Afhentning af de gamle beholdere

Vi kommer og afhenter de gamle beholdere i løbet af oktober og november

Afhentning af gamle beholdere

Nu hvor alle er gået over på den nye ordning, er vi i gang med at indhente de gamle beholdere. Langt de fleste vil få hentet deres gamle beholdere i perioden fra 5. oktober til 31. oktober. Nogle få vil dog først blive afhentet i løbet af de første dage i november.

Du får en SMS dagen før

Vi skal nok sende dig en SMS dagen før, vi kommer og henter dem, så du kan nå at stille dem frem.  Vi kan kun sende dig en SMS, hvis du er tilmeldt Beredskabalarm på adressen. Er du i tvivl? Tjek om du er tilmeldt Beredskabs SMS.

Skal beholderne stå ved vejen?

Vores folk, som henter din gamle beholdere, må ikke gå ind på din grund for at lede efter beholderne. Derfor skal beholderne stå, så de kan få øje på dem fra vejen. De behøver altså ikke at stå på fortorvet eller ved kantstenen, de må gerne stå på din grund – bare de er nemt synlige fra vejen.

Hvornår bliver de gamle beholdere hentet?

OBS! Du kan indtaste din adresse i databasen her, og se både hvornår vi afleverer de nye og henter de gamle beholdere hos dig.

Hvorfor kan jeg ikke få en præcis dato for afhentning? 

Det ville vi gerne kunne give alle, men da det drejer sig om så mange beholdere på så mange adresser, er det umuligt at lægge en plan, som med sikkerhed vil holde. Der kan nemt ske udforudsete forhindringer, f.eks. en bil der punkterer, eller at vi skal lede længe efter beholdere ved mange grunde – og så bliver vi forsinkede.  Og det ville ærgre os meget, hvis vi fortalte dig en præcis dato for afhentning, men vi så ikke kunne nå frem på den dag. Derfor kan vi ikke oplyse en dag, men kun et tidsinterval. I stedet sender vi dig en SMS dagen før.

Få en SMS dagen før vi henter dine beholdere

Når vi kommer for at hente dine gamle beholdere, skal de stå fremme. Derfor sender vi en SMS dagen før. 

Spørgsmål vi får ofte

Må jeg beholde mine gamle beholdere?

Hvis du gerne vil beholde en eller flere af dine gamle beholdere til f.eks. haveaffald, må du gerne det – læs hvordan her

Hvorfor tager I ikke bare de gamle beholdere med det samme?

Det ville vi også gerne. Men da vi skal indsamle mere end 70.000 gamle beholdere i hele kommunen, kan vi desværre ikke nå det på de to uger, hvor vi alle skifter over til den nye ordning.

Det betyder desværre, at du må have de gamle beholdere stående i en kort periode efter, den nye ordning er trådt i kraft.

Vi beklager og håber på din forståelse.

Hvad sker der med de gamle beholdere?

Hvis du ikke vil beholde dine gamle beholdere, bliver de samlet ind og genanvendt – bl.a. i produktionen af nye beholdere. Faktisk kan nogle af de nye beholdere, vi får i Sønderborg kommune, være fremstillet af gamle beholdere fra Vejle eller Kerteminde.

Kan jeg få foringsposer til beholderen med rest- og madaffald?

Ja, du kan købe foringsposer til din mad- og restaffaldsbeholder her. 

Hvordan bliver de nye beholdere tømt?

Din nye beholder til restaffald og madaffald bliver tømt hver 14. dag – præcis som på den gamle ordning. Du har også mulighed for at vælge sommertømning.

De nye genbrugsbeholdere bliver tømt hver 4. uge. 

Se de nye tømningsdage for din adresse.