FAQ – Bliv klogere på den nye affaldsordning

Her kan du få svar på - næsten - alle spørgsmål til Affald2020

Ofte stillede spørgsmål til Affald2020

Her kan du få svar på de spørgsmål, vi ofte hører.

Har du andre spørgsmål, kan du altid kontakte os på mail – eller du kan møde os, når vi kommer rundt i kommunen og fortæller om den nye affaldsordning.

Dine nye beholdere

Hvor mange beholdere får jeg?

Hvis du har det, vi i dag kalder en standardløsning, med en beholder til restaffald og en genbrugsbeholder med to rum til hhv. metal/glas/hård plastik og pap/papir/blød plastik, får du tre todelte beholdere:

  • En beholder til restaffald og madaffald
  • En til pap/papir og glas
  • En til plastik og metal.

Du får også en miljøkasse til dit farlige affald.

Hvis du ikke har standardløsningen …
Hvis du i dag har en anden løsning end standardløsningen – f.eks. en større beholder til restaffald eller flere beholdere til genbrugsmaterialer – har vi fundet frem til en individuel løsning til dig. Løsningen er fundet på baggrund af den løsning, du har i dag.

Den 20. januar 2020 får du brev i din e-Boks, og her kan du se, hvilke beholdere vi har vurderet, du har brug for.

Kan jeg få en mindre beholder end 240 liter?

Nej, det kan du desværre ikke.

Det nye affaldssystem er bygget op omkring seks typer affald, vi skal sortere i tre forskellige beholdere med hver to rum.

De mindre beholdere – som 140 eller 190 liter – fungerer desværre ikke, når de har to rum. Rummene bliver simpelthen for smalle, og affaldet sætter sig fast, når beholderne bliver tømt.

Derfor er en 240 liters beholder med to rum den mindste størrelse, vi kan tilbyde fra efteråret 2020.

Kan jeg få en større beholder?

Ja, det kan du. Frem til den 31. marts kan du via vores selvbetjeningsløsning ændre størrelsen på din affaldsbeholder. Selvbetjeningsløsningen åbner mandag den 20. januar.

Vær opmærksom på, at det kan koste ekstra, hvis du skal have flere eller større beholdere.

Kan jeg få en grøn beholder?

Nej, det kan du desværre ikke.

Fra efteråret 2020 vil alle beholderne i Sønderborg Kommune have samme farve – en meget mørk grå.

Begrundelsen er først og fremmest et spørgsmål om økonomi. Når vi kan afgive en bestilling på et meget stort antal beholdere i samme farve, kan vi opnå en stor besparelse, vi ikke kan få, hvis vi skal have forskellige beholdere i flere farver.

I forbindelse med den nye affaldsordning uddeler vi ca. 87.000 nye affaldsbeholdere. Derfor betyder stykprisen meget for den samlede økonomi. De gamle beholdere bliver samlet sammen, knust og genanvendt i produktionen af nye beholdere.

Hvornår får jeg de nye beholdere?

Langt de fleste husstande i Sønderborg Kommune vil få leveret de nye beholdere i perioden fra midt i august til midt i september.

Det præcise tidspunkt for, hvornår din husstand får de nye beholdere leveret, får du besked om i din e-boks i begyndelsen af maj måned.

Den nye affaldsordning betyder, at vi skal udskifte mere end 87.000 beholdere i hele kommunen – og det er en stor opgave, der kræver rigtig meget planlægning. Det betyder desværre også, at nogle af vores kunder vil opleve at have de nye beholdere stående i et stykke tid, inden de skal tages i brug. Vi håber på din forståelse.

Hvornår skal jeg tage de nye beholdere i brug?

De gamle beholdere bliver tømt for sidste gang i perioden fra den 21. september til den 2. oktober 2020 (uge 39 og 40) – herefter skal du tage de nye beholdere i brug. Du får direkte besked fra os i god tid.

