Erhvervskunde på genbrugspladsen

Aflever erhvervsaffald på genbrugspladsen med Pay-By-Plate

Din nummerplade betaler for erhvervsaffaldet

Med Pay By Plate skal du som erhvervsdrivende ikke længere på vægten eller bruge vejekort, når du afleverer erhvervsaffald på genbrugspladserne.

Når du kører ind på genbrugspladsen i din erhvervsbil, registerer Pay By Plate-systemet nemlig automatisk dig nummerplade. Hvis ikke du foretager dig yderligere, bliver der herefter sendt en faktura til den virksomhed, der står som ejer af dit køretøj.

Er du på genbrugspladsen for at aflevere privat affald, skal du derfor altid kontakte vores personale. Ellers bliver din virksomhed faktureret for et besøg.

Hvor meget du skal betale, afhænger af hvilken type affald, du afleverer.

Opkrævningen sker automatisk til den virksomhed, der står som ejer af køretøjet.

AffaldstypeBetaling pr. besøg**
Genanvendelige materialer til f.eks. Tegl & Beton, Metal, Ren Træ og Haveaffald

Småt Brændbart og Stort Brændbart

Elektronik til f.eks. Småt Elektronik, Hårde Hvidevarer eller Batterier

Direkte genbrug f.eks. varer til genbrugsbutikkerne eller genbrugsbyggemarkedet
125 kr./besøg
Affald til Deponi *Du kan aflevere op til 50 kg. uden beregning.

> 50 kg. koster 800 kr. pr. palle/bigbag
Eternit med aflæsning *1.050 kr. pr. palle/bigbag
Farligt affald *22 kr. pr. kg.
* Læs flere detaljer om aflevering nedenfor
** Alle priser er angivet ekskl. moms

Sådan afleverer du erhvervsaffald til Deponi

Kontakt altid personalet, hvis du vil aflevere erhvervsaffald til Deponi

Når du afleverer erhvervsaffald til Deponi, skal materialerne være pakket i en bigbag eller på en palle i max 1 meters højde. Virksomheden bliver opkrævet 800 kr. ekskl. moms pr. palle/bigbag.

Du kan aflevere op til 50 kg. til Deponi uden beregning. Se hvilke affaldstyper, du skal aflevere til Deponi her.

Sådan afleverer du Eternit

Kontakt altid personalet, hvis du vil aflevere Eternit

Når du afleverer eternit, bliver din virksomheden opkrævet 1.050 kr. ekskl. moms pr. palle/bigbag.

VIGTIGT: Støv fra eternit og asbest kan være kræftfremkaldende. Derfor er det meget vigtigt, at du følger vores retningslinjer, og kun afleverer eternit pakket på paller eller i bigbags. Se reglerne her.

Sådan afleverer du Farligt Affald

Kontakt altid personalet, hvis du vil aflevere Farligt Affald

Når din virksomhed afleverer Farligt Affald, betaler du 22 kr. ekskl. moms pr. kg. Du kan se eksempler på Farligt Affald her.

Vidste du, at vi også tilbyder en service, hvor vi afhenter Farligt Affald direkte på din virksomheds adresse? Læs mere om Sonfor Kemi her.

Hvilken farve har din nummerplade?

Her er, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du afleverer erhvervsaffald med Pay-By-Plate:

Gul nummerplade

Hvis du kører i et køretøj med gul nummerplade, bliver dit besøg altid automatisk registeret, når du kører ind på genbrugspladsen.

Sådan gør du:

  1. Hvis du ikke medbringer affald med specifikt gebyr, sker registrering og fakturering på 125 kr. ekskl. moms helt automatisk.
  2. Hvis du medbringer affald med specifikt gebyr (dvs. affald til Deponi, Farligt Affald eller Eternit), skal du kontakte vores personale.
  3. Hvis du vil aflevere privat affald i din bil på gule plader, skal du kontakte vores personale og fremvise et dagsbevis fra Skat. Du kan læse mere på Skat’s hjemmeside – her

“Papegøje-nummerplade”

Hvis du kører i et køretøj med papegøjeplade, bliver dit besøg på genbrugspladsen altid registreret, og din virksomhed modtager efterfølgende en faktura.

