Vi søger: Kreativ grafiker

Brænder du for grafisk design, og kan du udvikle visuel kommunikation på tværs af platforme? Så er det måske dig, vi søger!

Brænder du for grafisk design, og kan du udvikle visuel kommunikation på tværs af platforme?  Er du en skarp grafisk designer med styr på dit håndværk, og har du lyst til at være med til at løfte Sønderborg Forsynings visuelle identitet? Så er det måske netop dig, vi søger!

Om jobbet

Vi søger en ny medarbejder, som brænder for grafisk design, som kan skabe de kreative visuelle illustrationer inden for en bred vifte af områder – alt fra sortering af dåser til vandets kredsløb.

Du vil være ansvarlig for udarbejdelse af materialer til både tryk og web, og i samarbejde med dine kolle­gaer udarbejder du kommunikationsstrategier og handle­planer. Du vil blive en del af vores kommunikationsafdeling, som udover dig, består af to kommunikationskonsulenter og én formidler.

 Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • producere visuelt, iøjefaldende grafisk materiale, der er målgruppeorienteret
  • udvikle læsevenlige brochurer, flyers og foldere samt skilte og bannere
  • udarbejde andet grafisk materiale, herunder sorteringsvejledninger, års- og bæredygtighedsrapporter samt booking og udarbejdelse af annoncer for alle afdelinger mm.
  • skabe informationsma­teriale, kampagner og events i samar­bejde med dine kollegaer
  • bistå med de kommunikative opgaver.

Om dig

Du er udadvendt, kreativ, serviceminded og kan tænke utraditionelt. Du er selvstændig og kan tage ansvar for store og små opgaver. I alt dit arbejde, er du opmærksom på skiftende målgruppers forskellige behov, og du gør dig umage for at fange opmærksomheden og interessen hos dine modtagere.

Måske er du uddannet grafiker eller designer med interesse for miljø og bæredygtighed, eller har erfaringer fra lignende jobs, hvor visuel formidling har været en væsentlig del. Vigtigst er, at du er en engageret, og forstår at fange opmærksom­hed og interesse.

Vi forventer at du er:

  • Ekspert i grafiske programmer – særligt InDesign, Photoshop og Illustrator
  • En erfaren producent af grafiske materiale til trykte og online medier
  • Struktureret og kan bevare overblikket i presset situationer,

og hvis du interesserer dig for miljø, genbrug og grøn omstilling, er det bestemt en fordel.

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling på 37 timer i ugen.

Lønnen vil afspejle dine kvalifikationer. Din arbejdsplads er fortrinsvis på Ellegårdvej 8.

Du vil få oplæring omkring affald, vand, varme og spildevand.

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kunde- og kommunikationschef Janni Hv. Jepsen på telefon 8843 5370 eller på mail jaje@sonfor.dk.

Send din ansøgning senest d. 27. juni via nedenstående formular.

Hvem er vi?

Sønderborg Forsyning er en multiforsyningsvirksomhed. Vi sørger for, at affaldsbeholderne bliver tømt, og vi står klar, så genbrugspladserne er åbne døgnet rundt. Vi renser spildevandet, og vi sørger for, at der altid er rent vand i hanen og klimavenlig fjernvarme i radiatoren.

Fællesnævneren for vores forretningsområder er, at de har stor betydning for vores kunders hverdag og for vores miljø. Derfor har vi et stort ansvar for at påvirke samfundsudviklingen i en bæredygtig retning med FNs 17 verdensmål som omdrejningspunkt.