Hjælp – her lugter af kloak!

Hvis det lugter uforklarligt af kloak i dit hjem, kan du måske finde hjælp med disse råd

Kloaklugt – i dit hus

Hvis du oplever, at der lugter af kloak inden for i dit hus, er det med meget stor sandsynlighed, fordi dine vandlåse mangler vand:

Fyld en spand vand i dine gulvafløb, håndvaske, køkkenvaske, toilletter og alle andre steder, hvor du har en vandlås. Det burde ret hurtigt løse problemet.

Kloaklugt – på din grund

Hvis der lugter ubehageligt på din grund udenfor, kan du prøve at undersøge dine udendørsbrønde.

Viser det sig, at lugten stammer herfra, kan du prøve at rengøre brøndene, f.eks. ved at spule vand ned i brønden med en vandslange. Hvis det ikke hjælper, kan du kontakte en kloakmester og få hjælp til at løse problemet. 

Kloaklugt – fra rendestenen

Hvis der ikke er vand i rendestensbrøndene ude på vejen, kan de komme til at lugte af kloak eller noget andet ubehageligt. Prøv at se ned i rendestensbrønden – er der vand i den?

Er rendestensbrønden tom og uden vand, eller det er bare tydeligt, at lugten kommer herfra, kan du give Sønderborg Kommune et praj, så de bliver opmærksomme på problemet.

Kloaklugt – fra kloakken uden for din grund

Kommer den ubehagelige lugt hverken fra din egen grund eller rendestensbrøndene, kan lugten skyldes et problem i vores kloakssystem. I så fald må du meget gerne kontakte vores Kundeservice på tlf.: 88 43 53 00 eller på mail: info@sonfor.dk.

Så undersøger vi problemet nærmere.