligheder for at genanvende isoleringen til nye produkter og sikrer, at færre ressourcer går til deponi.

Regler for aflevering af isolering på genbrugspladserne

Glasuld skal være sorteret og pakket i tætsluttende, gennemsigtige sække. Sækkene skal være forsvarligt lukket og afleveres som glasuld.

Stenuld skal være sorteret og pakket i tætsluttende, gennemsigtige sække. Sækkene skal være forsvarligt lukket og afleveres som stenuld.

Stenuld og glasuld kan kun afleveres i den bemandede åbningstid på Glansager, Skodsbøl og Vesterlund Genbrugsplads.

Det er ikke længere tilladt at aflevere stenuld og glasuld på de øvrige genbrugspladser.

Reglerne er de samme uanset om isoleringsmaterialerne kommer i form af ruller, granulat, plader eller andre udformninger.

Reglerne træder i kraft 1. september 2026.

Kontakt altid en medarbejder, hvis du er i tvivl, inden du afleverer isoleringen.

Genbrugspladser i Sønderborg Kommune

Se adresser, åbningstider og mere for vores genbrugspladser i Sønderborg Kommune.