Den sidste tømning sker helt som dine normale tømninger – får du f.eks. normalt tømt din beholder til restaffald tirsdag i lige uger, vil den gamle beholder blive tømt for sidste gang tirsdag i uge 40. Herefter skal du tage den nye beholder til restaffald/madaffald i brug.

Bliver din genbrugsbeholder normalt tømt onsdag i ulige uger, vil din gamle genbrugsbeholder blive tømt for sidste gang onsdag i uge 39. Herefter skal du sortere dine genbrugsmaterialer i de to nye genbrugsbeholdere.

I forbindelse med den sidste tømning får du besked fra os om, hvornår de gamle beholdere bliver afhentet.

Hvis du gerne vil beholde en eller flere af de gamle beholdere, kan du hente et særligt klistermærke på en af vores genbrugspladser eller i vores kundeservice på Ellegårdvej i Sønderborg – så lader vi beholderen stå. 

Hvornår bliver de gamle beholdere hentet?

De gamle beholdere bliver tømt for sidste gang i uge 39-40, og herefter vil vi gøre, hvad vi kan for at hente dem hurtigst muligt.

Du får besked om, hvornår vi henter beholderne på netop din adresse i e-Boks i september 2020.

Må jeg beholde mine gamle beholdere?

Ja, det må du gerne.

Yderligere informationer om, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil beholde en eller flere af dine gamle beholdere, kommer i løbet af maj måned.

Hvis du beholder en eller flere af dine gamle affaldsbeholdere, kan du naturligvis IKKE længere få dem tømt af skraldemanden. Hvis beholderne skal tømmes, skal du selv sørge for, at det bliver gjort.

Hvad er målene på de nye beholdere?

Standardløsningen i den nye affaldsordning er tre todelte beholdere på hver 240 liter. Har du brug for mere plads til rest-og madaffald, pap/papir og glas eller plastik og metal, kan du vælge en todelt beholder med en kapacitet på 370 liter. 

Her er målene på de nye beholdere:

Hvad sker der med de gamle beholdere?

Hvis du ikke vil beholde dine gamle beholdere, bliver de samlet ind og genanvendt – bl.a. i produktionen af nye beholdere. Faktisk kan nogle af de nye beholdere, vi får i Sønderborg kommune, være fremstillet af gamle beholdere fra Vejle eller Kerteminde.

Det vil også være muligt at beholde en eller flere af de gamle beholdere. Hvad du skal gøre, hvis du gerne vil beholde dine gamle beholdere, får du besked om i løbet af maj måned. 

Hvorfor skal alle beholderne skiftes ud?

Det kan lyde mærkeligt – men vi har faktisk valgt at skifte alle beholderne, fordi det på sigt er den bedste og den billigste løsning.

Vi har i dag næsten 70.000 beholdere stående hos dig og vores andre kunder i Sønderborg Kommune – og de er langt fra ens, hverken i størrelse eller stand.

Til den nye affaldsordning er det kun de todelte genbrugsbeholdere, vi vil kunne bruge igen – og langt de fleste beholdere af denne type er i dag mere end 7 år gamle og kræver løbende vedligehold, bl.a. fordi låget falder af. Disse beholdere ville således alligevel skulle skiftes i løbet af de kommende år.

Samtidigt ville det koste rigtigt mange ressourcer at administrere logistikken og afgøre, hvilke beholdere der evt. kunne bruges igen og hvilke, der skulle skiftes ud. Ved at skifte alle beholdere på en gang, sikrer vi, at alle får den rigtige løsning.

Alle de gamle beholdere bliver samlet ind og genanvendt på den ene eller anden måde – enten fordi de bliver knust og brugt i fremstillingen af nye beholdere eller som direkte genbrug, hvor den enkelte beholder er i så god stand, at den kan bruges igen i nye sammenhænge.

Priser

Hvad skal jeg betale for den nye ordning?

Svaret er ikke helt enkelt, da det helt naturligt afhænger af, hvilken løsning du får. Du kan se Sønderborg Forsynings affaldspriser for 2020 her.

