Skodsbøl Deponi

SONFOR har eget deponi, placeret i Skodsbøl

Velkommen til Skodsbøl Deponi

Inden du kan aflevere affald til deponering på Skodsbøl Deponi, skal vi have oplyst og registreret følgende på en deklaration:

  • Affaldsproducenten – hvem har frembragt affaldet
  • Affaldets karakteristika og oprindelse – hvilke egenskaber har affaldet, og hvilken arbejdsproces har frembragt affaldet
  • Affaldsfraktion og -type

Deponiet modtager ikke ren jord eller slam. For yderligere information kontakt Sønderborg Kommunes miljøafdeling på tlf.: 88 72 40 83

Deklaration

Deklarationen laves elektronisk. Den skal følge affaldet, og det er affaldsproducenten, som skal udfylde den:

Når vi har modtaget deklarationen, kontrollerer vi oplysningerne inden for 2 timer. Hvis vi kan acceptere modtagelse af affaldet, sender vi en godkendelse med stregkode retur til brugerens e-mailadresse.

Transportøren/chaufføren skal bruge stregkoden ved indvejning af affaldet på Skodsbøl Deponi

Åbningstider

Mandag til fredag: 8.00 – 16.00

Faste lukkedage

Skodsbøl Deponi har lukket i weekender og på alle helligdage.
Hvis 1. maj og Grundlovsdag falder på en hverdag, lukker deponiet klokken 12.00.

Inspektion og deklaration

Visuel inspektion

Vi foretager visuel inspektion af affaldet på vægten og på deponeringsstedet for at sikre, at affald, der aflæsses på deponiet, overholder modtagekrav for deponeringsegnet affald.

Vi udtager også jævnligt læs til speciel kontrol for at se, om alle forhold vedrørende deklaration og sortering er overholdt.

Løbende affaldsdeklaration

Virksomheder, der som led i produktion af varer eller udførelse af tjenesteydelser, frembringer veldefineret og entydigt deponeringsegnet affald, kan få en løbende affaldsdeklaration. Det betyder, at det er samme deklaration, som anvendes ved hver aflevering af affald.

Virksomheden skal kontakte vores affaldskonsulent, hvis den ønsker en løbende affaldsdeklaration, som udarbejdes for en begrænset tidsperiode.

Her finder du Skodsbøl Deponi