Sommerhuset – klar til madaffald

I uge 37 og 38 gør vi alle sommerhuse klar til indsamling af madaffald

Sådan bliver dit sommerhus klar til sortering af madaffald

I september 2021 indfører Sønderborg Kommune indsamling af madaffald i alle sommerhusområder i kommunen.

Hvis du ejer et sommerhus i Sønderborg Kommune, har du derfor i begyndelsen af juni 2021 modtaget et brev i din e-Boks. I brevet kan du se, hvilken beholder eller beholdere du vil få til den nye affaldssortering. Vi har vurderet, hvilken løsning du skal have, udfra størrelsen af din nuværende beholder. Løsningen tager udgangspunkt i, at ca. 40 % af dit affald er madaffald og de resterende 60 % er restaffald, dvs. affald til forbrænding.

I slutningen af august 2021 modtager du et brev i e-boks med informationer om, hvornår du enten får leveret nye beholdere eller ombygget din eksisterende beholder til restaffald, så den får et separat rum til madaffald.

Plan for levering/ombygning af beholdere

I uge 37 og 38 kommer vi ud i sommerhusområderne og gør beholderne klar til indsamling af madaffald.

Nogle vil få monteret en skillevæg i deres nuværende beholder til restaffald, så den får et separat rum til madaffaldet – andre vil få leveret nye beholdere.

Her kan du se planen for, hvornår vi kommer til sommerhusområderne:

Skovmose – Lærkemose og Fyrremose

mandag

13.09.2021

Harresbæk, Rævebæk, Fiskervej Mommark

mandag

13.09.2021

Vinkelbæk

tirsdag

14.09.2021

Købingsmark

tirsdag

14.09.2021

Vemmingbund

onsdag

15.09.2021

Skovmose – Birkemose og Rønnemose

torsdag

16.09.2021

Kegnæsvej Kerneland Ferien

torsdag

16.09.2021

Sønderby – Søndermarken og Havblik

fredag

17.09.2021

Østerby – Flejmose og Kegnæsmose

fredag

17.09.2021

Kettingskov

mandag

20.09.2021

Brunsnæs – Broager

onsdag

22.09.2021

Rendbjerg – Egernsund

onsdag

22.09.2021

Lund – Hørup

torsdag

23.09.2021

Skovmose – Ege-, Elle-, Pile-, Hylde-, Aske- og Tjørnemose

torsdag

23.09.2021

Sådan bliver du klar til sortering af madaffald i dit sommerhus

For at kunne sortere madaffald i dit sommerhus skal du enten have et separat rum i din beholder til  madaffaldet – eller en særskilt beholder til madaffald.

  • Hvis du i dag har en beholder på enten 240 eller 370 L til restaffald, vil den derfor blive ændret, så den får to rum. Undersøgelser viser, at madaffald udgør ca. 40% af husholdningens samlede affaldsmængde. Derfor er fordelingen i den nye beholder 40% til madaffald – og 60% til restaffald. Samlet set vil du altså have samme kapacitet som før.
  • Har du en stor beholder på enten 660 eller 770 L til restaffald, får du en separat beholder til madaffaldet. Du får en separat beholder, fordi det desværre ikke er muligt at opdele de store beholdere.

 

Har du en 240 L beholder?

Har du i dag en 240 L beholder til restaffald, får du fra september 2021 en beholder med to rum – et til restaffald og et til madaffald.

Hvis du mener, du har brug for mere plads, kan du vælge at skifte til en større beholder, f.eks. 370 L – se alle mulighederne nederst.

Har du en 370 L beholder?

Har du i dag en beholder på 370 L til restaffald, får du i september 2021 en 370 L beholder med to rum – et til restaffald og et til madaffald.

Hvis du mener, du har brug for mere plads, kan du vælge at ændre det, f.eks. så du beholder din 370 L beholder til restaffald og får en separat beholder på 240 L til madaffaldet – se alle mulighederne nederst.

Har du en 660 L beholder?

Hvis du i dag har en beholder på 660 til restaffald, får du fra september 2021 yderligere leveret en separat beholder på 240 L til dit madaffald.

Hvis du mener, du kan klare dig med mindre, kan du vælge at ændre det, f.eks. så du nøjes med en 370 L beholder til restaffald samt en 240 L beholder til madaffaldet – se flere muligheder længere nede.

Har du en 770 L beholder?

Har du en beholder på 770 til restaffald, får du fra september 2021 derudover en separat beholder på 240 L til dit madaffald.

Du kan også vælge at få en større beholder til madaffald, f.eks. 370 L. – se flere muligheder længere nede.

Her kan du se flere muligheder – alle priser er inkl. moms og gældende i 2021

Det er ikke længere muligt at ændre, hvilken beholdere eller hvilke beholdere du får leveret i september.

Hvis du har brug for mere eller mindre kapacitet, kan du kontakte vores kundeservice på tlf.: 8843 5300.

Har du spørgsmål? Find svaret her

Hvorfor skal vi indsamle madaffald i sommerhusene?

Regeringen vedtog i 2020 en klimaplan, der bl.a. betyder, at sommerhuse også skal indsamle madaffald.