Sønderborg Forsynings priser for affaldsindsamling – herunder det faste bidrag, genbrugsbidraget og tømningsgebyret – steg med ca. 28 % fra 2019 til 2020. Fordi priserne allerede nu er blevet justeret, er der taget højde for øgede omkostninger i de kommende år. Alle Sønderborg Forsynings takster bliver dog først vedtaget af Byrådet i december måned, og vi kender derfor først de endelige priser for 2021 i december 2020.

Hvorfor skal jeg betale mere?
En væsentlig del af årsagen til prisstigningen er investeringer i det nye affaldssystem – men der var også tale om ganske almindelige reguleringer som følge af højere priser til forbrænding af restaffald og generelle stigninger i omkostningerne.

Ser man på en ganske almindelig husstand, er indbyggerne i Sønderborg også i 2020 blandt de sønderjyder, der betaler mindst for håndteringen af deres affald og genbrug. I Tønder, Aabenraa og Kolding betaler man mere – kun Haderslev er en smule billigere.

Ingen af de øvrige sønderjyske kommuner har indført samme fremtidssikring af affaldssystemet, som vi har i Sønderborg Kommune.

Bliver det dyrere i 2021?

Det har vi ingen grund til at tro. Priser for affaldsindsamling – herunder det faste bidrag, genbrugsbidraget og tømningsgebyret – steg med ca. 28 % fra 2019 til 2020. Fordi priserne allerede nu er blevet justeret, er der taget højde for de øgede omkostninger i de kommende år.

Sønderborg Forsynings priser skal dog altid godkendes af Byrådet i december måned, og vi kender derfor først de endelige priser for 2021 i december 2020.

Du kan se priserne for affald i 2020 her

Kan jeg melde mig ud og ikke indsamle genbrug?

Nej, det kan du ikke. Indsamling af genbrugsmaterialer ved din husstand er politisk besluttet – det er ikke en ordning, du kan melde dig ud af.

I Sønderborg Kommune gælder indsamlingsordningerne for alle private borgere og grundejere i kommunen. Det fremgår af § 9.2 m.fl. i Sønderborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Du kan klage her – eller ansøge om at blive almeldt for affaldsordningen her

Får jeg rabat, hvis jeg stiller affaldsbeholderne ud til vejen?

Nej, det får du desværre ikke. Som grundejer er det dit ansvar, at skraldemanden nemt kan komme til at tømme dine beholdere til restaffald og genbrug. Derfor er det dig, der skal sørge for, at adgangsforholdene er i orden.

Reglerne om adgangsforhold ændrer sig ikke med den nye affaldsordning – så en hurtig tommelfingerregel er, at hvis du indtil nu har sat beholderne frem, skal du bare fortsætte med det.

 

Tømning af beholderne

Hvordan bliver de nye beholdere tømt?

Din nye beholder til restaffald og madaffald bliver tømt hver 14. dag – præcis som det er i dag. Du har også mulighed for at vælge sommertømning.

De nye genbrugsbeholdere bliver tømt hver 4. uge. Det kommer til at ske på den måde, at du altid får tømt genbrug f.eks. tirsdag i lige uge – og det vil så på skift være beholderen til plastik og metal eller beholderen til pap/papir og glas, der bliver tømt.

De endelige planer for, hvornår skraldemanden kommer på din adresse, er klar i løbet af august 2020.

Vi kan desværre ikke garantere, at dine beholdere bliver tømt på samme dage, som de bliver i dag. Men vi gør, hvad vi kan.

Skal jeg sætte de nye beholdere ud til vejen, inden skraldemanden kommer?

Reglerne om adgangsforhold ændrer sig IKKE med den nye affaldsordning – så en hurtig tommelfingerregel er, at hvis du indtil nu har sat beholderne frem, skal du bare fortsætte med det.

Får jeg rabat, hvis jeg sætter beholderne ud til vejen?
Nej, det gør du ikke. Som grundejer er det dit ansvar, at skraldemanden nemt kan komme til at tømme dine beholdere til restaffald og genbrug. Derfor er det dig, der skal sørge for, at adgangsforholdene er i orden.

