Køb kompost på genbrugspladsen

På genbrugspladserne i Gråsten, Skodsbøl, Glansager og Vesterlund kan du købe standardkompost, finkompost og topdressing

Hent kompostjord på genbrugspladsen

Du kan købe kompost på vores genbrugspladser i Gråsten, Vesterlund, Skodsbøl og Glansager.  

Hent kompost, når det passer dig!

Fra lørdag den 5. oktober kan du med Adgang365 købe kompost uden for åbningstid på genbrugspladserne i Vesterlund, Skodsbøl og Glansager.

Flis

På Skodsbøl Genbrugsplads kan du også købe flis – ring om og hør, om vi har flis på lager på tlf.: 60 40 53 36. 

Hvilken kompostjord skal jeg vælge?

Kompostjord er rig på forskellige næringsstoffer, der er gode for dine planter og kan opbygge jorden i din have.

Vi har flere forskellige typer:

Standardkompost

Standardkompost er sorteret på grovsold med op til 18 mm. rist og indeholder små grenstykker, der ikke er helt rådne.

Du kan bruge standardkompost til forbedring af jorden i din have, hvis den mangler  struktur og mikronæringsstoffer: Spred komposten på jorden i 3-5 cm lag og arbejd den ind i jorden.

Du kan også bruge standardkompost til afdækning og som ukrudtshæmmer:
Rens området for ukrudt  og læg et ca. 15 cm tykt lag kompost ud på jorden.

Pris, vægt og læsning
Standardkompost er GRATIS, og en almindelig trailer kan rumme ca. 500 kg.
Hvis du vil have hjælp til læsning, koster det 25 kr. (max 500 kg.)

1 m³ standardkompost vejer ca. 1,4 ton.

Finkompost

Finkompost er velegnet til afsluttende finish i fine bede, hvor udseendet spiller en væsentlig rolle.

Du kan også bruge finkompost til forbedring af jorden, hvis den mangler struktur mikronæringsstoffer: Spred finkomposten ud på jorden i et lag på 3-5 cm – det er ikke nødvendigt at indarbejde komposten i jorden.

Pris, vægt og læsning
En almindelig trailer kan rumme ca. 500 kg. finkompost, og det koster 40 kr.
Hvis du vil have hjælp til læsning, koster det 25 kr. (max 500 kg.)

En trailerfuld finkompost (max. 500 kg.) inkl. læsning koster altså i alt 65 kr.

1 m³ finkompost vejer ca. 1,4 ton.

Topdressing

Topdressing er finkompost tilsat veldefineret sand (0-4). Den type kompost er særligt velegnet til græsplæner, der har brug for et langtidstilskud af naturlige næringsstoffer.

Du kan også bruge topdressing til at udjævne og reparere huller i plænen:
Spred topdressing ud på plænen i et op til 2 cm tykt lag og riv det ned i græsset.

Topdressing er også velegnet som flot afslutning til bede, og du kan bruge det direkte i potter, altankasser mv.

Pris, vægt og læsning
En almindelig trailer kan rumme ca. 500 kg. topdressing, og det koster 80 kr.
Hvis du vil af hjælp til læsning, koster det 25 kr. (max 500 kg.).

En trailerfuld topdressing (max. 500 kg.) inkl. læsning koster altså i alt 105 kr.

1 m³ topdressing vejer ca. 1,9 ton.

Flis af trærødder

Vi har lejlighedsvis rodflis, som du kan købe på Skodsbøl Genbrugsplads.

Ring og hør, om vi har flis på lager på tlf. 60 40 53 36

Flisen bliver lavet af trærødder, den er ret mørk og kan indeholde mindre mængder sten og jord.

Vægt og pris
1 trailer max 500 kg flis med læsning koster 75 kr.

Hvis du er erhvervsdrivende og ønsker at købe en større mængde flis, kan du henvende dig til vores Kundeservice på tlf.: 88 43 53 00.

Få kompost leveret til din adresse

Hvis du bor i Sønderborg Kommune, kan du få leveret kompost i store læs på din adresse.

Vores kompost er af høj kvalitet

Den kompost, vi fremstiller på vores komposteringsanlæg, bliver jævnligt bliver analyseret.

Du kan altid finde den seneste analyserapport her på vores hjemmeside.