Vi søger: Data Manager

Brænder du for data, og har du forståelse for, hvordan data skaber værdi på tværs af en organisation? Har du erfaringen og evnerne til at tage ansvaret for at sikre det nødvendige datagrundlag til brug for udvikling og optimering af en forretning? Og drømmer du samtidig om at være en del af en virksomhed med en strategisk plan om at blive CO2 neutral i 2029 og dermed tage del i den grønne omstilling? Så er det lige netop dig, vi søger, til en nyoprettet stilling som Data Manager hos Sønderborg Forsyning.
Sønderborg Forsyning er inde i en spændende udvikling, hvor der er fokus på det tætte samspil med kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og bæredygtighed. De er en multiforsyningsvirksomhed ejet af Sønderborg kommune, og selskabet skal medvirke til gøre Sønderborg til en af Danmark mest ambitiøse kommuner i forhold til den grønne omstilling. Fællesnævneren for forretningsområdet er, at de har stor betydning for alle i hverdagen og for miljøet, og de tager derfor et stort ansvar for at påvirke samfundsudviklingen i en bæredygtig retning.
For at understøtte udviklingen i virksomheden og opnå den strategiske ambition omkring bæredygtighed, så kræves det bl.a. et øget fokus på indsamling og brug af nødvendige data ift. infrastruktur, energiforbrug, kundedata mv. Derfor ønsker Sønderborg Forsyning nu at styrke området for IT, OT og digitalisering med en ny kollega, som får ansvaret for data management og digitalisering.
Forretningsorienteret Data Manager
Som Data Manager skal du være specialisten, der er i tæt samarbejde med BI-funktionen skal sikre den fortsatte opbygning og udvikling af Sønderborg Forsynings data warehouse. Du har dermed ansvaret for at have overblikket over data og definere, hvorledes roadmappet skal se ud på både kort og lang sigt.
I rollen som Data Manager vil du skulle skabe den nødvendige forretningsforståelse i forhold til den sektorlovgivning, som Sønderborg Forsyning agerer under – herunder især ift. at sikre det nødvendige datagrundlag for udvikling og optimering af forretningen. Du bliver ansvarlig for at rådgive og hjælpe dine kollegaer med fastlæggelse af nødvendigt datagrundlag – herunder hvordan data kan tilvejebringes, anvendes og udstilles i forbindelse med deres respektive forretningsområder.
Du får derfor en central rolle i organisationen med stor indflydelse på, hvordan Sønderborg Forsyning skal arbejde med data, og hvor du er med til at definere din egen rolle samt udvikler dig i takt med digitaliseringsrejsen.
Du kan dermed se frem til følgende primære arbejdsopgaver:
- Modellere nye dataområder og indlægge dem optimalt i warehouset
- Bygge relevant datakuber for de områder, som BI-specialisterne har behov for i deres servicering af forretningen
- Assistere med vedligeholdelse og fremtidssikring af virksomhedens data warehouse
Hvem er du?
Som Data Manager forestiller vi os, at du har en relevant videregående uddannelse indenfor f.eks. data science, matematik, økonomi kombineret med viden om data eller lignende. Det vigtigste er, at du har erfaring med og lyst til at arbejde med data og har forståelse for, hvordan data skaber værdi på tværs af organisationen i en sektorkoblet verden.
Derudover bør du besidde faglige baggrund:
- 3-5 år relevant erhvervserfaring
- Erfaring med og interesse for hele datakæden fra opsamling/indhentning af data, behandling og efterfølgende brug i virksomheden
- Erfaring med opbygning af data warehouse og integrationer
- Erfaring med MS SQL, kuber, API’er og andre relevante teknologier
- Erfaring med MS Office herunder specifikt Excel samt relevante programmer som ex. Power BI samt statistik og analyseprogrammer
- Vant til at arbejde som sparringspartner for kollegaer
- Erfaring med gennemførelse af IT relaterede projekter fra planlægning til implementering
- Erfaring fra forsyningssektoren vil være en fordel, men ikke et krav
- Stærke kommunikative evner mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk
Udover din faglige baggrund er dine menneskelige kvaliteter også afgørende for din succes i stillingen, og det er først og fremmest vigtigt, at du besidder stærk kommunikative kompetencer og generelt gode samarbejdsevner, således du er i stand til at rådgive og hjælpe dine kollegaer med fastlæggelse af det nødvendige datagrundlag i de respektive forretningsområder.
Derudover betegner du dig selv som forretningsorienteret med en metodisk og struktureret tilgang, hvor du evner at afslutte dine projekter indenfor deadline. Du holder dig opdateret inden for nye trends og teknologier og ser dig selv om nysgerrig, engageret og initiativrig med en humoristisk tilgang til tilværelsen.
Du tilbydes
Du får mulighed for at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling og konstant forandring, og som påtager sig et stort ansvar for at påvirke samfundsudviklingen i en bæredygtig retning.
Du kommer til at arbejde både selvstændigt og i et tæt samarbejde med dine kollegaer på tværs af organisationen og bliver en del af en virksomhed, hvor der er løbende fokus på at udvikling og professionalisering gennem videndeling, faglig sparring og effektivisering i et tæt samarbejde. Du vil opleve en uhøjtidelig omgangstone, og et sted hvor der altid er plads til nye idéer og tanker, og hvor du vil have rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt sammen med dine kollegaer og virksomheden.
Der er således tale om en spændende arbejdsplads, hvor der er stor lokal bevågenhed, og hvor de emner, som Sønderborg Forsyning beskæftiger sig med, nyder stor lokal interesse. Du vil have rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt sammen med dine kollegaer og virksomheden, hvor der er fokus på høj grad af frihed til at planlægge din egen hverdag.
Næste skridt
Lyder stillingen til at kunne være næste skridt i din karriere, så vil vi glæde os til at høre fra dig. Bemærk at vi afholder interviews løbende, og stillingen besættes, når vi har den rette kandidat, og vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Sammen om en grønnere hverdag
Se og lær mere om, hvordan vi i Sønderborg Forsyning producerer grøn og stabil fjernvarme.