Kan jeg få sommertømning med den nye ordning?

Ja, du kan også få sommertømning til din mad- og restaffaldsbeholder – dvs. tømning hver uge i stedet for hver 14. dag i sommermånederne.

Hvis du allerede nu er tilmeldt sommertømning, er du også tilmeldt sommertømning til sommeren 2020.

I foråret 2021 bliver det muligt at tilmelde sig ordningen igen – denne gang for de nye beholdere, der jo er taget i brug i efteråret 2020 og derfor ikke har været sommertømt.

Skal beholderne stå med håndtagene ud, når de skal tømmes?

Ja.

Inden skraldemanden kommer, skal du sørge for, at beholderne står med håndtagene udad. Så skal skraldemanden nemlig ikke først bruge tid og kræfter på at dreje den fyldte spand rundt, inden den kan tømmes.

Reglen gælder uanset, om du kører beholderne ud til vejen, eller om skraldemanden kan hente dem ved dit hus.

Skraldemændene tømmer mange hundrede beholdere hver dag – og det mindsker det fysiske slid, når du vender beholderen rigtigt.

Sortering af affald

Hvordan er den nye sortering anderledes?

Fra efteråret 2020 får du tre nye beholdere, og i de nye beholdere har hvert materiale hvert sit rum.

Det betyder, at du fremover skal sortere dit affald i seks forskellige typer:

  • Plastik – både den bløde og den hårde plastik
  • Metal
  • Pap og papir
  • Glas
  • Madaffald
  • Restaffald

Før den nye sortering skulle du smide flere forskellige materialer i samme rum, og det kunne godt skabe forvirring. For eksempel kunne det være svært at forstå, hvorfor man skulle tage plastikken af paprammen til sodavand, når nu begge dele skulle i det samme rum i genbrugsbeholderen. På samme måde var mange i tvivl om, man skulle tage metallåget af syltetøjsglasset, inden det blev sendt til genbrug – og rigtigt mange havde svært ved at se forskel på ‘blød’ og ‘hård’ plastik.

Alt dette er slut nu.

Med den nye ordning giver det god mening at tage plastikken af paprammen – for plastik og pap skal i hvert sit rum. Det samme gælder for syltetøjsglasset, for låget af metal skal naturligvis i rummet til netop metal. Og du behøver aldrig mere blive frustreret over forskellen om blød og hård plastik – nu skal ALT plastik nemlig i det samme rum.

Kan jeg få en folder om den nye sortering?

Nej, ikke endnu.

Du skal først sortere efter det nye affaldssorteringssystem til efteråret 2020 – så der er god tid. Inden den nye affaldssortering træder i kraft, husstandomdeler vi en folder med alt, hvad du skal vide for at komme godt i gang.

Skal jeg fremover vaske syltetøjsglasset og ketchupflasken?

Har du emballager af plastik, glas og metal, skal de bare være almindeligt tømt og skrabet, inden du smider dem i genbrugsbeholderne.

Rester af f.eks. syltetøj, ketchup og andre madvarer kan du skrabe ned til dit madaffald – så kan vi omdanne det til grøn energi.

Det vil altid være smart lige at skylle glasset eller flasken med f.eks. resterne af opvaskevandet. På den måde holder du nemlig din genbrugsbeholder ren.

Kan jeg stadig aflevere batterier på låget?

Nej – men med den nye ordning får du en rød Miljøkasse til dit miljøfarlige affald, og derfor behøver du ikke længere aflevere batterier, småt elektronik eller sparepærer sammen med din beholder.

I Miljøkassen kan du samle:

  • Kemikalier, rengøringsmidler, maling og spraydåser
  • Små elektroniske genstande
  • Medicinrester
  • Batterier – i en klar pose
  • Sparepærer – i en klar pose

Når kassen er fuld, stiller du den på en af dine beholdere, inden skraldemanden kommer. Så tager skraldemanden den fyldte kassen med og stiller en ny, tom kasse til dig.

