Pumpestation på egen grund

Pumpestationen hjælper dit spildevand videre til renseanlægget - så pas godt på den

Har du en pumpestation på din grund?

Spildevandet fra dit hus løber gennem rørerne ud i hovedledningen i vejen og videre til renseanlægget. Men hvis dit hus f.eks. ligger på en grund, der hælder meget, kan det nogle gange være nødvendigt med lidt hjælp.

Derfor opsætter vi nogle steder mindre pumpestationer på private grunde. Hvis du har en pumpestation på din grund, er det altså for at hjælpe dit spildevand videre til renseanlægget.

Det er en vigtig opgave – og derfor er det også vigtigt, at du hjælper os med at passe godt på pumpestationen.

Det er Sønderborg Forsyning, der ejer pumpestationen – og derfor er det naturligvis også os, der sørger for både vedligehold og reparation

Hvad gør du, hvis der er problemer?

Hvis pumpestationen larmer

Hvis pumpestationen pludselig begynder at larme, kan det være tegn på, at den ikke fungerer, som den skal. 

Når du ringer til os på tlf.: 88 43 53 00, kommer vi og undersøger, om der er fejl på pumpestationen.

Der er døgnvagt på telefonnummeret.

Hvis den røde lampe lyser

Hvis den røde lampe begynder at lyse, er det tegn på, at der er opstået en fejl på pumpestationen.

Når du ringer til os på tlf: 88 43 53 00, kommer vi og ordner fejlen, så pumpestationen virker igen.

Hvis pumpestationen bare ikke virker

Hvis pumpestationen ikke virker, kan du ikke komme af med spildevandet fra din ejendom – f.eks. vil du ikke kunne trække ud i toilettet.

Pumpestationen kan holde op med at virke ved strømafbrydelser, og derfor vil lampen ikke lyse.

Hvis du oplever, at pumpestationen ikke virker, skal du kontakte os på tlf.: 88 43 53 00.

Sådan passer du godt på pumpestationen – og dine afløb

Smid ikke bleer, bind eller vådservietter i toilettet – det kan stoppe dine afløb og skabe store problemer på renseanlægget.
Brug skraldespanden i stedet.

Hæld ikke stegefedt i køkkenvasken – det kan skabe fedtpropper i rørene og tiltrække rotter. Lad i stedet stegefedtet størkne i f.eks.
skål og smid det derefter i skraldespanden.

Hold adgangen til pumpestationen og dækslet fri – så vi kan komme til. I nærheden af pumpestationen finder du et dæksel. Det er vigtigt, at vi altid kan komme til både dæksel og pumpestationen.

 

Tak for hjælpen!