Vandanalyser

 

I Sønderborg Forsyning leverer vi drikkevand til Sønderborg, Augustenborg, Gråsten, Nordborg og Havnbjerg – og vi foretager løbende analyser fra alle vores boringer.

Der er ikke fundet hverken desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol eller N,N-Dimthylsulfamid i drikkevandet fra Sønderborg Forsyning.

Desphenyl-chloridazon, 1,2,4-triazol og N,N-Dimthylsulfamid er i de seneste måneder blevet fundet andre steder i landet og er derfor netop blevet tilføjet den lovpligtige kontrolpakke. Kontrolpakken angiver, hvilke sprøjtegifte vi og alle andre vandværker skal screene drikkevandet for.

Udover lovkravene har vi i Sønderborg Forsyning valgt at foretage en screening for yderligere 24 udvalgte sprøjtegifte, men vi har heller ikke fundet nogle af disse sprøjtegifte i vores drikkevand.

 

Her kan du se de ekstraordinære vandanalyser, foretaget den 9. august 2018:

 

Vi følger udviklingen meget nøje og screener drikkevandet igen, hvis der opstår tvivl om nye sprøjtegifte.

Her kan du se de seneste lovpligtige vandanalyser fra Sønderborg Forsynings vandværker.

 

Sønderborg Forsyning leverer drikkevand til Sønderborg, Augustenborg, Gråsten, Nordborg og Havnbjerg. De resterende områder i Sønderborg kommune får vand fra private vandværker

Er du i tvivl, om du får vand fra et af Sønderborg Forsynings vandværker, kan du se et kort her.

Hvis du ikke får vand fra Sønderborg Kommune, får du sandsynligvis vand fra et privat vandværk – se en liste over de private vandværker her.

Du kan se samtlige vandanalyser på GEUS’ hjemmeside her.
GEUS er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning i primært Danmark og Grønland.