Det er lige meget, hvilken af dine beholdere du stiller Miljøkassen på.

Hvorfor skal batterier og sparepærer i en klar posen, inden de kommer i Miljøkassen?
Brugte batterier kan lække kemikalier, der kan skabe farlige blandinger med de andre ting, du har samlet i Miljøkassen. Derfor er det vigtigt, at du putter batterierne i en klar pose for sig selv, inden du lægger dem i kassen.

Sparepærer kan nemt gå i stykker, og det er et problem, fordi de indeholder kviksølv, der er meget sundhedsskadeligt. Når du putter sparepærerne i en klar pose, inden de kommer i Miljøkassen, sikrer du, at du – og dem, der skal tømme kassen – ikke bliver udsat for den farlige kviksølv.

Hvad med pizzabakker?

Selvom det kan være næsten usynligt, vil der altid være fedt og snask tilbage i bakken, når pizzaen er spist. Det betyder desværre, at vi ikke kan genbruge pappet – og pizzabakkerne skal derfor i din beholder til restaffald.

Hvad med bæredygtige mælkekartoner?

Når mejerier skriver, at f.eks. mælkekartonerne er ‘bæredygtige’ er det ofte, fordi de er fremstillet af f.eks. genbrugspap eller andet, der gør, at det ikke har belastet miljøet at producere dem. Og det er rigtigt godt.

Men det betyder desværre ikke noget i forhold til, om vi kan genbruge dem eller ej.

Når vi ikke kan genbruge kartonerne, er det fordi, at der på indersiden er et tyndt lag plastik. Plastiklaget sørger for, at mælken, juicen eller kakaomælken bliver i kartonen – og uanset, hvor bæredygtig kartonen er fremstillet, vil der altid et sådan lag.

Der bliver arbejdet på at udvikle metoder, så det bliver muligt at adskille plastlaget fra pappet – men indtil videre har vi i Danmark ikke denne type anlæg. Indtil det sker, er du nødt til at aflevere dine mælke-, juice- og kakaomælk-kartoner som restaffald.

Er chipsposer metal?

Nej. Chipsposer er fremstillet af en blanding af metal og plastik, og denne materialekombination kan vi desværre ikke genbruge.

Derfor skal du altid smide chipsposen, kaffeposen, slikpapir og andre poser med ‘metal’ på indersiden i din beholder til restaffald.

Hvad sker der med affaldet?

Når affaldet er blevet indsamlet, bliver materialerne sendt videre og genanvendt i forskellige sammenhænge:

PAPIR – bliver genanvendt i produktionen af nyt papir
Langt det meste af det papir, vi indsamler i genbrugsbeholderne og på genbrugspladserne kan bruges i fremstillingen af nyt papir. Papir, der ikke har været brugt så mange gange før, kan blive til helt hvidt papir. Papir, der har været brugt mange gange, er fyldt med tryksværte og bliver i stedet til æggebakker, frugtbakker eller lignende. Faktisk kan papir genbruges helt op til ti gange.
I 2019 indsamlede vi i genbrugsbeholderne i Sønderborg kommune 2.642 ton papir – der betød, at 22.000 træer ikke blev fældet.

PAP – selv små mængder gør en 

Kan jeg få hjælp til sorteringen?

Ja, selvfølgelig!

I vores Sorteringsguide kan du søge på mere end 400 forskellige genstande og materialer – så prøv selv, hvis du er i tvivl om, hvor haveslangen, fyrfadslyset eller rudekuverten skal hen.

Inden du skal tage de nye beholdere i brug, udsender vi en håndbog, hvor du vil kunne læse alt om den nye sortering. Du får håndbogen i august eller september måned. 

Hvor meget genanvender vi i Sønderborg Kommune?

Genanvendelsesmål – og resultater

Madaffald

Skal jeg bruge biologisk nedbrydelige plastikposer til mit madaffald?

Nej. De plastikposer, du får udleveret til dit madaffald, er GANSKE ALMINDELIGE plastikposer – præcis som dem, du selv kan købe i dit supermarked.