Sådan gør du:

  1. Hvis du kun medbringer erhvervsaffald, behøver du ikke foretage dig noget – dit besøg bliver automatisk registreret, og du modtager efterfølgende en faktura på 125 kr. ekskl. moms.
  2. Hvis du medbringer affald med specifikt gebyr (dvs. affald til Deponi, Farligt Affald eller Eternit), skal du kontakte vores personale.
  3. Hvis du kun medbringer privat affald, skal du kontakte vores personale. De sørger for, at faktureringen for dit besøg bliver annulleret.

Fri bil på hvide plader

Hvis din virksomhed har stillet fri bil med hvide nummerplader til rådighed for dig, bliver du ikke registreret eller faktureret for dit besøg.

Hvis du ønsker at aflevere erhvervsaffald, skal du derfor kontakte vores personale.

Spørgsmål og svar

Hvordan bliver virksomheden faktureret?

Registrering af dit besøg sker automatisk med nummerpladegenkendelse, hver gang du kører ind på genbrugspladsen i et køretøj, der er tilknyttet et CVR-nummer.

Virksomheden modtager en opkrævning fra os i Sønderborg Forsyning månedsvis.

Hvornår bliver virksomheden faktureret for besøget?

Din virksomhed bliver en gang om måneden faktureret for besøgene på genbrugspladserne.

Det fremgår af opkrævningerne, hvornår besøgene har fundet sted, og hvilken bil der har besøgt genbrugspladsen.

Hvilke genbrugspladser er del af ordningen?

Fra 6. april 2021 kan du aflevere erhvervsaffald på alle vores genbrugspladser – dog kun de typer affald, genbrugspladsen i forvejen modtager. F.eks. kan du ikke aflevere deponi, farligt affald og eternit på Sundeved Genbrugsplads.

Planlæg dit besøg og se mere om, hvad du kan aflevere på de forskellige genbrugspladser her

Kan jeg benytte Pay By Plate med Adgang365?

Ja, du kan også benyttet Pay By Plate sammen med Adgang365, så du besøger genbrugspladserne uden for den bemandede åbningstid. Din nummerplade bliver registreret, når du kører ind på genbrugspladsen, og din virksomhed bliver herefter automatisk faktureret 125 kr. for besøget.

OBS: Vær opmærksom på, at du ikke kan aflevere materialer med særlige gebyrer, herunder materialer til deponi, farligt affald og eternit, når du benytter Adgang365. 

Hvis du ønsker at benytte Adgang365 til aflevering af privat affald i et køretøj med papegøjeplader, skal du senest 24 timer efter dit besøg kontakte os på infoaffald@sonfor.dk. Har vi ikke modtaget en mail fra dig, vil virksomheden modtage en faktura.

Hvis du ønsker at benytte Adgang365 til aflevering af privat affald i et køretøj med gule plader, skal du inden dit besøg kontakte os på infoaffald@sonfor.dk.

 

Hvad hvis jeg besøger genbrugspladsen flere gange på samme dag?

Din nummerplade bliver registreret hver gang, du kører ind på genbrugspladsen – så hvis du kommer flere gange i løbet af en dag, betaler du som udgangspunkt hver gang.

Derfor kan det betale sig at fylde bilen op, inden du kører ind på genbrugspladsen.

Hvor meget kan jeg aflevere for 125 kr.?

Betalingen på 125 kr. ekskl. moms pr. besøg dækker det affald, du kan medbringe i et køretøj med en egenvægt på under 3.500 kg. + evt. trailer.

Med Pay-By-Plate kan du aflevere alle typer genanvendelige materialer, materialer til småt og stort brændbart, elektronik og direkte genbrug. Vil du aflevere materialer til deponi, farligt affald eller eternit, bliver du opkrævet et ekstra gebyr.

