Går håndtaget for stramt?

Her kan du følge vores vejledning til at slibe det løsere.

Håndtaget bliver løsere efter brug

Her i starten går håndtagene på de nye beholdere ret stramt. Efter lidt brug bliver de hurtigere løsere og nemmere at åbne. Hvis du gerne vil skynde lidt på den proces, kan du følge vejledningen herunder til at slibe lukkemekanismen lidt løsere. 

OBS! Følg vejledningen grundigt. Hvis du sliber for meget på din beholder, vil den blive for løs. Hvis du nu skulle være så uheldig at beholderen vælter i blæsevejr, vil du have affald overalt, hvis låget åbner for let.  

Vejledning: Sådan sliber du dit håndtag løsere

1. Åbn låget

Du skal åbne håndtaget og det lille låg op, som du normalt ville for at aflevere affald i beholderen.                                                                                                                                                        

2. Find låsemekanismen

På undersiden af kanten ud mod forsiden af beholderen finder du to små forhøjninger. Det er låsemekanismen, som håndtaget sætter sig i spænd mellem. For at få håndtaget til at gå løsere, skal vi gøre disse forhøjninger lavere. 

finger peger på to låsemekanismer

3. Slib låsemekanismen

For at få håndtaget til at gå løsere, skal vi gøre disse forhøjninger lavere. Så du tager en fil eller noget sandpapir, og sliber 2-3 gange frem og tilbage på hver forhøjning.                    

4. Afprøv håndtaget

Luk låget og afprøv om håndtaget nu er løst nok til dit behov. Hvis du gerne vil have det løsere, gentager du vejledningen indtil resultatet er som ønsket. Husk! Afprøv altid håndtaget efter 2-3 slib, så du undgår pludseligt at have et for løst håndtag.