Vi har valgt at bruge ganske almindelige plastikposer, fordi de biogasanlæg, der skal modtage madaffaldet ofte helst ikke vil have de biologisk nedbrydelige plastikposer. Forklaringen er den, at de biologisk nedbrydelige plastikposer ganske vist bliver nedbrudt, men det sker væsentligt langsommere end madaffaldet. Det betyder, at bio-poserne bliver til en slags gelé, der kan hæmme de processerne på biogasanlægget.

Når vi i stedet bruger ganske almindelige plastikposer, sker der det, at alle poserne med madaffald bliver samlet en en kæmpe ‘gryde’. Herefter bliver poser og madaffald kværnet til pulp, og fordi plastik er væsentligt lettere end madaffald, vil det fylde ovenpå. Nu kan man simpelthen skrabe plastikken af, vaske den og genanvende den som nye plastik.

Hvor mange plastikposer kan jeg få til madaffaldet?

Du kan få lige så mange plastikposer, du har brug for. 

Når du mangler plastikposer, skal du give tegn til skraldemanden – så får du flere. Du vil også (gratis) kunne hente flere plastikposer på genbrugspladserne og i vores kundeservice på Ellegårdvej 8 i Sønderborg.

Får jeg plastikposer til mit madaffald?

Ja, du får gratis udleveret plastikposer til dit madaffald.

De plastikposer, du skal bruge til dit madaffald, er GANSKE ALMINDELIGE plastikposer – præcis som dem, du kan købe i dit supermarked. 

Vi har valgt ikke at bruge biologisk nedbrydelige plastikposer, fordi de biogasanlæg, der skal modtage madaffaldet ofte helst ikke vil have dem. Forklaringen er den, at de biologisk nedbrydelige plastikposer ganske vist bliver nedbrudt, men det sker væsentligt langsommere end madaffaldet. Det betyder, at poserne bliver til en slags gelé, der kan hæmme de processerne på biogasanlægget.

Når vi i stedet bruger ganske almindelige plastikposer, sker der det, at alle poserne med madaffald bliver samlet en en kæmpe ‘gryde’. Herefter bliver poser og madaffald kværnet til pulp, og fordi plastik er væsentligt lettere end madaffald, vil det fylde ovenpå. Nu kan man simpelthen skrabe plastikken af, vaske den og genanvende den som nye plastik. 

Må jeg hælde haveaffald i rummet til madaffald?

Ja – hvis du har plads til f.eks. nedfaldsfrugt, potteplanter eller græs i rummet til madaffald, må du gerne aflevere det her.

Det er dog en rigtig god ide at putte haveaffaldet i poser og lukke dem forsvarligt først. Ellers risikerer du, at din beholder bliver ulækker.

HUSK: Selvom du får udleveret gratis plastikposer til dit madaffald, kan du sagtens bruge ganske almindelige plastikposer, du selv har købt i dit supermarked. Det er IKKE nødvendigt kun at bruge biologisk nedbrydelige poser!

Må jeg bruge det grønne madaffald til min egen kompost?

Ja, naturligvis.

Hvis du i dag har en velfungerende kompost, skal du selvfølgelig fortsat selv kompostere dine kartoffelskræller, visne blomster og andet grønt affald. Men det, du kan aflevere som ‘Madaffald’, er meget mere end det grønne køkkenaffald.

Du kan nemlig også aflevere resterne af lasagnen, fedtkanten fra bøffen og osten, der er blevet for gammel, som madaffald – dvs. også alt den mad, du ikke ville smide i din kompostbeholder.

Klik her, hvis du vil læse mere om madaffald.

Undersøgelser har vist, at der i dag er rigtigt, rigtigt meget af netop denne type madaffald i vores affald. Faktisk viser vores beregninger, at vi – hvis vi indsamler alt madaffaldet – kan producere biogas, svarende til det årlige el-forbrug for 1.700 husstande! Det vil være rigtig godt for miljøet!

