Hvor skal asken hen?

Det er vigtigt, at du sørger for, at asken er helt kold, inden du smider den ud.

Pak den KOLDE aske ind, inden du smider den ud

Der er ikke meget, der kan sprede hygge som en buldrende, varm brændeovn. Men når ilden er slukket, og du vil rengøre ovnen, er det vigtigt, at du sørger for, at asken er helt kold, inden du smider den i din beholder til restaffald. Det sker desværre, at vores kunder får tændt ild til deres beholder, fordi de ikke var tilstrækkelige opmærksomme på, at asken indeholdt skjulte gløder.

En anden vigtig ting er, at du husker at putte den kolde aske i en pose eller pakke den ind i en avis. Ellers kan asken nemlig nemt ende i hovedet på skraldemanden, når din beholder bliver tømt – og det er jo synd!