Det betyder, at vi i Sønderborg Kommune skal sørge for, at det er muligt for sommerhusejerne at sortere madaffaldet separat. Derfor bliver alle beholderløsningerne i sommerhusområderne ændret, så der er særskilt plads til madaffaldet.

Har du i dag en beholder på 240 L eller 370 L, ændrer vi din beholder, så den fra september får to rum – ét til restaffald og ét til madaffald. Har du i dag en beholder til restaffald på enten 660 L eller 770 L, får du yderligere en separat beholder til dit madaffald. 

Du kan se Sønderborg Kommunes forslag til et nyt regulativ for husholdningsaffald – herunder indsamlingen af madaffald i sommerhuse – her.

Har vi ikke lige fået nye beholdere?

Jo. I sommeren 2020 udskiftede vi alle beholderne i Sønderborg Kommune – også i sommerhusområderne.

Vi beklager, at ordningen allerede skal ændres igen. Det sker, fordi Folketinget har besluttet, at alle boliger og sommerhuse fra 2021 skal sortere i madaffald og restaffald.

Vi har valgt først at indføre madaffaldsordningen i september 2021, når højsæsonen er overstået.

Den kommende indsamlingsordning i sommerhusområderne bliver ligesom den, der er indført hos kommunens parcelhuse sidste år. Indsamling af genbrugsmaterialer vil forsat ske i miljøstationer, og det bliver ikke opsat nedgravede beholdere til madaffald.

Bliver det dyrere for mig?

Afhængig af, hvilken løsning du vælger til dit sommerhus, vil dine udgifter ændre sig.

Taksten for en todelt 240 liter beholder med mad- og restaffald bliver ca. 60 kr. billigere end den nuværende 240 liter beholder til restaffald. Behandling af madaffald er nemlig billigere end forbrænding af restaffald.

Har du i dag en beholder på 660 L eller 770 L, skal du have en separat beholder til madaffald. Det koster ca. 1.000 kr. mere om året. Hvis du i stedet vælger en 370 L til restaffald og en 240 L til madaffald, bliver merudgiften ca. 600 kr. årligt.

Du kan se alle takster på billederne ovenfor – eller du kan se alle Sønderborg Forsynings affaldstakster her

 

Kan jeg stadig få ugetømning i sommermånederne?

Ja, du kan stadig få sommertømning.

Når indsamlingen af madaffald starter i september 2021, er sommertømningen 2021 slut. Men har du været tilmeldt sommertømning i 2021, er du også automatisk tilmeldt sommertømning i 2022.

I 2021 kan du få hentet restaffald i dit sommerhus hver uge fra uge 25 til og med uge 37 (fra. 21. juni til 17. september).

Læs mere om sommertømning her

Hvornår bliver beholderne udskiftet?

Det er ikke alle beholderne, der bliver udskiftet. Nogle steder er det muligt at ændre beholdere på 240 L og 370 L, så det kun er nødvendigt at sætte en skillevæg i beholderen, så den får et rum til madaffald. Andre steder er det desværre ikke muligt, og her vil beholderne bliver udskiftet til en beholder med to rum.

Skal du have udskiftet eller ændret din beholder, vil det ske i uge 37, 38 eller 39. Vores medarbejder udskifter/ændrer din beholder samme dag – og så længe din beholder ikke er låst inde, behøver du ikke foretage dig yderligere. Din beholder behøver ikke være tom, og det er ikke nødvendigt, at du er til stede.

Skal du have leveret en separat beholder til madaffald, sker det også i løbet af uge 37, 38 eller 39. 

Hvor store er beholderne?

Her er målene på de fire beholder typer:

 

Hvad med sorteringen af genbrugsmaterialer?

Sorteringen af genbrugsmaterialer er den samme, som den der blev indført i sommeren 2020.

Når din beholderløsning bliver ændret i september 2021, får du nye sorteringsvejledninger på både dansk, tysk og engelsk.

Hvordan kommer indsamlingen af madaffald til at foregå?

Når din beholderløsning bliver ændret i september 2021, får du en grøn spand til indsamling af madaffald. Vi håber, du vil sætte den grønne spand op i køkkenet, så det er nemt at indsamle madaffaldet – også for dine gæster, hvis du udlejer dit sommerhus.

Når posen er fuld, slår du en knude på den, og aflevere den i rummet til/din beholder til madaffald. Herfra sker indsamlingen af madaffald på samme måde som i parcelhusene i Sønderborg Kommune. Skraldebilen har to separate rum – et til restaffald og et til madaffald. Du kan læse mere om madaffald her.

Sammen med den grønne spand får du nogle poser til indsamling af madaffald. Når du ikke har flere poser, kan du hente nye poser på vores genbrugspladser.

Hvad er madaffald?

Se vores sorteringsguide for eksempler på madaffald

Det med småt ...

Indsamlingen af madaffald i sommerhusområderne sker for at leve op til regeringens klimaplan.

Vil du gerne læse Sønderborg Kommunes forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald, der bl.a. indsamling af madaffald i sommerhuse, kan du læse mere her.