Miljøkassen

Hvad skal jeg bruge Miljøkassen til?

Miljøkassen gør det muligt at samle og opbevare miljøfarligt affald, og efterfølgende bortskaffe affaldet på en nem, miljørigtig og forsvarlig måde. Miljøkassen har et børnesikret låg. 

I Miljøkassen kan du samle miljøfarligt affald som:

  • Kemikalier, rengøringsmidler, maling og spraydåser
  • Batterier
  • Små elektroniske genstande
  • Sparepærer
  • Medicinrester 

OBS: Kanyler må ikke komme i Miljøkassen, men skal leveres på apoteket

Når du har fyldt Miljøkassen med farligt affald som spraydåser, batterier eller kemikalierester, stiller du den ud sammen med dine beholdere, inden skraldemanden kommer.

Så får du den fyldte kasse ombyttet til en tom.

Kan jeg stadig aflevere batterier på låget?

Nej – men med den nye ordning får du en rød Miljøkasse til dit miljøfarlige affald, og derfor behøver du ikke længere aflevere batterier, småt elektronik eller sparepærer sammen med din beholder.

I Miljøkassen kan du samle:

  • Kemikalier, rengøringsmidler, maling og spraydåser
  • Små elektroniske genstande
  • Medicinrester
  • Batterier – i en klar pose
  • Sparepærer – i en klar pose

Når kassen er fuld, stiller du den på en af dine beholdere, inden skraldemanden kommer. Så tager skraldemanden den fyldte kassen med og stiller en ny, tom kasse til dig.

Det er lige meget, hvilken af dine beholdere du stiller Miljøkassen på.

Hvorfor skal batterier og sparepærer i en klar posen, inden de kommer i Miljøkassen?
Brugte batterier kan lække kemikalier, der kan skabe farlige blandinger med de andre ting, du har samlet i Miljøkassen. Derfor er det vigtigt, at du putter batterierne i en klar pose for sig selv, inden du lægger dem i kassen.

Sparepærer kan nemt gå i stykker, og det er et problem, fordi de indeholder kviksølv, der er meget sundhedsskadeligt. Når du putter sparepærerne i en klar pose, inden de kommer i Miljøkassen, sikrer du, at du – og dem, der skal tømme kassen – ikke bliver udsat for den farlige kviksølv.

Hvorfor skal batterier og sparepærer i en klar posen, inden de kommer i Miljøkassen?

Brugte batterier kan lække kemikalier, der kan skabe farlige blandinger med de andre ting, du har samlet i Miljøkassen. Derfor er det vigtigt, at du putter batterierne i en klar pose for sig selv, inden du lægger dem i kassen.

Sparepærer kan nemt gå i stykker, og det er et problem, fordi de indeholder kviksølv, der er meget sundhedsskadeligt. Når du putter sparepærerne i en klar pose, inden de kommer i Miljøkassen, sikrer du, at du – og dem, der skal tømme kassen – ikke bliver udsat for den farlige kviksølv.

Hvorfår må brugte batterier ikke ende i skraldespanden?

En meget stor del af et batteri er faktisk værdifulde råstoffer – til gengæld kan de afgive miljøskadelige stoffer, hvis ikke de bliver håndteret korrekt.

En gennemsnitlig dansk husholdning bruger 1,4 kg batterier om året – og bliver de alle afleveret til genbrug, får vi næsten et helt kilo råstoffer, vi kan bruge igen.

Hvorfor er brugte sparepærer miljøfarligt affald?

Sparepærer kan frigive små mængder kviksølv til luften, hvis det bliver brændt sammen med resten af dit affald fra beholderen til dagrenovation. Kviksølv er farligt og kan påvirke vores nervesystem.

Derfor er sparepærer godt for miljøet, mens de virker – men når de ikke længere virker, er de miljøfarligt affald, der ikke må komme i skraldespanden.

Hvad sker der med de tomme spraydåser?

