Blev din beholder ikke tømt?

Det sker desværre, at vi ikke kan tømme din beholder - der kan være flere grunde

Der kan være flere grunde …

Hvis din beholder ikke blev tømt, og du ikke umiddelbart kan forstå hvorfor, vil vi meget gerne høre fra dig:

Giv os besked

Hvis din beholder til restaffald eller din genbrugsbeholder ikke blev tømt, kan du give os besked her.

Det sker, at skraldemændene simpelthen overser en beholder – heldigvis er det sjældent. Hvis din beholder ikke er blevet tømt, er der som regel en god grund:

 

Måske kunne skraldemanden ikke komme til …

Er din indkørslen stejl, er den belagt med grus, eller er der trapper eller trin på adgangsvejen til din beholder – så husk at stille beholderen ud til vejen inden kl. 6.00 på tømningsdagen.

Se vores guide til adgangsforhold.

Måske var beholderen overfyldt …

Hvis din genbrugsbeholder er overfyldt, risikerer vi, at nogle af genbrugsmaterialerne ender i det forkerte rum, når beholderen bliver tømt. Så tag toppen af genbrugsaffaldet – så tager skraldemanden det med næste gang, han kommer.

Hvis du har mere restaffald, end der kan være i din beholder, kan du købe en rød sæk til det ekstra affald.

Måske var der noget forkert i genbrugsbeholderen …

Hvis din genbrugsbeholder ikke blev tømt, kan det skyldes, at du ikke har sorteret dit affald rigtigt. Skraldemanden kigger altid i din beholder, inden den bliver tømt. Hvis du er kommet til at putte noget i beholderen, vi ikke kan genbruge, vil skraldemanden hænge en information på beholderen, så du kan se, hvad du skal fjerne, inden beholderen kan blive tømt næste gang.

Er du i tvivl om, hvornår skraldemanden kommer?

Se tømningsdagene  eller tilmeld dig vores SMS-service 

Hvad kan du gøre, hvis din genbrugsbeholder ikke blev tømt?

  • Hvis du fjerner det, der ikke må være i genbrugsbeholderen, tømmer vi den på næste tømningsdag.
  • Hvis ikke du kan vente 14 dage, er du meget velkommen til at aflevere det genanvendelige affald på genbrugspladsen – eller bestille en ekstratømning på tlf. 88 43 53 00. En ekstratømning koster 250 kr.
  • Hvis du mener, der er sket en fejl, og du ikke har smidt noget forkert i genbrugsbeholderen, kan du indberette fejlen.

Vil du vide mere om sortering, kan du finde svar på (næsten) alle sorteringsspørgsmål i vores Sorteringsguide.