Om os

Sammen om_en grønnere hverdag

Velkommen til SONFOR – sammen med dig skaber vi en grønnere hverdag

Ved SONFOR gør vi mere, og vil vi være mere end traditionel forsyning.

Vi gør en grønnere fremtid for Sønderborg Kommune til virkelighed, og vi ønsker sammen med vores kunder at forme en mere bæredygtig fremtid.

Vores mission er at sikre et sted, hvor mennesker og virksomheder kan bo og gro. Vi ved, at vores handlinger i dag former morgendagens verden. Derfor er vi dedikerede til at sikre en hverdag med vand, spildevand, varme, energi, og renovation på en måde, der respekterer vores planet og dens ressourcer.

Vi arbejder hver dag for at kunne give en planet videre til vores børnebørn, som vi har behandlet med kærlighed. Derfor står natur, miljø og klima øverst på vores dagsorden, når vi gør den grønnere omstilling i Sønderborg-området til virkelighed.

Du, som lever og arbejder i Sønderborg Kommune, møder os hver eneste dag. Du og vi arbejder nemlig sammen om en grønnere hverdag. Vi sørger for, at du hver morgen kan komme i bad, trække ud i toilettet og køre afsted på veje uden oversvømmelse – og blive ved med det når vi begynder at se mere ekstremt vejr. Vi sørger for CO2-neutral varme i radiatoren til dig og rent drikkevand i hanen – i dag og om 50 år ved at beskytte områderne over grundvandet. Og vi sørger for, at dit affald bliver til råvarer, nye produkter eller slet og ret genbruges, som de er, så vi passer på jordens ressourcer til de næste generationer.

SONFOR Strategi 2024 – 2034

– Mod en sammenkoblet fremtid

Som forsyningsselskab spiller vi en afgørende rolle i den grønne omstilling og i et bæredygtigt samfund. Derfor vil vi i SONFOR hæve vores ambitioner ved at udvide vores fokus fra forsyningssikkerhed til udvikling af fremtidssikre infrastrukturer, der gavner både lokalsamfund, klima og miljøet.

Har din grønne idé brug for en sponsor?

Sammen kan vi gå en grønnere fremtid i møde – så har du den gode grønne idé, kan vi være din sponsor!

I SONFOR arbejder vi for en bæredygtig fremtid, og derfor vil vi gerne understøtte og samarbejde med lokale kræfter og ildsjæle i at gøre en forskel for miljøet.

CSR politik for SONFOR

I SONFOR sætter vi bæredygtighed højt på dagsordenen inden for vores forsyningsområder. Derigennem påvirker vi samfundet og ikke mindst miljøet positivt.

SONFOR er en 100% kommunalt ejet aktieselskabskoncern, dannet med udgangspunkt i Vandsektorloven i 2009. SONFOR-koncernen består af et holdingselskab og ni driftsselskaber.

I SONFOR er det vores hovedopgave at forsyne vores kunder i Sønderborg Kommune med friskt og rent drikkevand, bortlede og rense spildevand, bortskaffe restaffald og genanvendelige materialer samt forsyne Nordals med fjernvarme. Alt dette skal vi gøre med den nyeste teknologi, og de mest bæredygtige løsninger.