Her er Miljøkassen

I efteråret 2020 for alle sommer- og parcelhuse en kasse til mijløfarligt affald

Miljøkassen samle dit miljøfarlige affald

Miljøkassen gør det muligt at samle og opbevare dit miljøfarlig affald – og bortskaffe affaldet på en nem, miljørigtig og forsvarlig måde.

Når Miljøkassen er fuld, stiller du den ganske enkelt ud sammen med dine affaldsbeholdere, inden skraldemanden kommer. Så tager skraldemanden den fyldte Miljøkasse med – og stiller en ny, tom kasse til dig.

Hvad kan du aflevere i miljøkassen?

  • Kemikalier, rengøringsmidler, maling og spraydåser
  • Batterier – i en klar pose
  • Små elektroniske genstande
  • Sparepærer – i en klar pose
  • Medicinrester

Hvorfor skal batterier og sparepærer i en klar pose?
Batterier kan lække væsker, der kan skabe farlige kemiske forbindelser med andre kemikalier. Hvis du sørger for, at batterierne er i en pose, er der ingen fare.

Sparepærer kan indeholde kviksølv, og hvis pærerne bliver knust under transporten, kan det være sundhedsskadeligt for dem, der skal behandle indeholdet af din Miljøkasse. 

Her kan du se eksempler på miljøfarligt affald, du kan aflevere i Miljøkassen:

Ordningen har eksisteret i flere år – men indtil nu er det kun lejligheder og rækkehuse, der har haft gavn af Miljøkassen.

 

OBS – dette må IKKE komme i miljøkassen:

  • Kanyler må ikke komme i miljøkassen, men skal afleveres på apoteket
  • Løse batterier (der ikke er i en klar pose)
  • Sparepærer, der ikke er i en klar plastikpose

Hvorfor må brugte batterier ikke ende i skraldespanden?

En meget stor del af et batteri er faktisk værdifulde råstoffer – til gengæld kan de afgive miljøskadelige stoffer, hvis ikke de bliver håndteret korrekt.

En gennemsnitlig dansk husholdning bruger 1,4 kg batterier om året – og bliver de alle afleveret til genbrug, får vi næsten et helt kilo råstoffer, vi kan bruge igen.

Hvorfor er brugte sparepærer farligt affald?

Sparepærer kan frigive små mængder kviksølv til luften, hvis det bliver brændt sammen med resten af dit affald fra beholderen til dagrenovation. Kviksølv er farligt og kan påvirke vores nervesystem.

Derfor er sparepærer godt for miljøet, mens de virker – men når de ikke længere virker, er de miljøfarligt affald, der ikke må komme i skraldespanden.

Hvad sker der med de tomme spraydåser

Dåsen med flødeskum, hårlak eller spraymaling – alle spraydåser står under tryk, og det betyder, at de kan eksplodere, hvis de bliver brændt af. Derfor indsamler vi de tomme spraydåser som farligt affald, så de kan blive tømt under forsvarlige forhold – og metallet fra dåsen kan blive brugt igen.

Hvorfor indsamler vi små elektroniske genstande?

Din fjernbetjening, dit lysende legetøj og din mobiltelefon kan indeholde miljøskadelige stoffer i form af tungmetaller som kadmium og kviksølv – men alle de små elektroniske genstande kan også indeholde værdifulde metaller som guld, sølv og kobber. Derfor er det en rigtig god idé at indsamle dem – både for miljøet og for pengepungens skyld.

Vidste du …
… at der i 200 mobiltelefoner er nok guld til at lave en guldring. Kan du bedre lide ringe af sølv, skal du kun bruge fire mobiltelefoner.

Miljøkassen tilhører lejemålet

Miljøkassen tilhører lejemålet og er derfor del af synsrapporten, når du flytter.

Du vil blive opkrævet 95 kr., hvis miljøkassen ikke er i lejemålet ved fraflytning.