Hvad gør du, når den sidste raket er fyret af?

Vi ønsker alle et godt - og TRYGT - nytår! Læs mere om fyrværkeri her.

Sønderborg Forsyning ønsker alle et godt – og TRYGT – nytår!

I Danmark må du lovligt skyde fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar. Og når det bliver tid til at rydde gader og stræder for brugt fyrværkeri, kan du bare smide de affyrede raketter, batterier og heksehyl i beholderen til restaffald.


Fusere og ubrugt fyrværkeri kan du aflevere til os

Hvis ikke du når at fyre alt dit lovlige krudt af inden 2. januar, kan du enten gemme det til næste år – eller aflevere det som FARLIGT AFFALD på genbrugspladserne i Glansager, Skodsbøl, Nørrekobbel og Vesterlund

Fusere er også farligt affald, og dem må du også gerne aflevere på de fire genbrugspladser – men HUSK at behandle fuserne med stor forsigtighed! De har allerede én gang vist, at de ikke er til at stole på.

Du kan læse gode råd til, hvordan du håndterer fusere og fyrværkeri generelt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

OBS: Vores genbrugspladser i Gråsten, Skovby, Sundeved og Guderup modtager hverken fusere eller uaffyret fyrværkeri.

Vil du gemme det lovlige, ubrugte fyrværkeri til næste år, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Læs mere om opbevaring af fyrværkeri.

Hmmm … er den lovlig?

Er du i tvivl, om dit fyrværkeri er lovligt, skal du kontakte Politiet. Ulovligt fyrværkeri kan være livsfarligt – så pas på! Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til, hvordan du kan se forskel på lovligt og ulovligt fyrværkeri.

Du kan aflevere fusere og uaffyret fyrværkeri som Farligt Affald på de større genbrugpladser i Glansager, Skodsbøl, Vesterlund og Nørrekobbel