Hvor meget kan jeg aflevere for 125 kr., hvis jeg har en trailer?

Hvis du kører i et køretøj med en egenvægt under 3.500 kg, må du gerne have en trailer på. For betalingen på 125 kr. ekskl. moms kan du aflevere lige så meget affald, som du lovligt kan have i både køretøj og trailer.

Skal jeg betale 125 kr., når jeg kun vil aflevere affald med specifikt gebyr, f.eks. eternit?

Hvis du kun vil aflevere affald med specifikt gebyr, dvs. materialer til Deponi, Eternit eller Farligt Affald, skal du kontakte personalet. De sørger for at annullere besøgstaksten

Kan jeg aflevere privat affald i en bil med gule nummerplader?

Ja, du kan aflevere privat affald, selvom dit køretøj har gule plader – men det kræver, at du kontakter vores personale, når du kommer til genbrugspladsen, og at du fremviser et dagsbevis fra Skat. Du kan læse mere på Skat’s hjemmeside – her

Personalet sørger for, at den automatiske fakturering for dit besøg bliver annulleret.

Vær opmærksom på, at du ikke umiddelbart kan aflevere privat affald i en firmabil med gule plader uden for den bemandede åbningstid. Kontakt Sønderborg Forsyning på infoaffald@sonfor.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne.

Kan jeg aflevere privat affald i en bil med "papegøjeplader"?

Hvis dit køretøj med papegøjeplader er registreret hos et firma med et CVR-nummer, vil virksomheden automatisk blive faktureret for dit besøg på genbrugspladsen.

Hvis du er på genbrugspladsen for at aflevere privat affald, skal du derfor kontakte personalet.

Vær opmærksom på, at du også automatisk bliver faktureret for besøg uden for bemandet åbningstid, hvis du kører i et køretøj med “papegøjeplader”. Hvis du har afleveret privat affald i dit køretøj med papegøjplader udenfor den bemandede åbningstid, skal du senest 24 timer efter dit besøg kontakte os på infoaffald@sonfor.dk. Har vi ikke modtaget en mail fra dig, vil virksomheden modtage en faktura.

Kan et erhvervskøretøj blive permanent fritaget for at betale gebyr?

Nej. Hvis din virksomhed står som ejer af dit køretøj, skal du altid kontakte en medarbejder, hvis du skal have faktureringen annulleret.

Jeg har fri bil på hvide plader - hvad gør jeg?

Hvis du afleverer privat affald i en bil på hvide plader, som din virksomhed har stillet til rådighed for dig, sørger systemet bag Pay-By-Plate automatisk for, at du ikke bliver faktureret for dit besøg.

Jeg kører i udlejningsbil - hvad gør jeg?

Hvis du kører på genbrugspladsen i en udlejningsbil med gule- eller papegøjeplader, skal du altid kontakte vores personale. Så sikrer de, at afleveringen af dit erhvervsaffald sker korrekt.

Jeg kører i erhvervsleaset bil - hvad gør jeg?

Hvis køretøjet har gule plader, vil dit besøg på genbrugspladsen altid blive registreret, og virksomheden vil modtage en faktura – uanset om den er leaset eller ej.

Jeg kører i privatleaset bil - hvad gør jeg?

Hvis du har leaset en bil som privatperson, bliver du ikke faktureret for besøg på genbrugspladsen. 

Er du i tvivl om, hvordan din bil er registreret?

Nogle ældre gulepladebiler, der tidligere har været registreret ved et firma, har i dag en anden registrering. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan dit køretøj er registreret, kan du kontakte vores personale, når du er kørt ind på genbrugspladsen. Så kan de tse registreringen i systemet og sikre, at faktureringen for dit besøg bliver korrekt.

Har du flere spørgsmål til erhvervsaffald?

Hvis du har spørgsmål til Pay By Plate eller andet emner vedr. erhvervsaffald, kan du kontakte os på mail: infoaffald@sonfor.dk