Ingen sprøjtegifte hos os!

Miljøstyrelsen har undersøgt grundvandet i 263 danske boringer for 415 forskellige sprøjtemidler

Ingen sprøjtemidler i drikkevandet fra Sønderborg Forsyning

Miljøstyrelsen har i en massescreening undersøgt grundvandet i 263 danske boringer. To af boringerne tilhører Sønderborg Forsyning, men her blev ikke fundet spor af de 415 forskellige sprøjtemidler, der var omfattet af undersøgelsen.

Miljøministeren har netop offentliggjort første delresultat af det massescreeningprogram, som løber de næste fire år. Indsatsen har til formål én gang for alle at analysere grundvandet for alle pesticider, der kunne tænkes at være udvasket. Årsagen er, at myndighederne de seneste år er blevet overrasket over fund, som man ikke regnede med ville være i grundvandet, og som man derfor ikke tidligere analyserede for. Nogle stoffer blev fundet ved en tilfældighed, det er den virkelighed, man nu gør op med.

 

Siden vi  i Sønderborg Forsyning foretog den første test for sprøjtegifte i 1990’erne, har vi ikke en eneste gang haft målinger over de tilladte grænseværdier.

Sønderborg Forsyning leverer vi drikkevand til Sønderborg, Augustenborg, Gråsten, Nordborg og Havnbjerg – de øvrige områder i Sønderborg kommune får vand fra private vandværker

Læs også om …