Custom Featured Image

Spildevand

Et bedre havmiljø uden forurening

Mindre spildevand i naturen

Sammen kan vi passe på kloaksystemerne ved at tænke over, hvad vi smider i toilettet og afløbet. Vi udarbejder en ny rensestruktur og nedlægger overløb for at mindske mængden af spildevand til nært omkringliggende åer og søer.

Sammen deler vi vandene

I Sønderborg Kommune har vi kloaksepareret hele 85% af kloaknettet. Så langt de fleste af os bor et sted, hvor det kun er spildevandet fra huset, som sendes til renseanlægget.

Vi har malet fisk på nogle af regnvandsristene i kommunen. Har du set dem? De skal minde os alle om, at fiskene skal svømme i det vand, som hældes ud der.

En fremtid med et bedre havmiljø

Bedre renset spildevand og færre oversvømmelser skal sikre et bedre og sundere havmiljø.

I SONFOR arbejder vi for et bedre havmiljø. Det gør vi ved at værne om de udfordrede havmiljøer og ved at bygge renseanlæg, der skal sikre udledning af færre stoffer i havene. Vi forbereder Sønderborg Kommune på de stigende regnmængder, og etablerer derfor regnvandsbassiner, der skal være med til at aflaste kloakkerne og derved mindske udledning af spildevand i åer og søer.

sammen om_ bedre havmiljø

Når du kun hælder sæbevand i afløb og ikke i vejristen er du med til at passe godt på naturen og havmiljøet. Vores spildevandsteam ved SONFOR står for flere kloaksepareringsprojekter, og renser hvert år 7,4 milliarder liter vand.

Her i vores skønne del af landet, bor vi alle tæt på havet og naturen.
I hverdagen er vi sammen om at sikre, at vi alle kan nyde denne unikke placering i dag og i fremtiden ved at tænke på vandet rundt om os. 

Du gør en forskel hver dag ved at vaske bilen i vaskehallen, droppe kemikalierne i haven og skåne afløbet derhjemme. I SONFOR passer vi på vores byer og på havmiljøet ved at lave regnvandsbassiner, lukke overløb og stræbe efter at bruge de nyeste, mest avancerede renseteknikker.

Vi passer på kloakkerne

Spildevandet skal sikkert fra dit hjem og ud til vores renseanlæg. Derfor passer vi på kloakledningerne, og sørger for, at det hele virker som det skal. På den måde undgår vi oversvømmelser med udledning af spildevand.

I forbindelse med vedligeholdelsen af kloaknettet foretager vi med jævne mellemrum TV-inspektion af hovedkloakledningerne.

Pas på dit afløb

Når du passer på dit afløb, er du med til at sikre, at vores systemer fungerer som de skal. På den måde undgår du propper i dit afløb, og vi kan rense dit spildevand uden problemer og undgå oversvømmelser. Ved oversvømmelser vil fortyndet spildevand rende over fra kloakkerne og potentielt ende ude i nært omliggende vande.