Vi søger: Elev til økonomi

Er du serviceminded og skarp til tal? Så er du måske vores nye økonomielev

Er du vores nye økonomielev?

Vil du være del af en spændende virksomhed, hvor dagene sjældent er ens, og hvor arbejdet har afgørende betydning for kundernes hverdag?

Hvis du er skarp til tal, har bestået EUX, HHX eller EUDS og er parat til en elevuddannelse med fokus på både din personlige og faglige udvikling – så er du måske præcis den elev til økonomi, som vi søger pr. 1. september 2021! Vi håber, du også har:

  • Godt humør og masser af gå-på-mod
  • En solid portion ansvarsfølelse og ordenssans
  • Lyst til at levere god service
  • Mod på at arbejde selvstændigt
  • Kendskab til Office-pakken

Vi tilbyder
I Sønderborg Forsyning sørger vi for, at vores kunder har rent vand i hanen og varme i radiatoren. Vi indsamler og genanvender affaldet, og vi sørger for, at spildevandet bliver renset. I alt er vi ca. 120 engagerede medarbejdere – fra specialarbejdere, civilingeniører og automatikteknikere over projektledere og procesoperatører til specialister inden for økonomi, IT og kommunikation.

Fælles for os er, at vi alle brænder for at gøre en forskel.

Som vores økonomielev bliver du del af økonomiafdelingen i vores administration. Her er hverdagen aldrig kedelig, og du får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver.

Du får syv dygtige kolleger, der alle er ordensmennesker til fingerspidserne – og som står klar til at lære dig om de mange spændende områder inden for regnskab, du kommer til at arbejde med:

  • Administrativ sagsbehandling
  • Kundefakturering
  • Kreditorbehandling
  • Bogføring
  • Arkivering
  • Kundehenvendelser
  • Lønadministration

Du får kendskab til forskellige systemer som CRM, Fas-Easy og Navision – og du kommer også til at deltage i budget- og regnskabsopgaver.

Du får arbejdsplads på Ellegårdvej 8 i Sønderborg, og din arbejdstid vil normalt ligge i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 15.24, men det er muligt at få fleksible arbejdstider.

Du får naturligvis løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Sådan søger du jobbet
Udfyld skemaet nedenfor, og husk at vedhæfte din ansøgning og dit CV. OBS: Du kan kun vedhæfte ansøgning og CV som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2021.
Elevperioden starter den 1. september 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du gerne høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte økonomichef Erik Renner på tlf.: 6040 5308 eller HR-medarbejder Sonja
Valentin på tlf.: 8843 5310.

Stillingsopslaget som pdf

 

Vedhæft ansøgning og CV i PDF-format. 

Du kan også vedhæfte andre relevante bilag i PDF-formatet.