Dåsen med flødeskum, hårlak eller spraymaling – alle spraydåser står under tryk, og det betyder, at de kan eksplodere, hvis de bliver brændt af.

Derfor indsamler vi de tomme spraydåser som farligt affald, så de kan blive tømt under forsvarlige forhold – og metallet fra dåsen kan blive brugt igen.

Hvorfor indsamler vi små elektroniske genstande?

Din fjernbetjening, dit lysende legetøj og din mobiltelefon kan indeholde miljøskadelige stoffer i form af tungmetaller som kadmium og kviksølv – men alle de små elektroniske genstande kan også indeholde værdifulde metaller som guld, sølv og kobber. Derfor er det en rigtig god idé at indsamle dem – både for miljøet og for pengepungens skyld.

Vidste du …
… at der i 200 mobiltelefoner er nok guld til at lave en guldring. Kan du bedre lide ringe af sølv, skal du kun bruge fire mobiltelefoner.

Kan jeg vælge ikke at få Miljøkassen?

Nej, Miljøkassen er en obligatorisk del af Sønderborg Kommunes affaldsordning – men det er naturligvis helt op til dig, om du vil bruge Miljøkassen i dagligdagen.

Idéen til Miljøkassen stammer fra undersøgelser af affaldet i vores kommune, vi tidligere har foretaget. Her viste det sig desværre, at restaffaldet indholdt relativt store mængder miljøfarligt affald som batterier, spraydåser og små elektroniske genstande.

Al forskning viser, at jo nemmere det er for folk at komme af med deres (genbrugs-)affald – jo flere bedre sortering får man. Ved at indsamle miljøfarligt affald direkte ved husstandene håber vi, at flere vil bruge Miljøkassen – i stedet for at smide det til forbrænding.

 

Sommerhuse

Hvad betyder den nye affaldsordning for sommerhuse?

Hvis du ejer et sommerhus i Sønderborg kommune, vil du fra sommeren 2020 få en Miljøkasse til indsamling af miljøfarligt affald – og du vil få en ny beholder til restaffald på minimum 240 Liter.

Genbrugsmaterialer som glas, metal, plastik, pap og papir kan du aflevere på miljøstationerne.

Kan jeg få en beholder, der er mindre end 240 Liter?

Nej, det kan du desværre ikke.

Med den nye affaldsordning er 240 Liter den mindste størrelse beholder til restaffald, man kan få. Det gælder alle sommerhuse og parcelhuse i hele Sønderborg kommune.

Hvor kan jeg aflevere Miljøkassen, når den er fuld?

Det afhænger af, hvad sommerhusforeningen har aftalt med Sønderborg Forsyning.

Alle foreninger vil blive kontaktet i løbet af foråret 2020.

Hvorfor skal sommerhuse ikke indsamle madaffald?

Undtagelsen skyldes flere ting – men først og frememst, at der i de fleste sommerhusområder ikke plads til skraldebiler med to rum. Det er nødvendigt for at tømme de todelte beholdere til mad- og restaffald.  

Kan jeg få en genbrugsbeholder ved mit sommerhus?

Nej, det kan du desværre ikke.

Begrundelsen er først og fremmest, at vejene i de fleste sommerhusområder er for smalle til de todelte skraldebiler, der kan indsamle genbrugsmaterialer.

I stedet vil der blive investeret i forbedringer af miljøstationerne – bl.a. med nedgravede beholdere. Hvis dit sommerhusområde endnu ikke har fået nedgravede beholdere, kan I kontakte Sønderborg Forsyning og høre mere om mulighederne for tilskud mv.

Kan man få sorteringsvejledninger på flere sprog?

Ja, vi vil meget gerne hjælpe med flersprogede sorteringsvejledninger.

Der eksisterer allerede i dag vejledninger på engelsk og tysk til flere sommerhusområder – de findes her.

Sønderborg Forsyning vil gerne i samarbejde med foreningerne udarbejde individuelle sorteringsvejledninger – både i form af informationsark og klistermærker. Kontakt os gerne på mail eller tlf.: 88 43 53 00